Dying Light

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Stor åben verden
Parkourstilen holder
Kan være intenst
Flotte omgivelser
For ufokuseret
Overflødigt crafting system
For meget backtraccking
Køb Dying Light hos vore partnere:
 

Zombier – igen igen
Techland var firmaet bag Dead Island, som mange nok især husker for den ganske fremragende trailer. Temaet dengang var en tropeø overrendt af zombier. Et åbent ”slå på tæven” eventyr, serveret med en klichefyldt historie og beklageligvis også visse tekniske problemer. I Dying Light vælger udviklerne så at returnere til dele af den oprindelige opskrift. Den geografiske baggrund er denne gang henlagt til den fiktive nation Harran. Et sted som skulle være den stolte arrangør af de olympiske lege, men som nu i stedet er et multikulturelt kaos underdrejet af en zombie-skabende virus.

Du indtræder i rollen som den hårdhudede helt Kyle Crane. Undercover agent, som med faldskærm drøner direkte midt ind i det karantæneramte område fra spillets start. Han er en klassisk arketype, men leveringen af blandt andet stemmeskuespillet gør, at han føles som en rigtig actionhelt. Det varer selvfølgelig ikke længe inden du har ryggen mod muren, og drøner rundt i gaderne for at slippe væk fra de savlende horder. Ja, ret beset er det nok nærmere på hustagene du valfarter – eftersom gaderne reelt set er den sikre død.

Dying Light kommer nemlig med sin egen version af parkourløb, som vi tidligere har set gengivet med stor succes i Mirror’s Edge. Her bruges det til at understrege, at flugt som oftest er den rette løsning, når oddsene er imod dig – og det er de meget ofte. Du kan manøvrere dig over hustage og kaste dig fra den ene afsats til den næste ved hjælp af dine triggere. Det vil helt sikkert tage dig et øjeblik at vænne dig til styringen, og det vil utvivlsomt medføre en række frustrerende dødsfald, når den kære Kyle ikke gider lystre dine tanker. Men med lidt øvelse kommer belønningen, og du vil begynde at sætte pris på denne mere frie og levende form for bevægelse.

Opbygningen i Dying Light skeler lidt til det åbne univers i en serie som Far Cry. Det betyder her, at der er en underliggende historie og denne er så suppleret af en del sidemissioner, som du kan kaste dig ud i, mens du bevæger dig gennem byen.

Selve historien er ikke videre inspireret, og sjovt nok er det egentlig sidemissionerne, der som regel er mest kød på, imens du forsøger at vinde folk over på din side. Desværre er selve udformningen af objektiver ikke videre inspireret. I de fleste tilfælde er det et spørgsmål om at hente eller bringe noget på tværs af byen. Det medfører løb i en uendelighed og du skal være beredt på at se de samme bydele et utal af gange.

Zombie jagt for dummies
Du kan selvfølgelig ikke flygte hele tiden, og nogle gange skal du kaste dig i kamp mod fjenderne. Disse kommer i forskellige variationer, hvor mennesker og zombier er de mest almindelige. Spillet er meget nærigt når det gælder skydevåben, så hovedparten af tiden er du afhængig af nærkampsvåben. Systemet er bygget op, så det skal give mening at tæve på specifikke legemsdele. Desværre er selve styringen lidt kantet, hvilket gør præcision noget besværlig. Til at starte med er du også seriøst svag, hvilket gør kampe til noget af en udfordring. Løbende får du dog erfaring og nye evner, og mod slutningen af spillet er du en regulær zombietank. Dødsfald koster på den pointkonto, som du bruger til at få bedre evner – og disse vil du hurtigt holde dyrebare.

Dying Light byder på en dagscyklus, som i stor grad påvirker spillet. I dagslys skal du kæmpe mod almindelige zombier, men når mørket trænger på, så kommer der en helt anden mere aggressiv og uoverkommelig art frem. På dette tidspunkt gælder det dybest set om at komme væk, og gemme sig i et aflåst rum et eller andet sikkert skjulested. Det kan godt blive hektisk, når du kan se solstrålerne svinde imens du panisk drøner af sted for at finde sikkerhed.

Det ser godt ud, når du står og beundrer udsigten over tagtoppene, hvor højhuse bryder monotonien og solen spiller puds med vinduerne. Når alt drøner forbi i højt tempo, og du har styr på bevægelserne så føles det også rigtig godt. Mange gange har du fornemmelsen af, at Dying Light reelt er et lækkert spil, men desværre er det ikke kun positive oplevelser spillet byder på. Udfordringen er, at Dying Light er for ufokuseret. Det ville have godt af en rød tråd og et tur på klippebordet. Mange ting – såsom våbencraftingen – er blot unødigt fyld og der er alt for meget renden rundt.

Solid Co-Op
Bedre bliver det når du hiver en kammerat med i co-op. Med en ven til at dække din ryg, bliver det pludselig lettere at kæmpe mod zombierne, og det skifter fokus til det bedre. Du kan sågar invadere en andens spil i ”Be a Zombie”, hvor du selv kan drøne rundt på tagryggene, og spolere livet for en anden stakkel. Det er ganske underholdende om ikke andet så for afvekslingens skyld.

Dying Light er på sine højdepunkter en rigtig underholdende oplevelse. Når du er jaget vildt kan hjertet godt komme op i halsen og det har sin helt egen rytme når du kaster dig af sted i vildt parkour løb over hustagene. Desværre har Techland ikke formået at få skåret kanterne til, og derfor ender Dying Light med at være en ufokuseret oplevelse, som knager under vægten af for meget unødig fyld.

Om Alan Vittarp Rasmussen