Vietnam ’65

Score: 6
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PositivtNegativt
Endelig et strategispil om Vietnam!
Får med ret simple midler simuleret komplekse situationer
Let at gå til
Alt for ensformigt
Mangler muligheder og variation i længden
Tydeligvis et iOS spil

Jagtsæsonen for Charlie er startet!
Lad os lige slå det fast med det samme: Vietnam ’65 er spil, der nok primært er udviklet til iOS. Det betyder bl.a. at det er relativt billigt – du kan erhverve dig det på steam for under en hund. Du skal dog leve med en præsentation og brugergrænseflade, der tydeligvis ikke er skabt med en PC in mente. Grafisk bærer spillet også præg af at komme fra en iOS baggrund og som et samlet hele føles det som et enkelt og let tilgængeligt lille strategispil, der er nemt at samle op og spille, men relativt svært at mestre.

Vietnam ’65 simulerer kampene i Ia Drang dalen i 1965. Du dumpes ned i den tilfældigt genererede dal i starten af spillet og skal derefter på jagt efter nogle vietnamesere at slå ihjel. Du har kun 45 træk at gøre godt med, så det er bare om at komme i gang. Udover din base består dalen primært af små landsbyer, nogle enkelte veje og en masse ufremkommeligt terræn. Fjendernes enheder kan du ikke se og du har fra starten af heller ingen ide om hvor de dukker op henne, så du er nød til at begynde at lede – vel vidende at baghold og minefelter kan lure overalt. Udviklerne kalder selv spillet for en ”Counter-Insurgency” (COIN) simulation, hvilket vel er en meget passende beskrivelse.

For at få kontrol over dalen, er du nød til at sende patruljer ud, besøge landsbyerne og etablere firebases rundt omkring på strategisk vigtige steder. Du har et begrænset antal soldater til rådighed, men du kan heldigvis købe ekstra folk, ved at bruge noget af den politiske indflydelse du optjener. Du kan også købe pansrede mandskabsvogne, kampvogne, artilleri og ikke mindst helikoptere og dem får du brug for, for Huey og Chinook helikoptere bliver hurtigt hjørnestenene i alle dine militære bevægelser.

Det tager nemlig en evighed for soldaterne at marchere mellem landsbyerne, så du er nød til at flyve dine enheder rundt på kortet i helikoptere og ligeledes hente dem tilbage, hvis de tager tab som følge af fjendtlige baghold eller fordi de forvilder sig ind i minefelter. Der er et zig-zaggen frem og tilbage af helikoptere og da de i sig selv er sårbare, når de flyver over junglen, kan det være nødvendigt at købe nogle Cobra gunships – hvilket blot betyder endnu flere helikoptere at holde styr på.

Fjenderne, der kan være både VietCong og regulære tropper fra NVA, er som sagt ikke automatisk synlige på kortet. Det kommer hurtigt til at understrege, hvor frustrerende det kan være at jagte en fjende, der fører guerillakrig. Derfor er det nødvendigt med en langsigtet plan, for at identificere hvor det er fjenderne dukker op og sikre, at de områder du ønsker at patruljere i kan få den fornødne støtte. Det skal du nå at effektuere inden der er gået 45 træk, hvor spillet automatisk slutter og dine point gøres op.

Helikopter frem... og tilbage... og frem... og
Det er netop de førnævnte helikopterture, der på sigt trækker tænderne ud af Vietnam ’65. Mens spillet på glimrende vis simulerer (om end noget banalt og overfladisk) de problemer, som det giver at bekæmpe en fjende, der gemmer sig hele tiden, udfører baghold og generelt kun vil slås når du trænger ham op i en krog, så bliver Vietnam ’65 hurtigt til en øvelse i gentagelser og micro-management. Problemet er, at hver af dine enheder kun har forsyninger til at operere væk fra en base i nogle ganske få træk, så for at holde hele møllen kørende er du nød til at flyve helikoptere frem og tilbage mellem enheder og baserne for at hente og bringe forsyninger og ammunition til dine artillerienheder. Kan dette gøres automatisk? Nej - selvfølgelig kan det ikke det, så du skal selv vælge en helikopter og vælge hvilken enhed, der skal forsynes. Igen og igen og igen i en kedelig uendelighed.

Mens præmissen med Counter-Insurgency og Air Cav operationer i starten af spillet virker både tillokkende og spændende, så bliver det desværre nemt en smule ensformigt. Og det er måske her spillets iOS oprindelse spiller ind – der er ikke megen bagvedliggende dybde og det betyder at variation er en by i Rusland (eller Vietnam i dette tilfælde), for efter de 45 træk er gennemført, er din eneste mulighed at starte et nyt spil, i en ny tilfældigt genereret dal. Selvom spillet byder på et ”hearts and minds” system, der får landsbyer til at skifte side og muligheden for at indkalde flyangreb, træne ARVN styrker og andre småting, så er det helikopterture frem og tilbage med soldater og forsyninger, du kommer til at bruge suverænt mest tid på i spillet.

Bevares Vietnam ’65 er god spas i en time eller to – og egner sig sikkert rigtig godt til ventetiden i en lufthavn, en længere busrejse eller hvor man nu typisk spiller den slags iOS spil. På en regulær PC mangler der variation og ikke mindst muligheder – så selvom spillets ide er god og Counter-Insurgency konceptet virker rigtig godt, så har spillet en særdeles begrænset levetid – selv for et spil du ikke skal bruge hele børneopsparingen på!

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).