Flockers

Score: 6
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence
PositivtNegativt
Godt for folk som ikke er bange for en udfordring
Ikke en dårlig nyfortolkning af Lemmings
Kan være ganske fængende i perioder.
Lidt klodset styring
For mange tilfældigheder
Temaerne kæmper lidt mod hinanden
Køb Flockers hos vore partnere:
 

Får, orme og lemminger
Engelske Team17 er et af de softwarehuse, som har overlevet længst. Til december i år kan de fejre deres 25 års fødselsdag. Men de er desværre lidt eksemplet på at opfindsomhed ikke betaler sig. Engang var det dem, der gav os Alien Breed, Projext-X, Superfrog og andre titler som eksempelvis var med til at definere Amigaens storhedstid. Tilbage i 1995 smed de så Worms på markedet. En enorm succes, som de efterfølgende har klynget sig til, og udgivet i en myriade af forskellige versioner til stort set samtlige formater, der har været på markedet siden da. Med Flockers kommer de nu endelig med et nyt franchise – men det er faktisk en sandhed med modifikationer.

Allerede i introen er det tydeligt, at Team17 har mere end almindeligt svært ved at bevæge sig væk fra deres sikkerhedszone. Hovedpersonerne i spillet er nemlig får. Nærmere bestemt de kappeklædte dynamitfår, som også optræder i Worms. Vi følger deres vej gennem en stor fabrik, og ved et tilfælde slipper en ordentlig flok af dem fri. Med slet skjult inspiration fra DMA Designs klassiker Lemmings, skal du nu føre de kære pelsdyr igennem baner af langsomt stigende sværhedsgrad.

Som tilfældet var i Lemmings, så følger du også her banerne fra en todimensionel synsvinkel fra siden. Fårene falder ind på banen via en tragt, og du skal nu gelejde dem hen til enden af banen, hvor en anden tragt venter. Succes afhænger af, om du kan holde de tomhjernede dyr i live undervejs. Dette bliver ikke lettere af, at områderne er koncentrerede dødsfælder. Savblade, spyd og bratte fald truer alle med at sætte en ende for dyrenes fremfærd.

Fårene har absolut ingen overlevelsesinstinkt selv. De vader direkte ud over kanter og ind i drejende metalklinger uden at blinke. Heldigvis har du mulighed for at tildele de enkelte får forskellige roller, og inden længe har du stablet dem så de spærrer for deres venner, eksploderet et af dem for at komme videre og udstyret dem med kappe, så de kan forcere forhindringer. Evnerne bliver løbende tildelt ved at gå ind i kasser, hvilket – især i starten – giver banerne et lineært præg, hvor der reelt ikke er den store tankevirksomhed involveret. Senere, hvor banerne og mulighederne bliver flere, kræver det dog forudseenhed – tangerende til evnen til at spå fremtiden – for at komme videre.

Styringen i Flockers er umiddelbart nogenlunde intuitiv. Ved kombinationer mellem knapper og triggers kan du vælge evner og får relativt hurtigt. Du sidder dog unægtelig lidt og savner en mus til tider, især når det virkeligt bliver hektisk og uoverskueligt, og du atter kommer til at ramme det forkerte får imens de andre styrter brægende i døden. Keypaddet er bare ikke så hurtigt og præcist i denne type spil. Større er udfordringen så, når en del af de ting som sker på banen er fuldstændigt uforudseelige. Fælder dukker op af ingenting og flænser dine får og teleportører sender dig til steder du ikke kan forudsige.

Udfordringen med disse tilfældige ting er, at spillet mister en stor del af sin charme. Når du dør på grund af ting du ikke kan forudsige, så er det bare ikke sjovt og du bliver frustreret i stedet. Det medfører, at du kommer til at skulle igennem en del trial’n’error på banerne inden du kommer igennem / eller redder et acceptabelt antal af fårene.

Variation er et andet område hvor Flockers lader noget tilbage at ønske, og det er en dårlig cocktail når spillet samtidig er frustrerende. Når gameplayet ikke helt bærer underholdningen og banerne samtidig er temmelig ens er der ikke meget som sørger for at holde dig fanget. Man har heller ikke formået at give spillet et skud humor, som ellers kendetegnede både Lemmings og Worms. Efter introen har du glemt humoren, og i stedet bliver dyrene makabert flået fra hinanden. Når pæle kommer drønende fra luften løfter de sig igen med bloddryppende får klynget til hinanden. Vi så gerne lidt mere farve, humor og glade toner til at holde et spil kørende, hvis tema ellers fint kunne være for hele familien.

Det er nu ikke fordi Flockers er et decideret dårligt spil. Er du okay med at genspille baner og huske hvornår fælder smækker, så ligger der bestemt en udfordring og venter. Desværre sidder udførelsen ikke lige i øjet. Du sidder og savner noget variation, og banerne er for kaotiske til at du kan sidde og planlægge alt for langt frem. I stedet bliver det et spil om tilfældigheder, hvor du kommer til at genprøve banerne. Flockers mangler også lidt charme, og den lidt barske nedslagtning af fårene skærer lidt med et ellers familievenligt tema.

Om Alan Vittarp Rasmussen