Tomodachi Life

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+
PositivtNegativt
Charmerende humor
Masser af muligheder for at designe sin egen oplevelse
Sløvt tempo
Bliver hurtigt ensformigt at købe mad og tøj
Bestemt ikke for alle
Køb Tomodachi Life hos vore partnere:
 

Livet ifølge Nintendo
Tomodachi Life, som efterfølgeren til Tomodachi Collection hedder, er en finurlig størrelse. Det kan diskuteres, om det overhovedet er et spil i traditionel forstand – men det ændrer dog ikke ved, at det heldigvis stadig er en underholdende og anderledes oplevelse – hvis du kan leve med det rolige tempo og de mange gentagelser. Der er tale om en form for livssimulation, der låner elementer fra spil som The Sims og Animal Crossing, tilsat masser af Nintendo Mii-figurer.

Spillet foregår på en ø, som du starter spillet med at navngive. Den første beboer, du flytter ind på øen, er dig selv, og derefter står det dig frit for at skabe nye Miis eller importere nogle af dine eksisterende fra andre Nintendo-platforme og lade dem flytte ind på øen. Hver Mii, du flytter ind på øen, kan du følge og observere i deres hverdag, hvor de danner venskaber, spiller musik, bliver uvenner eller måske endda forelskede og får børn med andre af dine Miis.

Hver Mii på din ø giver dig hver dag en sjat penge, som du løbende kan bruge til at opfylde dine Miis behov. Det er ret simple ting, de efterspørger, såsom madvarer (de har hver især en livret , du kan finde frem til), beklædning eller en ting eller to til deres hjem. Andre gange vil en Mii gerne have hjælp med sin omgangskreds, men generelt er det ret overkommeligt at gennemskue, hvad du skal gøre. Hjælper du en Mii, får du en bonus, Miien bliver gladere og du får flere penge på kistebunden – som du så kan bruge til at gøre endnu flere Miis glade. Sådan fortsætter det slag i slag. Mo’ money, Mo’ bitches.



Tempoet er relativt langsomt, og spillets opgaver bliver ret nemt ensformige til trods for mange sjove og finurlige interaktioner mellem dine indbyggere. Heldigvis er der gjort meget for at peppe oplevelsen lidt op med noget variation og begivenheder, der i det mindste giver lidt flere interaktionsmuligheder. Fra tid til anden bliver du f.eks. udfordret i et lille spil eller i en quiz af dine Miis, og vinder du disse små minispil, bliver du belønnet med gaver, der som regel kan sælges for penge – der så kan bruges til at give flere ting til dine indbyggere (du har sikkert bemærket det mønster, der tegner sig).

Tomodachi Life handler således meget om at observere de sjove interaktioner, dine Miis har med hinanden, og være fluen på væggen i deres virtuelle tilværelse. Den slags ”spil” er naturligvis ikke for alle, men idet du har enorm stor frihed til at designe dine Miis og give dem en bestemt personlighed, stemme og væremåde, kan du virkelig lege med konceptet. Du kan designe dine egne venner, kollegaer, familie, berømtheder eller noget helt femte og observere deres interaktioner – alt imens du køber dem tøj og mad i én uendelighed.

Spillet er umiddelbart ikke nogen skønhed at se på – og det skyldes naturligvis, at de enkelte Miis aldrig har været specielt detaljerede. Men de har en vis charme, og i virkeligheden bæres Tomodachi Life af en skør humor og alle de mærkværdige interaktioner, dine Miis har med hinanden. Grafikken træder således ret hurtigt i anden række, og du glemmer at den i virkeligheden er relativt simpel.

Tomodachi Life er som sagt bestemt ikke for alle, og de begrænsede og ensformige interaktionsmuligheder med øens indbyggere vil sikkert betyde, at langt de fleste mister interesse for oplevelsen efter nogle uger – eller måske endda før. Til trods for de skøre indslag og den charmerende humor formår Tomodachi Life nok ikke at blive andet end et kuriosum for hardcore Nintendo-fans.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).