Score: 8
Playstation NetworkSteam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Glimrende historie
Fremragende musik
Et kært, kært gensyn
Gåderne er svære på den ærgerlige måde
Helt lineært

En genfødt klassiker
Grim Fandango så første gang dagens lys tilbage i 1998. Efter en ekstrem succesfuld periode, der tog sit afsæt i Maniac Mansion eskalerede over Monkey Island og generelt holdt et utroligt højt niveau, var Lucasarts klar med et nyt adventurespil. Teamet var anderledes, styringen ny og springet blev taget til 3D. Undfanget af Tim Schafer fik spillet en bragende modtagelse. Desværre var det mest blandt anmelderne, og det kommercielle tæppefald udeblev. I tilbageblikket blev det enden på Lucasarts årelange ridt. Efterfølgende kom der blot et par sidste kapitler i Monkey Island sagaen, og så blev SCUMM værktøjet lagt på hylden til fordel for et hav af Star Wars spil.

Vi har allerede set en del klassiske eventyrspil genudgivet (f.eks. Larry Reloaded) , og at Grim Fandango skulle komme med på den bølge virker naturligt. Spillet har en særlig plads på redaktionen, så det var med høje forventninger at vi hentede det ind på vores PS4. Det var på mange måder et kært gensyn, men også lidt en påmindelse om, at minder nogle gange er bedre at holde som netop det.

Historien er spillets absolut stærkeste kort. Fortællingen om Manny Calavera. Løst baseret på mexicansk folkeovertro, ledes du igennem en fortælling om svig, smerte og kærlighed imens sælgeren af drømmerejser til underverden prøver at komme til bunds i det mysterium, som åbner sig fra spillets start. Man skal gøre sig fortjent til at komme hurtigt til underverdenen – noget der bliver symboliseret med de køretøjer man tilbydes. Lige fra de flade konvolutter til et luksuriøst, glinsende tog. Nogle stjæler pladserne til de bedste transportmidler, og det er din opgave at finde ud af hvem og hvorfor.

Det åbner op for et helt klassisk eventyrspil, hvor vejen frem er fuldstændigt lineær. Find en ting, kombiner det med noget andet og skub fortællingen en lille snært videre. Grim Fandangos gåder er – alt efter hvor masochistisk du er – på den meget utilnærmelige side. Logikken er ofte helt i skoven, og du kommer helt garanteret ofte til bare at kombinere alt hvad du måtte have i desperation for at finde en løsning på et puzzle. Lur mig om du ikke også kommer til ”tilfældigt” at hoppe forbi en løsning via nettet. Det er selvfølgelig kutyme for genren, men i mange andre tilfælde giver tingene ofte mening efter du endelig har fået kombineret de rette ting. Det er sjældent tilfældet her.

Styringen var et af de områder hvor originalen haltede. Overgangen til 3D havde sine problemer, og du haltede ofte rundt i billederne mens du desperat prøvede at positionere dig korrekt. Med en ny grafisk motor kombineret med din dualshock controller går det nu markant bedre. Når nu gåderne er udfordrende nok betyder det en del, at du ikke bliver frustreret over styringen. Dette er nok det mest mærkbart forbedrede område.

Grafikken er et andet sted du kan mærke opdateringen. Det er ikke regenereret, men blot pudset op i HD. Mest energi er der gået i figurerne, og de kan godt stå lidt i kontrast til baggrundene. Der er skruet op for lyseffekterne, og spillet mellem lys og mørke det er noget der klæder spillets klassiske noir stil. Spillets tema og kunstneriske stil er stadig ganske unik, og den samlede oplevelse er positiv. Det er noget der kun understreges af et virkeligt glimrende soundtrack, der er med til at gøre illusionen mere levende.

Grim Fandango er et rigtigt rart gensyn, hvor en virkelig god historie og unik tematik er hevet op til nutidens standard. Spillets gåder vil bestemt ikke appellere til alle. De er oftest frustrerende, og stiller sig nærmest i vejen for den gode oplevelse. Har du dog et plads i dit hjerte til eventyrspil, så er det her bestemt et stop værd. Uanset om du har været på besøg før.

Gamesector Anbefaler

Om Alan Vittarp Rasmussen