Limbo

Score: 10
Xbox Live Arcade
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence
PositivtNegativt
Fantastisk gameplay
Varierede og gennemtænkte puzzles
Eminent grafik
Eminent lyd
Holder 100% fire år efter udgivelsen
En smule kort

Xbox One-versionen af Limbo kører i 1080p og med 60 fps. Endvidere byder Xbox One-versionen på den ekstrabane, som PS3-versionen havde, men som Xbox 360-versionen ikke havde. Bortset fra det er spillene fuldstændigt identiske, men magien er bevaret!

Her følger vores anmeldelse fra 2010:

Et danskproduceret XBLA-spil hører til sjældenhederne. Ja, så vidt vi er orienteret, er Limbo det første af slagsen – men hvilket et! Efter flere års udvikling er Limbo endelig klar til udgivelse, og vi har taget turen gennem dette forunderlige eventyr i selskab med en lille dreng, der leder efter sin søster. Limbo kickstarter Microsofts Summer of Arcade, og alene det at være med i dette fine selskab, er et kvalitetsstempel i sig selv. Forventningerne har da også været skyhøje men heldigvis skuffer udviklerholdet fra Playdead ikke. Limbo er årets hidtil bedste Xbox 360-spil!

How low can you go?

Nej, Limbo har intet med den velkendte dans at gøre men fortæller derimod historien om en lille dreng, der rejser ned i en fjendtlig drømmeverden for at finde ud af mere om sin søsters skæbne. Faktisk bliver der ikke fortalt et eneste ord om historien under hele spillet, og man må således gætte sig til det meste. Ikke desto mindre er historien yderst ”velfortalt” - men i billeder frem for ord.

Limbo er gameplaymæssigt grundlæggende et klassisk 2D-platformspil med et hav af puzzles og kan vel bedst sammenlignes med Braid, som vi her på redaktionen anmeldte rosende for to år siden. Hvor de fleste puzzles i Braid omhandlede tidsmanipulation, er gåderne i Limbo af mere fysisk karakter. Dermed ikke sagt, at de er nemme! Faktisk er stort set alle gåder gennem spillets 24 kapitler særdeles veludtænkte og skal nok volde problemer for de fleste. Der er platformsekvenser, der kræver præcision og timing mens andre dele af spillet kræver en meget logisk tankegang. Løsningen virker naturligvis såre enkel, så snart man har fundet den, men vejen til løsningen vil ofte være belagt med hovedbrud af værste (bedste) skuffe. Uden at afsløre for meget, er et eksempel på spillets særegne stil en gåde, hvor en enorm flue sidder og hygger sig i en lort. Man indser hurtigt, at det er fluen, der skal bringe en videre op til en stige, der er placeret højt oppe og umiddelbart uden for rækkevidde, men hver gang man nærmer sig, flyver fluen væk. Når man endelig finder den (simple) løsning, vil de fleste nok trække på smilebåndet.

I mørke er alle katte grå
Ellers er stemningen ret dyster i Limbo. Den grafiske stil er helt fantastisk og gennemført i sort/hvide nuancer. Animationerne af drengen selv, som blot fremstår som en sort silhuet med to lysende øjne, og især af de forskellige fjender sidder også lige i skabet og er yderst velproducerede. Den største fjende i spillet er en kæmpemæssig edderkop, som man på et tidspunkt bliver jaget af. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med Delphine Software’s eminente klassiker Another World fra 1991, og den scene i starten af spillet, hvor man jages af en løve. Edderkoppejagten i Limbo er præcist lige så nervepirrende! Spillet er – til trods for, at det præsenteres i sort/hvid – også temmeligt blodigt, eksemplificeret i de veludførte animationer, når drengen meget uheldigt træder i en bjørnefælde og helt bogstaveligt klippes i stykker, flot ledsaget af en tilsvarende skæbnesvanger lydeffekt. Det er uhyre effektfuldt og understreger det kvalitetsmæssige snarere end det makabre i spillet. Heldigvis er spillet fyldt med savepoints, så man skal sjældent genspille lange sektioner, man allerede har gennemført.

Fysikken er veludviklet og styringen virker utroligt godt til et platformspil, og foruden at styre drengen med venstre stick, anvender man blot A-knappen til at hoppe med og B-knappen til at udføre forskellige specialhandlinger med. En række gåder involverer tyngdekraften, som man kan manipulere med via B-knappen, og også her viser spillets fysik sin styrke, da alt og alle reagerer helt naturligt i forhold til tyngdekraftens retning.

Spillets dystre stemning underbygges af et fabelagtigt lydbillede, hvor det er tydeligt, at der er brugt mange kræfter på at få lyden integreret med grafikken og stemningen i spillet. Store tandhjul i et stort industrikompleks lyder virkelig som noget tungt, der bevæger sig, og edderkoppens skraslen får hårene til at rejse sig på ryggen af en. Sommetider er lydene endda vejen til løsningen på visse gåder, så det kan bestemt betale sig at spidse ører. Musik er der ikke rigtigt noget af i spillet, men lydeffekternes samspil skaber til tider sin egen musik, og traditionel spilmusik er sjovt nok ikke noget, man mangler.

Hvis man skal pege på et negativt punkt ved Limbo, så må det være omfanget. Det er tydeligt, at udviklerne har sagt ”Kvalitet frem for Kvantitet” - og tak for det! Men førend man har set sig om, er man igennem Limbo. Sådan føles det i hvert fald – næsten da - men jeg er ikke helt sikker på, om det blot er fordi, jeg vil have mere. I hvert fald brugte jeg i omegnen af 6 timer på at gennemføre og løse alle spillets gåder, men når man har gennemført spillet første gang, er der dog endnu mere at komme efter. Udviklerne har nemlig lagt forskellige easter eggs ud rundt omkring, hvilket naturligvis er forbundet med mange af spillets achievements. De i alt 10 forskellige easter eggs kan til tider være meget svære at finde og giver således spillet nogle fornøjelige timer ekstra. Derudover er der endnu mere spilletid, hvis man går efter den sværeste achievement, hvor man skal gennemføre hele spillet og maksimalt må dø fem gange.

Game of the Year?
Limbo opfylder alle de forventninger, som vi havde til spillet. Forventninger opbygget af de mange priser, som spillet havde vundet på forskellige spilmesser samt diverse screenshots og gameplay-videoer, som vi har kunnet fornøje os med. Et klassisk platformspil kunne man godt sige, men Limbo gør, hvad Braid også formåede – nemlig at redefinere platform- og puzzlegenren og sætter således nye standarder for denne type spil. En smule kortvarigt vil nogle måske sige, men oplevelsen er til gengæld 100% intens og helt unik. Spillets grafiske og lydmæssige niveau når også nye højder, og jeg vil være meget overrasket, hvis ikke Limbo, når året er omme, er at finde blandt de nominerede til årets spil 2010.

Gamesector Anbefaler

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.