The Evil Within

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Fantastisk stemning
God blodig horror
God balance mellem action, puzzles og stealth
Rigtig god historie
Måske ikke meget nyt for genrefans
Lange loadtider ved dødsfald
Køb The Evil Within hos vore partnere:
 

Nyt fra gysets mester
Gennem årene har Horror-genren vokset sig stor og fed. Den har endda forgrenet sig og skabt nye små skud på sin stamme. Et af disse skud henter inspiration fra den makabre filmgenre af utrolig blodig og voldelig horror som f.eks. Saw- og Hostel-filmene hører hjemme i. Her er blod i massevis, ubeskrivelig tortur, brutale dødsfald og afrevne lemmer i massevis. Brutalitet og bestialsk vold for voldens skyld, Det bliver næsten til en lang blodig og makaber dødedans fra start til smertefuld endeligt. Det er i denne genre, vi også finder spillet The Evil Within, der er et af de mest makabre og grusomme spil, vi har ”moret” os med siden The Suffering og The Suffering: Ties That Bind.

I virkeligheden er The Evil Within opbygget som så mange andre horror- og survival horror-spil før det. Det er et 3. persons action adventure, hvor du skal udforske dine omgivelser, samle våben og ammunition, finde ting, der kan give dig liv tilbage, løse puzzles og så videre. Det både ligner og smager mere end blot en smule af Resident Evil og det er måske ikke så mærkeligt, for Shinji Mikami, der har stået bag spil som Resident Evil 4 og en række af de foregående Resident Evil-spil, er nemlig director på The Evil Within – og det kan ses. Men det er som altid settingen og historien, der skaber denne type spil, og i The Evil Within er de helt specielle.

Fra massemord til mareridt
Du spiller politibetjenten Sebastian Castellanos, der sammen med sine kollegaer efterforsker en række bestialske mord på The Beacon Mental Hospital (ja, hvor ellers?). Men før de får set sig om, står de pludselig over for en ondsindet entitet, og helvede bryder løs. Da Castellanos genvinder bevidstheden, er han fanget i et mareridt fyldt med afhuggede lemmer, blodige gulve og masser af uhyggelige væsner, der slæber sig afsted gennem de mørke og klamme korridorer. Der er kun én ting at gøre; på med hjelmen og få fat i et våben.

Det første, du vil bemærke ved The Evil Within, er, hvor brutalt, blodigt og bestialsk det er. Der bliver ikke lagt fingre imellem, og det er faktisk en af spillets styrker (hvis du er til den slags). Der er masser af meget brutale drab og dødsfald (som ofte dit eget). Der bliver vist afrevne lemmer, hoveder, der hugges op, blod i litervis og klamme uhyggelige skabninger, der river dig i stumper og stykker. Det er overvældende, og det får som sagt de fleste survival horror-spil til at ligne en søndag formiddag i parken. Især omgivelserne, der flyder med lig og kropsdele og ofte har hele floder af blod, som du skal vade igennem, giver spillet en usædvanlig mørk og dyster atmosfære.

Spillet anvender mange af Resident Evils mekanismer, hvilket både er godt og ondt. For eksempel måden hvorpå ting smides væk, når du har brugt dem (ting, som din karakter lige konstaterede var særdeles vigtige, smides væk, lige så snart de er blevet brugt til at løse et puzzle). Fra et spildesignmæssigt synpunkt kan jeg godt forstå nødvendigheden i at få ting smidt væk, når de ikke skal bruges længere, men i selve spillets historie virker det tåbeligt at ting, der var ååååh så vigtige at finde, pludselig bare kyles ud.

Der er mange andre elementer, som du sikkert vil kunne genkende fra Resident Evil – det ser sågar ud som om nogle af fjenderne er ”kraftigt inspireret” af fjenderne i Resident Evil-serien. Det samme er mange af de puzzles, som Castellanos skal løse på sin vej gennem spillet.

Resident Evil er ikke det eneste spil, som The Evil Within har lånt elementer fra. Castellanos virkelighed forandres fra tid til anden, hvilket ændrer omgivelserne – det minder meget om skiftet du kan opleve i Silent Hill serien, hvor spillet også skifter mellem et ”normalt” Silent Hill og et alternativt og skræmmende Silent Hill fyldt med uhyggelige væsener og andet kravl. Men det fungerer rigtigt godt i The Evil Within, og det anvendes ofte som en måde at få Castellanos skilt fra sine to partnere på (de to politibetjente, som han efterforskede mordene sammen med i starten af spillet).

Selvom du er fanget i et levende mareridt, er du heldigvis ikke helt hjælpeløs. Der er forskellige våben at finde rundt omkring, og der er naturligvis, som i Resident Evil, også mulighed for at helbrede eventuelle skader, du måtte have pådraget dig. Du har desuden mulighed for at gemme dig fra fjenderne, og kommer de for tæt på, kan du skubbe dem væk og sprinte mod nærmeste gemmested. Det får pulsen op med det samme, når du styrter af sted for at finde et sted at skjule dig, før fjenden får genfundet sin balance og sætter efter dig. Der er således enkelte stealth-elementer i spillet, og de fungerer virkeligt godt, og fordelingen mellem action, puzzles, stealth og udforskning virker særdeles velbalanceret.

Ved at stirre i et spejl kan du transportere Castellanos til et hospital, hvor han kan opgradere sine stats og våben samt gemme spillet. Men intet er åbenbart gratis i The Evil Within, for gemmer du spillet, vender alle de fjender, som du tidligere har dræbt, tilbage, og så kan du begynde forfra. Men det er nødvendigt at gemme – og ofte, for du kommer til at dø rigtigt tit. Og du kommer til at dø brutalt, makabert og blodigt. Desværre er der en relativt lang load-tid efter hvert dødsfald, hvilket godt kan blive lidt irriterende.

Hele handlingen kan gennemføres på en weekend eller et par aftener – i nabolaget af 15-20 timer tager det. Oplevelsen forbliver frisk på grund af den løbende introduktion af nye fjender og våben og ikke mindst på grund af den rigtigt gode historie. Stemningen er hele vejen igennem i top takket være de fantastisk stemningsfulde omgivelser og ikke mindst på grund af det helt fantastiske lydspor. Det er tydeligt, at Shinji Mikami mestrer alle horror-genrens facetter.

Visuelt er spillet helt fantastisk flot skruet sammen. Ud over mængden af makabre indslag og de mange liter af blod, så er der skruet helt op for det psykedeliske. Omverdenen ændrer sig ofte foran dine øjne, og hvad du måske troede, var en kort gang, bliver pludselig til en lang tunnel for øjnene af dig, mens døre dukker op eller forsvinder ud i det blå. Det er sælsomt, men det skaber en stemning og atmosfære, der er helt fantastisk.

De hardcore fans af genren vil med rette kunne postulere, at de har set alt, hvad The Evil Within har at byde på før, men de kan ikke komme uden om, at The Evil Within er et stykke veludført horror-håndværk, og uhyggeligt - det er det i hvert fald. Det er horror, når det er allerbedst, og vi må erklære, at The Evil Within er et af de mest makabre og uhyggelige spil, vi har spillet i meget meget lang tid. Bedre anbefaling kan man vel ikke give til et horor-spil.

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).