Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Suveræn actionpakket underholdning
En rigtig god ny spilmode
Utroligt flot grafik
Lidt kludder med kontrollen
I virkeligheden bare "mere af det samme"
Køb Super Smash Bros. for Nintendo 3DS hos vore partnere:
 

Klassisk Nintendo fighter i lommeformat
Er du Nintendo fan, så er du sikkert også i besiddelse af enten Super Smash Bros. Melee (der udkom til Nintendo GameCube i 2002) eller Super Smash Bros. Brawl (der udkom til Nintendo Wii i 2008). Måske ejer du endda det originale Super Smash Bros., der udkom til Nintendo 64 i tidernes morgen. Disse utroligt populære kampspil har nu fået en ny lillebror – bogstaveligt talt, for det nyeste Smash Bros. skud på stammen udkommer nemlig til Nintendo 3DS. En Nintendo Wii U version følger sidst i november.

Som sine forgængere er Super Smash Bros.f For Nintendo 3DS et rendyrket kampspil, der smider kendte og populære Nintendo spilfigurer i kamp med hinanden. Målet er simpelt: bank din modstander ud af ringen. Hver karakter har sine egne unikke styrker og svagheder og arenaerne, som kampene foregår i, byder konstant på diverse power-ups og genstande, som du kan anvende i slagsmålet. Det er komplet kaos til tider, men det er super underholdende, tempofyldt og meget nemt at gå til.

Spillet byder på 49 karakterer at vælge imellem – hvoraf 15 er nye. Det er ikke udelukkende Nintendos egne figurer, der bydes på, f.eks. har Pac-Man fundet vej til 3DS versionen. Det samme har Villager (fra Animal Crossing), Robin (fra Fire Emblem) og Dark Pit (fra Kid Icarus) også. Som noget nyt kan du også bruge dine Mii’s i et af tre forskellige kostumer.

Der er obskure karakterer og gamle kendinge fra NES tiden – men det er netop charmen ved Super Smash Bros. Når der er så mange karakterer, så er det klart at nogle af dem føles en smule ens of det kan efterhånden mærkes at nogle af figurerne måske bygger på den samme grundlæggende ”kamp model” med enkelte moves skiftet ud. Heldigvis er der så mange at det ikke gør alverden at to føles en smule ens.

Et overflødighedshorn af gamemodes
Som altid er der masser af spilmodes og en solid multiplayer for op til fire spillere, men der er stadig blevet plads til et par ekstra modes, hvoraf især Smash Run har fået en del opmærksomhed. I den mode (der er baseret på City Trial fra Kirbys Air Ride) skal du banke dig vej gennem en række fjender kendt fra Nintendo, Sega og Namco spil og samtidig samle flest mulige power-ups op, før det endelige opgør mod din modspiller. Den endelige kamp er ”tilfældig”, så du kan aldrig vide dig sikker på hvordan den skal udkæmpes, hvilket giver Smash Run masser af variation og en underholdende uforudsigelighed. Desværre er denne mode ikke tilgængelig online. Flere af de andre spilmodes har fået et lille twist eller to, så selvom det er gamle kendinge fra tidligere spil, så virker de alligevel underholdende og friske i 3DS versionen.

Som altid er der masser af ting at optjene. Dette kan gøres på forskellige måder og der er en bred palette af ting, udstyr, trophies og moves og så videre at befri. Det giver spillet en solid levetid, selv hvis du ikke ønsker at spille Super Smash Bros. 3DS i multiplayer. Der er naturligvis altid en fare for at spillet bliver en smule ensformigt og selv med den brede vifte af karakterer at vælge imellem og de mange spilmodes, så er det klart at et spil som dette kun er for fans af fighter-genren, der kan se det sjove i at grinde for at låse op for ting

Det mest imponerende ved Super Smash Bros. til 3DS er dog at det netop er på en 3DS at spillet afvikles. Det er en imponerende forestilling, med helt fantastisk grafik og en enorm kompleksitet og visuel variation. Selvom kontrollen godt kan være en lille smule tricky til tider (sådan er det når man i panik forsøger at gøre for meget på en gang og samtidig har fede tommelfingre), så er spillet til Nintendo 3DS noget af en imponerende præstation. Du kan godt nok anvende en Circle Pad Pro, men den lader ikke til at afhjælpe problemet ret meget.

Selvom gameplayet i realiteten ikke har udviklet sig mange millimeter siden det sidste Super Smash. Bros. spil udkom i 2008, så er 3DS versionen stadig solid underholdning, som du endda kan tage med i lommen. En sjov ny spilmode og 15 nye karakterer, er alt hvad vi har behov for når vi lige har behov for at slå en time eller tre ihjel mens vi er på farten.

Gamesector Anbefaler

Om Peter Rosenholdt