Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Violence
PositivtNegativt
Utroligt medrivende
Nemesissystemet er fremragende
Glimrende stemmeskuespil
Gode kampe
Fin historie
Lidt teknisk skønhedsfejl
Verden kunne godt have været større
Historien ender lidt brat
Køb Middle-earth: Shadow of Mordor hos vore partnere:
 

Assassins Creed: Mordor
Shadow of Mordor er noget så sjældent som et helt originalt spil. Så originalt som et spil altså kan være, når det bygger på Tolkiens univers og suger kraftig inspiration fra spil som Assassins Creed og Batman: Arkham Asylum. Det er en selvstændig historie placeret lige mellem Hobbitten og Ringenes Herre, som formår at spinde sin egen interessante vinkel på begivenheder, vi ellers har set udbasuneret til døde.
Historien starter stærkt, hvor du bliver præsenteret for hovedpersonen; rangeren Talion. I en serie korte interaktive flashbacks ser vi ham i en forgæves, ensom kamp for at forsvare sig selv og sin familie mod fremstormende orker. Hans mission fejler, og første store bevis på, at Sauron er i bevægelse, testamenteres. Talions sjæl skriger efter hævn, og han kommer tilbage – bundet i døden med elveren Celebrimbor. Elveren, der smedede den ene ring. Denne koalition kastes nu ud i et drabeligt opgør midt i Middle-Earth.

Du starter din færd på toppen af et tårn, som fungerer som et af spillets kontrolpunkter, hvorfra og til du hurtigt kan rejse. Flere af disse er fordelt over spillets kort, hvor Middle-Earths golde regioner spreder sig. Du inviteres fra starten til at gå på opdagelse og er snart til fods i områder, som sværmer med grumme orker og pinte slaver. Det hele dufter lidt af Assassins Creed, mens du gemmer dig i et buskads, og en gruppe fjender slentrer forbi, mens de med hårde stemmer fører en samtale.

En af de ting, som Shadow of Mordor rammer rigtigt flot, er fornemmelsen af at være til stede. Mytologien er æret flot, og verdenen er bygget op med passende referencer og gæsteoptræden, så vi straks kunne mærke, hvor inspirationen kom fra. Historien er samtidigt både vedkommende og interessant. Selv om den føles en smule kort, især slutningen er overstået hurtigt, så byder den på flere højdepunkter. Et af højdepunkterne er mødet med en ekstrem kujonagtig ork, som kommer til at fungere som comic relief i en ellers meget mørk fortælling.

Spillets egentlige stjerne er det geniale Nemesis-system. Du er på jagt efter Saurons tre nærmeste håndlangere. Inden du kommer så langt, skal du dog kæmpe dig vej igennem orkkaptajner og warchiefs. Førstnævnte kan findes i landskabet og kan også agere bodyguards for spillets warchiefs, der alle gemmer sig i fæstninger. Du skal bekæmpe spillets warchiefs for at komme videre i spillet, men vejen dertil er både original og fængende.

Hierarkiet mellem orkerne er nemlig ikke statisk i Shadow of Mordor. Du vil altid kunne tilgå en oversigt over den nuværende magtstruktur, hvor du har information om de kaptajner og warchiefs, du kender. Du kan så vælge at jagte en af disse eller søge ny information. Sidstnævnte får du ved at afhøre særligt markerede orker, hvilket afslører svagheder og styrker hos valgte modstander.

Når du så har nakket en kaptajn, så er hans plads ledig – hvilket giver plads til, at en ny ork kan indtræde i hierarkiet. En god måde for en ork at få en forfremmelse på, kunne være ved at ordne dig – og ja, du kommer til at dø en del gange undervejs i spillet. Herved øges den pågældende kaptajns magt, og du har en rigtigt god grund til at gå i kødet på ham og hævne dit sidste nederlag. Systemet fungerer utroligt godt og er bakket op af, at de enkelte kaptajner husker sidste opgør og omtaler det, når I mødes igen.

Det hele bliver så yderligere intensiveret, når du ryger ind i en fæstning og skal lokke den lokale warchief frem. Ud over alle sine normale lakajer har han nemlig også et par ekstra seje bodyguards, som vil gøre alt for at få dig ned med nakken. Første gang, en warchief træder ind i arenaen komplet med præsentation, vokale trusler og horder af fjender, der står og råber hans navn, er det svært ikke at blive revet lidt med.

Kampene låner fra eksempelvis Batman-serien og er en sindrig kombination af angreb, forsvar og magi. Timing på modangreb er essentiel – især når du er omringet af en hel flok blodtørstige orker. Dine evner vokser løbende, og dit sværd, kniv og bue får magiske runer ved at nedlægge kaptajner. I fællesskab gør det dig sejere og i stand til at nedlægge endnu flere modstandere. Det ene øjeblik sniger du dig af sted og nedlægger folk med din dolk, det næste øjeblik fryser du tiden, mens du fyrer pile af sted. Afvekslingen og udførelsen er rigtigt god og givende.

Teknisk er det bestemt også en kompetent titel, selv om Xbox One-versionen er lidt dårligere grafisk end både PC og PS4, så er helhedsopfattelsen stadig god. Animationerne er lidt grove, og der er en del pop-up, men det glemmer du, mens du tordner af sted på ryggen af en Caragor og svinger med dit sværd. Stemmeskuespillet er samtidigt virkeligt fremragende og er med til at give illusionen af en levende verden. Styringen er ligeledes for det meste god, men der er lidt udfordringer, når du skal klatre op og ned – lidt à la Assassins Creed – men især kampene fungerer rigtigt fint.

Middle-earth: Shadow of Mordor er en behagelig overraskelse, som serverer en gedigen, underholdende og medrivende oplevelse. Der er skønhedsfejl, som skæmmer oplevelsen, dog uden at være decideret ødelæggende. Historien slutter lidt brat, animation og styring kunne godt have brugt lige den sidste smule ekstra kærlighed, og verdenen måtte gerne have været større. Med det sagt, så er slutresultatet stadig virkeligt glimrende, og jeg er sikker på, vi både får DLC og en opfølger i slipstrømmen.

Gamesector Anbefaler

Om Alan Vittarp Rasmussen