Thomas Was Alone

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad Language
PositivtNegativt
Vellykket gameplay
Den minimalistiske stil passer fint med fortællestilen
God historie
Mange baner er virkeligt nemme

Ja, faktisk var det tilbage i 2010, at den første udgave af Thomas Was Alone så dagens lys. Dengang var det et Flash-baseret spil, men det blev hurtigt populært og fandt vej til både Windows og senere PS3 og PS Vita. Spillet har solgt over 1 million enheder og udkommer nu på Xbox One, Playstation 4 og Nintendo Wii U.

Thomas Was Alone er en såkaldt puzzle-platformer. Spillet foregår inde i en stor mainframe-computer, hvor der er sket "et eller andet" således, at nogle AI-rutiner er blevet vækket til live og hver især har fået rektangulær form i forskellige farver. Du starter spillet som Thomas, og uden at afsløre for meget af spillets historie, som helt klart skal opleves, får du snart selskab af andre AI-enheder. Hver AI-enhed har således en bestemt rektangulær form og en bestemt farve, og hver enhed har samtidigt en helt specifik evne eller begrænsning. Eksempelvis er der en enhed, der kan hoppe højt, en anden er lille og kan komme ind i små gange, mens den store blå firkant kan flyde på vandet. Samtidigt giver forskellige felter nye egenskaber, hvis man træder ind i dem, hvoraf nogle eksempelvis kan vende tyngdekraften 180 grader.

Formålet med spillet er historiemæssigt at slippe ud af mainframe-computeren. Gameplay-mæssigt sker det ved, at hver figur på banen skal føres hen til netop den hvide silhuet, som passer netop til den kasse, man styrer. Og ofte foregår det ved, at kasserne skal arbejde sammen. Eks. kan de mindre former danne en trappe, så den allermindste, der ikke kan hoppe så højt, kan komme op, og af og til skal de øvrige kasser stå på den blå kasse, som så kan sejle dem over vandet. Der er således rigtigt mange finurligheder indeholdet i spillets i alt 120 forskellige levels, og sværhedsgraden må siges at være cirka middel. Det er ikke voldsomt svært for det meste, men af og til skal man lige lægge 2 og 2 sammen, før løsningen er fundet.

Gennem hele spillet fortæller en stemme dig en historie om hver af de mange forskellige AI-enheder, og man kommer både ind på emner som frihed, venskab og kunstig intelligens, så hvad der rent visuelt er meget simplistisk indeholder på det fortællemæssige område meget mere. Stemmen føres af den forholdsvist ukendte britiske forfatter og skuespiller Danny Wallace, og han gør det aldeles glimrende med en meget overbevisende stemme.

Visuelt er spillet som nævnt meget minimalistisk. Helt vinkelrette former med meget få farver og kun nogle få, svage visuelle effekter udgør det grafiske islæt, men det fungerer ganske glimrende, og tankerne ledes hen på eksempelvis mange af de tidlige spil på Commodore 64. Faktisk kan man med lidt god vilje godt sammenligne spillet med C64-klassikeren Thunderbirds fra 1985, hvor man vha. 2 flyvende enheder skulle skubbe forskellige former, især kasser, på plads for at avancere i spillet.

Det er britiske Mike Lithell, der har stået for udviklingen af Thomas Was Alone, og det er en ganske imponerende bedrift. Ideen er rigtigt spændende, gameplayet fungerer fremragende, og den minimalistiske stil og fortællestilen går tilsammen op i en højere enhed. Til ca. 50 kroner er Thomas Was Alone med sine 120 baner bestemt pengene værd, og vi glæder os til allerede til Mike Lithells næste spil, der får titlen Volume.

Gamesector Anbefaler

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.