Score: 4
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Online
Køb Warhammer 40,000: Armageddon hos vore partnere:
 

Lidt udenomssnak
Der er vist ingen tvivl om at Games Workshops Warhammer 40.000 univers stadig er ganske populært. Så det kan næppe komme som nogen overraskelse, at der udgives spil baseret på det krigshærgede fremtids univers. Det kan måske overraske, at det for tiden er sekunda udviklere (there I said it!), der arbejder med universet og at spillene lige nu lader til at udkomme til både PC og IOS . Det er præcis sådan et produkt Warhammer 40.000 Armageddon er. Lad de bange anelser begynde.

Armageddon er udviklet af The Lordz Games Studio fra Luxemburg. De har tidligere udgivet en række spil i Panzer Corps serien og en række andre ”light” strategispil, der alle lader til at være opbygget over den samme formel, som låner kraftigt fra den klassiske Panzer Generals serie. Det er præcis den formel, som de nu har proppet Warhammer 40.000 universet ned i.

Det er faktisk ikke første gang vi oplevet et Panzer General 40.000. Ældre gamere, som undertegnede desværre må siges at tilhøre, kan sikkert huske SSI’s Warhammer 40.000 Rites of War fra 1999, der var baseret på Panzer General 2 motoren. Siden da gik der dog mode i real time Warhammer spil og en lang række Dawn of War spil fulgte. Men nu er cirklen komplet og vi er tilbage ved et spil med sine rødder i klassisk trækbaseret strategi.

Trist og trivielt
Historien i Armageddon er omtrent så spinkel som den overhovedet kan være – selv for et strategispil er der tale om en tynd omgang. Du og dine legekammerater i The Imperial Guard befinder sig på planeten Armageddon. Allerede der burde engelskkyndige jo får bange anelser for fremtiden, men den slags bekymrer man sig naturligvis ikke om i The Imperial Guard’s Steel Legion. For de bliver taget på sengen af en invaderende styrke af onde rum-orker, der af uvisse årsager (udover at de elsker vold) har set sig sure på Armageddon. Plottet kan således opsummeres til: invasion af grumme orker, der skal dræbes. Det er lige før der er bedre og mere sammenhængende plot i et spil skak.

Bevares, der er situationer hvor spillet beder dig vælge mellem handling A og B (vil du angribe eller forsvare dybest set), men det giver nu ikke rigtig en følelse af en aktiv historie. Der er ligeledes næppe nogen, der ønsker at spille spillet igennem flere gange for at prøve ”alle mulighederne”, for så megen variation giver de trods alt ikke.

Nu kan det være jeg trådte nogle hardcore fans af Warhammer 40.000 lidt over tæerne, for kampene på Armageddon er ”veldokumenterede” i Warhammer 40.000 mytologien og er således lidt af en hjørnesten i fortællingen om Warhammer 40.000 universet. Men det ændrer stadig ikke på at plottet i spillet er ligegyldigt og føles påklistret.

Selve spillet er forbløffende enkelt. Du har en styrke af forskellige Imperial Guard enheder – fodfolk (læs: stakler med særdeles kort levetid), kampvogne, artilleri og andet imponerende militært isenkram. Hvert træk kan du flytte dem rundt på kortet, angribe fjenden og forsøge at indtage strategisk vigtige punkter. Mister du enheder kan du køb nye for de point du tjener og er enhederne heldige at overleve tjener de erfaring og kan overføres til næste mission. Det er set før alt sammen og ville slet ikke være så skidt endda, hvis det ikke var fordi spillet er komplet ude af balance. Værre en beruset linedanser i stormvejr!

Problemet er helt konkret at enheder, der kan angribe på lang afstand er alt for effektive, så du indser hurtigt, at din styrke stort set kun behøver at består af enkelte spejderenheder, en masse artilleri og så nogle fodfolk til at indtage de sønderbombede strategiske målområder. Nu er vi lige så store tilhængere af meningsløs vold og masseødelæggelse. som andre gamere er, men det bliver alligevel en smule kedeligt at hamre den ene ork-hær til slagger efter den anden på ensformige kedelige baner. At det er så åbenlyst hvilke enheder du har brug for ødelægger det ellers meget store og brede udvalg af tilgængelige enheder - for det er kun nogle ganske få du i realiteten vil benytte dig af. AI’en er måske meget passende (når der er tale om orker) ikke alt for skarp og har stort set ikke andet end frontale angreb at byde på.

Når snakken drejes hen på grafik og lyd kan ”kedeligt” ikke længere bruges. Bevares, Armageddon er et spil, der nok er tænkt og primært udviklet til tablets, men at spillet er så grimt og kedeligt at se på, på moderne spil PC’ere er stadig lidt af en joke. Selv for ti år siden ville Armageddon have set grimt og gammeldags ud. Lydeffekterne er ligeledes kedelige og ensformige.

Så det er der vi ender – med et strategispil, der nærmest ikke indeholder nogen form for strategi. Et spil med et skrøbeligt spinkelt plot, der godt nok er baseret på en episk kamp fra Warhammer 40.000 universet, men som udelukkende formår at bruge de episke begivenheder til grimme og kedelige mellemsekvenser. Det kan være spillet fungerer bedre til IOS – for til PC har det kun meget få lyspunkter, selv for fans af de gamle Panzer General spil og Warhammer 40.000!

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).