The Blue Flamingo

Score: 6
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+
PositivtNegativt
Fantastisk kunstnerisk design
Intelligent highscore-model
For lidt afveksling
Kun én bane

The Blue Flamingo er mindst lige så meget et kunstnerisk eksperiment som det er et spil. På den spilmæssige front er det et klassisk, men middelmådigt ”Shoot ’Em Up” spil, hvor du styrer kampflyveren The Blue Flamingo. Du ser din flyver direkte fra oven, mens terrænet under dig scroller ned af og giver illusionen af at flyve henover det. Fra toppen af skærmen kommer der så konstant grupper af fjender du skal skyde ned eller sprænge til atomer med din super bombe, som kan rydde hele skærmen hvis du er i knibe, men som så til gengæld også tager lang tid at genoplade.

Med håndholdt kamera
Ud fra et rent spilmæssigt perspektiv er The Blue Flamingo ordinært på grænsen til det kedelige, men ud fra et kunstnerisk synspunk er spillet enestående. Alt i spillet består nemlig af håndbyggede modeller der er skannet ind og landskabet du flyver henover er skabt af en 10 meter lang håndlavet model. Ja selv eksplosioner, udstødninger fra jetmotorer og lignende er lavet ved at filme og optage fyrværkeri der eksploderer. Resultatet er blevet et helt enestående rustikt udtryk i spillet.

Men enten har brugen af håndlavede modeller været et tveægget sværd, eller også har udviklerne helt bevidst valgt at holde spillet meget simpelt. Der findes kun lidt over en håndfuld fjender i spillet, som kommer mod dig enkeltvis eller i små grupper. Enkelte fjender giver kun ganske få point, mens en gruppe smider en mønt der er 100 point værd hvis du nakker dem alle. Mønten skal du naturligvis flyve henover for at indkassere den og på den måde udsætte dig for større risiko for at blive ramt af den næste gruppe der angriber. På denne måde fortsætter spillet bane efter bane og bliver sværere og sværere indtil din flamingoflyver til sidst bliver skudt ned. Du har kun et enkelt liv og du kan ikke reparere din flyver undervejs, så hver gang du bliver ramt er det derfor et permanent skridt mod din endegyldige undergang.

Har jeg ikke været her før?
Der findes kun den samme tidligere omtalte 10 meter lange model som du flyver henover i bane efter bane. Den eneste afveksling er at det hver anden gang sker i dagslys og hver anden gang i mørke. På natversionen er der tændt lys i bygningerne på den del af banen der passerer en modelby, men desværre falder mørket kombineret med alle lysene alt for meget sammen med hvad der sker i luften og det bliver unødigt svært blot fordi man i store træk ikke kan se en dyt af hvad der foregår i cirka 20 sekunder.

Hvor selve spillet ikke imponerer voldsomt, har det til gengæld en point model der kræver at man tænker sig rigtigt grundigt om. Hvis du vil opgradere dit flys våben og bomber mellem hver bane, så kræver det nemlig at du investerer nogle af dine point for at betale for hver opgradering. Hvis du er ude efter at slå din high score, bliver du derfor stillet i et dilemma hvor du er nødt til at opveje fordelene ved de kraftigere våben kontra de point du skal indhente ved at købe dem. Et dilemma der bestemt ikke bliver mindre af at du får 10% i rente på alle dine eksisterende point efter hver gennemført bane.

For 37 kroner moderne kunst
Hatten af for Might and Delight, som har haft mod til at tænke helt ud af boksen og skabt et anderledes spil med et helt særegent udtryk i en genre som kun de færreste udenfor Japan gider røre med en ildtang. Desværre er der ikke ret meget substans i spillet og når du først har prøvet 15-20 gange, så er det nok tvivlsomt hvor ofte du vender tilbage igen. Men fra udviklernes side har der da heller aldrig været lagt skjul på at det er et simpelt lille spil der først og fremmest har skullet vise at man, paradoksalt nok, kan skabe et computerspil helt uden at bruge computerskabt grafik. Med en prisseddel på Steam på kun 4,99 Euro er det derfor tæt på at vi vil påstå at The Blue Flamingo trods alt er alle pengene værd. Om ikke andet, så for den kunstneriske værdi.

Om Jesper Søtofte