Score: 5
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PositivtNegativt
Guf for nørder
Måske også guf for fans af Race Into Space
Ensformigt og kedeligt
Ingen reel konkurrence fra AI'en
Grimt
Elendigt interface
Køb Buzz Aldrin’s Space Program Manager hos vore partnere:
 

Buzz Aldrin’s Slow Crawl Into Space
Lad os lige få nogle ”historiske” fakta på plads – ikke om spændende ting som rumfart og månelandinger, men om spil. MS-DOS spil endda. Buzz Aldrin’s Space Program Manager er i realiteten en ”opdateret” version af et klassisk strategispil ved navn Buzz Aldrin’s Race Into Space, der udkom i 1993. Dette spil, der vist var ret populært l sin tid, var i sig selv også baseret på et endnu ældre spil, nemlig brætspillet Liftoff fra 1989. Så har vi vist det hele med.

Den første konklusion man kan drage er at konceptet ikke har taget aldringsprocessen alt for godt. Præcis som i Race Into Space, skal du lede USA eller Sovjetunionen på vej mod udforskning af rummet, bemandede rumflyvninger og måske endda en månelanding (og videre ud i verdensrummet). Det lyder som et spændende og interessant koncept for et strategispil, men i realiteten er det gabende banalt og simpelt.

Problemet er ganske enkelt at der ikke rigtig sker noget i spillet. Du hyrer forskere og teknikere, uddanner dem og sætter dem i gang med forskningsprojekter på de første spæde rumsonder. Satellitter, sonder og sidenhen mere avancerede rumfartøjer skal også have et affyringssystem, som du skal udvikle og måske skal der udvikles landingsmoduler. Alt sammen kræver forskere, der skal tilknyttes udviklingsprojekter.

Spillet er trækbaseret og hvert træk får du en status på hvor langt de enkelte projekter er nået. Når du er klar til at samle en ”mission” og har de fornødne løfteraketter, moduler og andet dyrt isenkram, skal du sørge for at du også har de bedste og mest kompetente folk til at styre din Mission Control. Er du langt fremme i spillet skal du endda ansætte og træne astronauterne.

Du skal foretage en ret banal risikovurdering, når du designer din rummission – vil du bruge en løfteraket, du kun er 85 % sikker på vil virke eller vil du forske lidt længere tid og få en højere driftsikkerhed. Det er ofte en no brainer hvad du skal gøre.

De må kede sig en del hos NASA
Det lyder som sagt alt sammen meget spændende, men det hele styres via kedelige og grimme menuer på mindst lige så uinspirerende skærmbilleder. Klik på et projekt, klik på en forsker, klik ”næste tur” – gentag indtil du har landet på månen og vundet spillet. Festligt!

Der er naturligvis lidt ekstra småting at tage sig til, blandt andet skal du bygge og udvide bygninger, så de kan rumme flere forskere og der er også nogle delmål, der påvirker din økonomi (f.eks. at få en satellit i kredsløb om Jorden eller første bemandede rumflyvning). Men i virkeligheden kan hele spillet koges ned til at du skal udvikle dims A, kombinere den med dims B og så gøre C for at sende skidtet ud i rummet. Hvis det var så enkelt, så er det jo underligt at vi ikke har koloniseret hele solsystemet endnu.

Spillet prøver at tegne et billede at et rumkapløb mellem USA og USSR, men i realiteten føles det ikke som om AI’en foretager sig noget konkret – blot at den med jævne mellemrum formår at gennemføre et delmål. Der er ingen anden kontakt mellem dig og den computerstyrede modspiller, så hvad AI’en render og laver bliver hurtigt ligegyldigt. Det samme bliver grafikken, der er temmelig banal og gammeldags at se på. Den bliver derfor hurtigt ignoreret og du kan således fokusere på de rasende spændende (ironi kan forekomme) tabeller over personale og rumsonder.

Slutteligt så fejler spillets interface på det groveste. Der er ingen forklaring på hvad ting gør eller hvordan de nødvendigvis hænger sammen. Navigation mellem menuerne er tungt og besværligt og af ukendte årsager, så fortæller spillet dig ikke hvad symboler betyder eller hvad knapper gør, hvis du holder musen stille over dem (i 2014 er det sgu utilgiveligt). Det gør et spil, der i virkeligheden er temmelig banalt, til en kompliceret affære i starten.

Har du en brændende interesse i løfteraketter, rumsonder og rumforskning som sådan, så er der da lidt at komme efter i Buzz Aldrin’s Space Program Manager. Men nogen reel følelse af at drive NASA får du aldrig, selvom spillet har masser af historiske fakta om rigtige missioner og fartøjer som Sputnik eller Apollo programmet. Så spillet kan, muligvis som det hele tiden har været udviklernes hensigt, kun anbefales til gamere, der i forvejen er fans af det aldrende Buzz Aldrin’s Race Into Space. Og dem tipper vi på der ikke er så mange af.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).