Sacred 3

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Solid action-model
Glimrende grafik
Håbløst, håbløst, håbløst forsøg på humor
Intetsigende og dårligt fortalt historie
Ensformigt og tyndbenet
Rollespilsdel stort set ikke-eksisterende
Køb Sacred 3 hos vore partnere:
 

Hakkeslask
Sacred 3 er et spil i genren, der ikke rigtigt har noget dansk navn, men som går under betegnelsen Hack'n Slash på engelsk. Det er altså spil, hvor det hovedsageligt går ud på… ja, at hakke og slaske sig gennem horder af fjender fra A til Å. Når du starter spillet, kan du vælge mellem fire forskellige karakterklasser, der har specialiseret sig i at slå på tæven med henholdsvis sværd, spyd, bue og pil samt kølle. I praksis føles det dog ikke som om, der er den store forskel, uanset hvad du vælger, så du kan trygt vælge alene ud fra, om du har præference for letpåklædte kvinder eller letpåklædte mænd.

Selve spillet foregår i såkaldt isometrisk 3D-perspektiv set fra afstand og skråt fra oven. Her skal du hakke og slaske dig gennem horder af fjender i hver mission fra punkt A til punkt B kun afbrudt fra tid til anden af sekvenser, hvor der falder et eller andet ned fra oven, du skal undgå (meteorer, sten, byggematerialer, find selv på mere). Til sidst i hver mission dukker der en boss op, som skal nedkæmpes, og som kan være en byld i revyen at skulle slås med, indtil du finder ud af, at alle bosser kan overvindes ved i grove træk bare at blive ved med at trykke på mellemrumstasten i et kvarters tid.

Hvor er min ’loot’?
Selv om markedet ikke just er oversvømmet med hakkeslask-spil, så er Sacred 3 alligevel oppe mod hård konkurrence fra de bedste i klassen; Diablo 3 og Torchlight 2. Men hvor både Diablo og Torchlight formår at holde dig fanget ved hjælp af stærke rollespilselementer og masser af krigsbytte, du kan samle op, vurdere og evt. bruge, så er rollespilselementerne i Sacred 3 skåret ned til et absolut minimum. Det bytte, du normalt finder undervejs, og som er en af de største drivkræfter, eksisterer ikke i Sacred 3, hvor fjender og skattekister (ja, de findes skam) ikke indeholder andet end guldmønter samt liv og energi. Guldmønterne kan du bruge mellem missioner til at købe adgang til nyt udstyr, våben og nye af de combat arts, du til enhver tid kan udstyre din karakter med to styks af. I praksis er økonomisystemet dog helt unødvendigt, da udstyret bliver tilgængeligt i butikken købe efterhånden, som du stiger i level, og der er altid guld nok til det, du skal bruge, uden du behøver gøre en indsats for at finde det.

Tilbage står spillets historie og gameplay, som desværre nærmest snubler over hinanden i forsøget på at være mest intetsigende og ensformigt. Historien om Ancarias hjerte der (vistnok) er blevet stjålet af en tosse, der hedder Zane, slog ny rekord I, hvor hurtigt vi opgav at forsøge at følge med. Intetsigende historie, elendigt stemmeskuespil og rodet fortællestil bliver kun overgået i elendighed af det mest pinagtige og akavede forsøg på at være morsomt og humoristisk, vi har set siden transistorradioen gik af mode.



Vi vil have Linje 3 tilbage
Den forfejlede humor slår også igennem hos de hjælpende ’ånder’, du får adgang til gennem spillet. Her kan du vælge en ånd, der hjælper dig på missionen ved at give dig en passiv evne (for eksempel X% mere helbred eller evnen til at give Y% mere skade). Desværre føler ånderne også trang til at være lidt mere friske og aktive ved at kommentere alt, hvad du foretager dig. Oftest med halvlumre, sexistiske kommentarer, eller hvis du er heldig, bare med ’oh yes, you’re so hot baby’, men altid så pinagtigt og så amatøragtigt leveret, at vi måtte tage os selv I at vælge den tjenende ånd, der var mindst irriterende frem for en, der havde nogle passive evner, vi rent faktisk kunne bruge til noget.

Spillets gameplay giver dig ikke meget distraktion fra lydsidens forsøg på at overgå Vallensbækrevyen i dilletanteri, for der er så lidt afveksling og substans I spillet, at du faktisk har set alt, hvad spillet har at byde på inden for de første 15 minutter. Den største udfordring, Sacred 3 byder på, er at mestre styringen, som kræver, at du både kan bevæge dig i alle 4 retninger med tastaturet, styre din angrebsretning med musen, lave angrebskombinationer med museknapperne, bruge dine ’combat arts’ med tast 1 og 2 samt udføre specielle manøvrer med tast E og F. Hvis det hele kokser til for dig, og du støder ind i steder, der er umulige at komme forbi, kan du altid gå tilbage til tidligere missioner og hakke og slaske dig et par niveauer op, inden du forsøger dig igen.

Sacred 3 kan spilles alene eller sammen med op til tre andre i fælles front mod spillets fjender. Det giver ikke den store forskel, om du spiller alene eller sammen med andre, men det virker sjovere og mindre ensformigt at have assistance, mens man hakker sig gennem spillets missioner. Til forskel for den lange række af spil, der efterhånden kræver, at man konstant er online, kan Sacred 3 endda også spilles offline på lokalt netværk.

Operationen lykkedes, men patienten døde
Sacred 3 forsøger tydeligvis at lave en mere letfordøjelig og mere rendyrket action-drevet version af hakkeslaskeren end Diablo og Torchligt. Det lykkes til dels, for der er ikke noget teknisk at udsætte hverken på spillets grafik eller på den action-del, der driver spillet. Men desværre udstiller det også, hvor tyndbenet og ensformigt den slags spil er, når rollespilselementerne først er skrabet væk. Bortset fra den dårligt indspillede og forfejlede humor er Sacred 3 ikke noget dårligt spil. Det er bare hamrende kedeligt og ensformigt, med mindre det nydes i meget små doser ad gangen.

Om Jesper Søtofte