Escape Dead Island

Score: 6
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
God indledning
Interessant grafisk stil
Kedeligt gameplay
Manglende afveksling
Historien falder helt til jorden
Køb Escape Dead Island hos vore partnere:
 

Kunne I heller ikke sove?
STOP! Inden du nu render ned til den første og bedste spilpusher for at rage et eksemplar af Escape Dead Island til dig og stæser hjem for at svælge dybere i Dead Islands store åbne rollespilsverden og grave mere i den zombie epidemi, der raser på Benoi, er det på sin plads at komme med en advarsel. For bortset fra det samme logo og det faktum, at der er zombier, masser af zombier, så er Escape Dead Island på alle tænkelige områder et helt andet spil end Dead Island og Dead Island: Riptide.

Men lad os da få lighedspunkterne overstået med det samme. Du spiller rollen som Chris Calo, en lettere mentalt forstyrret knægt, som sammen med dine to venner Linda og Devan har stjålet din fars sejlbåd for at undersøge rygterne om en zombie epidemi på øen Benoi. Men I ender i stedet med at strande på øen Narapela, som sjovt nok også er blevet overtaget af zombier. Her stopper alle ligheder så.

Escape vender alt hvad du kender fra serien på hovedet og går fra Dead Islands store åbne verden til at være et fuldstændigt lineært skydespil. Det går fra 1. person til 3. person perspektiv og det går fra at være et rollespil med ting, der skal undersøges, findes og bruges, til at give dig tre forskellige våben i hånden og ikke lade dig bekymre dig om andet, end hvornår du har lyst til at bruge det ene eller det andet.

Hele stilen i spillet har også fuldstændig skiftet karakter. Væk er den dunkle og nærmest filmiske grafik og i stedet har vi fået et nyt farvestrålende artwork eller tegneseriestil, som vi for eksempel kender det fra f.eks. Borderlands. Selv tegneserie lydord som ’Swooosh’ og ’Kaboom’ popper konstant op på skærmen. Den nye kunstneriske stil får spillet til at minde langt mindre om en splatterfilm og sætter scenen for en mere historiedrevet oplevelse.

Når de døde dræber handlingen
Og Escape Dead Island starter såmænd også fint nok op. Som indledningen til en stiliseret interaktiv horrorfilm flyder tingene hen over skærmen i tegnefilmsekvenser og du lærer hovedpersonerne tilpas godt at kende, til at du rent faktisk kommer til at bekymre dig om dem senere. Men når zombierne først dukker op og det går galt, så går alting galt.

Escape går nemlig hurtigt hen og bliver til et ret ordinært og ikke ret spændene skydespil, der trækker dig ved næsen gennem baner, der er så lineære, at du næsten kan spille spillet med en lineal. Der er masser af korridorer med låste døre og zombier, der dukker op med så klinisk præcision, at du knapt nok lægger mærke til dem ,før du har gjort en ende på deres lidelser. Der er desuden masser af såkaldt ’backtracking’ til områder, som du allerede har besøgt en eller flere gange før.

Den eneste belønning du får for ikke at brase gennem det hele så hurtigt som overhovedet muligt, er de postkort og lignende, som du kan samle op, samt muligheden for at tage fotos af 86 unikke interessante ting gennem spillet. Ingen af delene belønner dig dog med mere eller andet end en achievement på din Steam profil eller lignende. Mødet med Narapelas befolkning af nyligt døde eller halvt forrådnede lig, holder sig også på det jævne og klichéagtige og det mest interessante er muligheden for at snige sig ind på intetanende zombier og slå dem ihjel ved at hakke en skruetrækker i halsen på dem.

Måske var der slet ingen zombier?
Et af de mere interessante twist i spillets handling, sker da heller ikke som en konsekvens af din utrættelige kamp gennem grupper af zombier, men som konsekvens af hovedpersonens tiltagende sindssyge. En tilstand, der materialiserer sig ved forskellige former for syner og ved ting i spillets handling, der gentager sig, så du på et tidspunkt bliver i tvivl om, hvor meget af det der sker, der er virkeligt og hvor meget af det, der kun eksisterer inde i Chris Calos hoved.

Med en solid forhistorie, et særegent grafisk udtryk og en mentalt udfordret hovedperson har Escape Dead Island samlet alle ingredienserne til at levere os en solid og fængende interaktiv historie. Men det hele løber ud i sandet og forfalder til uinspirerede klicheer, hvor der aldrig rigtigt følges op på de alle de gode intentioner og den totale ligegyldighed dræber stille og roligt enhver interesse i at få besvaret nogen som helst af spillets mysterier. Escape Dead Island ender i sidste ende med at være nogenlunde lige så meningsfyldt og raffineret, som den grød der skvulper rund inde i hovederne på Narapelas omvandrende døde.

Om Jesper Søtofte