Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Velfungerende redesign
Tilpas med "nye" tiltag
God lang levetid
Framerate problemer i 3D
Trænger vi ikke snart til noget rigtig nyt?
Køb Pokémon Omega Ruby og Alpha Sapphire hos vore partnere:
 

Hoenn I’m home!
Handlingen og gameplayet i Pokémon Omega Ruby (og naturligvis også i Pokémon Alpha Sapphire) er stort set direkte kopieret fra Pokémon Ruby og Sapphire (fra 2003). Er du Pokémon fan eller har du bare spillet ét enkelt Pokémon spil før, så er konceptet velkendt: start med en enkelt Pokémon, fang en masse andre og sammensæt et slagkraftigt hold af små lomme-monstre. Det er klassisk Pokémon. Dette spinkle koncept er så pakket ind i en masse ekstra lag af rollespil, mesterskaber, et banalt plot, udforskning af forskellige regioner og byer og så videre.

I spillet er du netop flyttet med familien til Hoenn regionen, hvor din far skal være leder af et træningscenter. Der går ikke lang tid før du har tilranet dig din første pokémon og din lange rejse mod at blive regionens altdominerende pokémon-betvigner kan begynde. Hoenn er en region man enten elsker eller hader – det er suverænt den mest vandholdige region i et Pokémon spil til dato og det har naturligvis indflydelse på designet af regionen og ikke mindst på hvordan du kan rejse rundt. Personligt mener jeg det er et fint afbræk fra de mere klassiske Pokémon områder, men det er naturligvis en smagssag.

Hoenn er taget under kærlig behandling af udviklerne, der udover den obligatoriske grafiske opdatering, har redesignet flere af hulerne, så de virker mere direkte og strømlinede. Desuden har du ofte mulighed for at kunne fast travel efter større begivenheder, så spillet gør hvad det kan for at minimere mængden af irriterende backtracking. Der er også blevet plads til en række nye områder og øer, så der er stadig masser at komme efter, hvis du tidligere har spillet Pokémon Sapphire eller Ruby..

Lidt nyt er godt nyt
Hver ny generation af Pokémon spil har ført nye ændringer med sig – der er arbejdet med spilbalancen, udviklet på Pokémon og deres typer og så videre. Desværre er nogle af de bedste features, bl.a. den delte erfaring efter kampe, fra Pokémon X og Y, ikke medtaget, men blot erstattet af et andet system, der alligevel minimerer den endeløse grinding, der ellers kendetegner spilserien.

Den mest markante ”nyhed” i Omega og Alpha er muligheden for at søge efter en specifik pokémon. I stedet for at rende rundt i en græsmark i timevis og håbe på at lige præcis den sjældne pokémon du søger dukker op, kan du nu blot søge efter den bestemte pokémon type, når du først har fanget den én gang. Det gør det meget lettere at sammensætte et hold af pokémon med de specifikke egenskaber og angreb du vil have. Det giver et større fokus på at sammensætte og bygge hold end på at rende hovedløst rundt og søge efter en specifik pokémon.

På den tekniske side har spillet naturligvis fået en gigantisk visuel overhaling, med flot ny grafik og heldigvis også et nyt soundtrack (eller i hvert fald et forbedret et af slagsen, for det var et af kritikpunkterne ved Ruby og Sapphire). Der er som sagt kommet masser af ekstra regioner og områder til, så levetiden i Omega og Alpha versionerne er rigtig god, med masser af ting at tage sig til, selv meget sent i spillet.

Desværre så er der stadig nogle problemer med frameraten når 3D bliver slået til. Det er især i kampene, at du kan bemærke et stort fald i frameraten, hvilket er irriterende og det burde ikke længere forekomme med en konsol, der trods alt efterhånden har nogle år på bagen.

Samlet set så er der masser af nyt at komme efter i genudgivelsen af Sapphire og Ruby – selv for de hardcore fans, der i tidernes morgen har spillet originalerne. Der er kommet nye spilmekanikker, nye regioner og et mere strømlinet gameplay, der giver spillet et bedre tempo og flow i spillet. På den anden side, så er det stadig klassisk Pokémon, der uden de store udsving desperat klamrer sig til det velkendte og afprøvede. Vi kunne godt snart tænke os at se lidt forandring og nyskabelse hos Nintendos gamle traver.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).