Score: 7
Playstation Network
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI SexPEGI Violence
PositivtNegativt
Overraskende dybde i kampsystemet
Humoristiske referencer
Sukkersødt
Kræver en del grinding
Køb Hyperdimension Neptunia Re;Birth1 hos vore partnere:
 

Betydeligt forbedret remake
Hyperdimension Neptunia er en serie af spil, der startede i 2010 med spillet, der bærer navnet på serien. Det næste spil fik navnet Hyperdimension Neptunia Mk2 og det tredje spil hed Hyperdimension Neptunia Victory. Ingen af spillene var specielt gode, men der var potentiale i serien, og det er nok også derfor, at vi i dag sidder med en remake af det første spil. Remaket har fået titlen Hyperdimension Neptunia Re;Birth1 (ja med et semikolon), og det er afgjort det mest vellykkede i serien indtil videre, måske fordi udviklerne har taget det første spil og rettet op på de fejl og mangler, der plagede det, ud fra den kritik, det spil modtog.

Historien er meget sukkersød og japansk, og så er den fyldt med små humoristiske referencer til ting indenfor spilbranchen. Spillets verden hedder Gamindustri, og den verden er inddelt i fire regioner. Den første region hedder Planeptune, der er en reference til Sega, der havde flere konsoller, der var opkaldt efter planeter. Mere tydelig er de andre regioner, der hedder Lastation (opkaldt efter Sonys Playstation), Leanbox (opkaldt efter Microsofts Xbox) og Lowee (opkaldt efter Nintendos Wii). Efter en længere konflikt (der bliver kaldt Console Wars) er gudinden for Planeptune blevet ramt af hukommelsestab. Gudinden hedder Neptune, og det er her, du som spiller kommer ind i billedet. Du skal hjælpe Neptune med at få sin hukommelse tilbage, og så ellers ordne hvad der ellers dukker op.

De forskellige karakterer i spillet er næsten udelukkende piger, og spillet kan godt virke en smule sukkersødt til tider, men hvis du kan klare den slags uden at få kvalme, så holder historien. Humor er selvfølgelig et meget subjektivt begreb, men hvis du kan lide at fange små referencer til andre spil, så vil Neptunia ikke ramme helt forbi.

Gameplayet er klassisk japanske rollespil af den gamle skole. Når du styrer Neptune og hendes veninder rundt i Gamindustri støder du på monstre, der skal besejres. Besejrede monstre giver penge og erfaringspoint. Får du nok erfaringspoint, stiger du i level og bliver lidt stærkere, og ellers kan du bruge pengene på at købe nyt udstyr, der ligeledes gør dig stærkere. Når du bliver stærkere kan du besejre større monstre, der giver dig endnu flere penge og endnu flere erfaringspoint, og den skrue fortsætter igennem hele spillet. Kampene foregår efter tur. Karaktererne på dit hold er ligesom brikkerne i skak, og du starter med at vælge hvor du vil placere din karakter, og derefter hvad karakteren skal gøre. Det kan være et almindeligt angreb, et specialangreb, en form for magi eller brug af en genstand, der giver tabt energi tilbage eller lignende.

Spiller du lidt tid vil du dog indse, at det, der umiddelbart virker ret overfladisk, faktisk er forholdsvis dybt. I forskellige systemer, der alle har spil-tema, kan du ændre på nogle ting, der i andre spil er fastlagte. Du kan bruge spillets remake-system til at ændre på de områder, du går rundt i. Eksempelvis kan du skifte fjenderne ud med stærkere eller svagere fjender, eller ændre på de belønninger du får, for at besejre de fjender. Du kan også brænde spil på en cd med forskellige features, du har fundet. Det er egentlig bare en lidt speciel måde at give dine karakterer nye evner på, men præsenteret på en lidt sjov og skæv måde. Eksempelvis kan du give dine karakterer evnen til at få energi tilbage imellem kampe. Sidst, men ikke mindst, kan du skræddersy de kombinationsangreb, du bruger i kamp. Det gør en verden til forskel, om du udnytter alle dine muligheder eller ej, og du føler virkelig, at du har indflydelse på kampene.

Grafikken er detaljeret, farverig og lige så sukkersød som resten af spillet. Det samme kan siges om musikken, der desværre ret hurtig bliver ensformig, specielt den lille bid, der kører mens du kigger på kortet. Der er nogle lidt små skønhedsfejl hist og pist, og nogle af baggrundene er lidt grove i det, men den tekniske side er i det hele taget tilfredsstillende i Re;Birth1.

Spillets nok største kritikpunkt er den tidligere nævnte skrue mellem at blive stærkere og kæmpe mod større fjender. Det kaldes at grinde, når du bliver nødt til at kæmpe mod mange fjender, for at blive stærk nok til at komme videre i historien, og i Neptunia er der krævet rigtig meget grinding, specielt sammenlignet med mere moderne spil i genren.

Alt i alt er spillet et ganske solidt RPG af den japanske skole. Det bevæger sig aldrig helt op på samme niveau som f.eks. Persona 4 Golden, men mindre kan også gøre det, og hvis du er fan af genren er du sikkert for længst blevet færdig med Persona og klar til mere.

Om Søren Vestergaard