Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI GamblingPEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Samme solide gameplay vi kender
God humor
Kan blive ensformigt
Minder lidt om en Borderlands 2-udvidelse
Køb Borderlands: The Pre-Sequel hos vore partnere:
 

Xbox 360 og PS3 synger deres (lange) svanesang, men der kommer stadig mange spil til dem – nogle gange inferiøre versioner af Xbox One/PS4-spil, men Borderlands: The Pre-Sequel udkommer faktisk kun til de gamle konsoller (og pc). Heldigvis er den cel-shadede grafik i Borderlands-serien meget tilgivende i forhold til forældet teknik, så der er ikke noget galt i at holde fast i de gamle konsoller her i deres sidste store julesalg.

Borderlands-serien har været en stor succes for 2K Games både kommercielt og indholdsmæssigt, så det giver god mening med en udgivelse her et par år efter Borderlands 2. Vi er vant til at spille på planeten Pandora, men denne gang går turen i stedet til dens måne Elpis. Måne eller Pandora, så kender man den overdrevne og karikerede postapokalyptiske stil med det samme. Der leges med tyngdekraften, når man er udendørs, og man skal løbende have fat i ilt, der også kan give specielle kræfter, men grundlæggende er det på godt og ondt Borderlands, som vi kender det. Også selvom man spiller med nye våben og kan bruge kryogenisk materiale til at fryse fjender og derefter knuse dem.

Gamle kendinge
Historiemæssigt ligger vi mellem Borderlands 1 og 2, så altså sequel til det første og prequel til det andet. Handsome Jack er ved at udvikle sig til den superskurk, han var i 2’eren, men historien overordnet blegner let i forhold til de enkelte spøjse/psykopatiske karakterer, man møder på sin vej. En vej, der spilles bedst i co-op op til fire spillere, men som også sagtens kan nydes alene. Alle fire spilbare karakterer er gamle kendinge fra serien – den ene er faktisk Claptrap.

Borderlands-serien appellerer til folk, der godt kan lide at grinde lidt med en karakter, som løbende opgraderes og forbedres, og det er netop den recept, der (igen) fungerer i The Pre-Sequel. Gameplayet er godt, og spilles motor er grundlæggende kompetent, selvom der er lidt flere bugs, end der plejer at være. Igen er humoren en stærk del af spillet. Vi får ikke Tiny Tina, men Nurse Nina er heller ikke at foragte. Som spiller sidder man i hvert fald med den oplevelse, at udviklerne må have haft det sjovt, mens de udviklede spillet.

Udvidelsagtig med solid udgivelse
Kunne The Pre-Sequel have været (endnu) en udvidelse til Borderlands 2? Sandsynligvis. Gør det noget? Nej, egentlig ikke. Der er god valuta for pengene i pakken, og hvis du ikke gider spille Destiny, så er Borderlands stadig et godt bud på, hvordan du får fikset dit behov for levels, xp og grind.

Om Peter Rosenholdt