Score: 3
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Glimrende soundtrack
Kører 100% stabilt
Fuldstændigt todimensionelt
Kedeligt og begrænset gameplay
Elendig brugergrænseflade
Køb Lords of the Black Sun hos vore partnere:
 

Universet er en pandekage
Når du pludselig får en ubændig trang til at tømme opvaskemaskinen, eller længes efter sommer, bare for at få lov til at slå græsset. Når du desperat leder efter en eller anden form for overspringshandling, så ved du den er helt gal og at det du foretager dig er gabende kedsommeligt. Desværre vil det formentlig også være den altdominerende følelse du får ved at spille Lords of the Black Sun.

Lords of the Black Sun er et turbaseret strategispil, der foregår i rummet. Dit mål er hele tiden at udvide dit imperium for til sidst at have udraderet alle øvrige former for intelligent liv i galaksen. Enkelt!. Desværre er det ikke hverken særligt godt eller særligt originalt. Vi har mest af alt udviklerne mistænkt for at have siddet i starten af 1990'erne og spillet Supremacy på Commodore Amiga og besluttet sig for at lave en næsten identisk kopi i håbet om at ingen kan længere kan huske Supremacy. Men det kan vi.

I en ligegyldig galakse på et tilfældigt tidspunkt
Der er en fuldstændig irrelevant baggrundshistorie, der kun tjener til at få dig flytter fra Jorden til en tilfældigt genereret galakse i en anden dimension. Her starter du på en tilfældig planet og skal Udforske, Udvide, Udnytte og Udrydde indtil du er galaksens hersker. I sandhedens tjeneste skal det siges at du også kan vælge at indstille spillet til en teknologisk sejr som mål, uden at det dog bliver mindre kedeligt af den grund.

Enten har udviklerne ikke været klar over at verdensrummet er tredimensionelt, eller også har de ikke orket at forholde sig til det, for Lords of the Black Sun er lige så fladt som en paptallerken. Her bevæger du dig rundt på tallerkenen mellem dine koloniserede planeter og beslutter dig for hvilke bygninger eller enheder, der skal produceres, på hver enkelt af dem. Ud over det, kan du styre de store linjer i dit galaktiske rige ved hjælp af 12-15 forskellige indenrigspolitiske tiltag, sætte beskatningsniveauet og udøve diplomatiske relationer med andre racer. Hvis du da ikke ligefrem beslutter dig for at føre krig mod dem og sender en flåde på vingerne.

Slagene mellem disse galaktiske flåder er nærmest en tragedie at overvære. Det består i hele sin pinefulde enkelthed i at flytte noget der mest af alt ligner små klumper stearin rundt på en plade af ottekantede felter indtil den ene part løber tør for stearin. Spillet tilbyder dig at skåne dig for den opgave og beregne resultatet af slaget i stedet for, men da spillet virker til at styre dine skibe med samme kompetence som en fuld sømand i Nyhavn, er dette ikke engang et reelt alternativ.

Solen er helt slukket
Vi kunne blive ved med at remse ting op som stinker i Lords of the Black Sun. Ud over at selve spillet er overfladisk og fladt, så er brugergrænsefladen komplet håbløst designet og kræver en masse unødvendige klik for at få adgang til helt basale ting, grafikken er simpel på grænsen til det primitive og lyden er i grove træk begrænset til spillets i øvrigt ganske glimrende soundtrack.

Men vi kan sådan set lige så godt stoppe her, med at konstatere at Lords of the Black Sun bare ikke er godt nok. Teknisk set kunne det lige så godt have været udgivet til mobiltelefoner og det skrabede todimensionelle gameplay ville også passe glimrende til netop det format, eller som et Flash spil på Facebook. Alle spillets enkelte elementer er utroligt begrænsede og primitive og brugergrænsefladen er en pine at arbejde med. Det virker nærmest bizart at man har formået at lade sig så tydeligt inspirere af et næsten 25 år gammelt spil uden at besvære sig med at forsøge at forbedre det. Bundlinjen er, at der stort set ikke er noget i spillet, der bare er tilnærmelsesvis mere underholdende end at prøve at tegne mønstre i gulvtæppet mens du støvsuger.

Gamesector Frarder

Om Jesper Søtofte