Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence
PositivtNegativt
Det er sjovt at netsvinge rundt i New York
Masser af dragter og ting at opdage
Mange fejl
Føles som hastværk
Frustrerende styring og kamera
Køb The Amazing Spider-Man 2 hos vore partnere:
 

Peter Parker og hans alter ego, Spider-Man, er tilbage i et nyt spil, der bærer samme titel og samme cover som en af sommerens store biografbrag. Kan spillet leve op til forventningerne, som den film giver? Måske, hvis du ikke var specielt tilfreds med filmen.

The Amazing Spider-Man 2 er et såkaldt tie-in, altså et produkt, der bliver udgivet på samme tidspunkt som et andet produkt, så de mange PR-penge, der er blevet brugt på at promovere det mest fremtrædende produkt, kan fungere for begge produkter. I dette tilfælde er der tale om et konsolspil, der skal give lidt ekstra indhold til de mange biografgængere, der gerne vil have mere Spider-Man efter at have set den seneste film i biografen.

I stedet for at følge filmens handling, så fortæller spillet sin egen handling, der er mere egnet til et længere spil. Der er derfor også langt flere karakterer end i filmen, og kendere af tegneserierne om Spider-Man vil genkende Felicia Hardy, Kraven the Hunter, Carnage og Wilson Fisk, der agerer som skurke ved siden af Electro og Green Goblin, der er med i filmen. Selvom spillet deler navn med filmen, så virker det som om der har været noget knas med rettighederne til skuespillernes ligheder. Derfor har Spider-Man et andet udseende og en anden stemme end i filmen, og det samme gælder alle de andre karakterer. Det bliver endnu mere underligt, når man møder Electro, der ligesom i filmen er sort, men uden at ligne Jamie Foxx, der spiller Electro i filmen. I tegneserierne bliver Electro normalt fremstillet som en hvid mand, så udviklerne har tilsyneladende søgt inspiration i filmen, men altså ikke taget skridtet fuldt ud.

Spil baseret på tegneseriefigurer har haft det ret svært siden Rocksteady udgav spillet Batman: Arkham Asylum i 2009. De viste, hvor godt det kan gøres, så flere udviklere har siden dengang forsøgt at ramme samme opskrift, som Rocksteady brugte. Det er forsøgt her, men ikke helt lykkes. Spillet starter med, at Onkel Ben dør. Du træder i Peter Parkers sko, og du kan enten vælge at følge historien slavisk og tage opgør mod de forskellige figurer fra det omfattende univers, eller du kan glide frit rundt i New York i bedste sandkassestil og lede efter forbrydere, du kan stoppe, tegneseriehæfter du kan samle op eller andre småting. På et tidspunkt i historien indsætter Wilson Fisk i samarbejde med firmaet Oscorp en speciel indsatsstyrke, der skal stoppe kriminaliteten i New York. Har du reddet nok civile fra brand, bombetrusler eller væbnede røverier, så vil du ikke have noget problem, men du skal ikke have brugt ret meget tid på at udforske eller svinge rundt, før du bliver anset som en trussel, og så begynder omgivelserne at skyde efter dig. Som du kommer længere frem i spillet, bliver indsatsstyrken vildere og vildere, og det bliver mere og mere nødvendigt, at du enten bruger tid på at stoppe små forbrydelser, eller vænner dig til at være skydeskive.



Som sandkasse fungerer spillet ret godt. Forskellige steder på kortet kan du finde fotomuligheder, hvor du skal tage billeder af forskellige ting, der både giver noget mere historie om spillets skurke og nogle points, der kan bruges til at opdatere Spider-Mans arsenal af angreb. Den mest spændende ting er dog de såkaldte ”hideouts”, der er ganske små baner, hvor du som Spider-Man kan finde nye dragter. De forskellige dragter er ikke kun til pynt, men har forskellige egenskaber. En dragt gør Spider-Man sværere at se, så du bedre kan snige dig rundt, mens en anden gør Spider-Man næsten skudsikker. Bruger du den samme dragt længe nok, går den op i level og giver flere plusser. Skal du have alle dragterne op i level, kan du godt regne med at skulle bruge rigtigt lang tid.

Desværre viser kvaliteten sig at være en del lavere end i eksempelvis Arkham-serien. Fjenderne opfører sig helt idiotisk og kan sagtens komme til at sidde fast i en mur et sted. Spillets kampe går for det meste med at trykke på angrebsknappen, indtil en eller flere af fjenderne lyser rødt. Så trykker du på knappen for at undvige, og så fortsætter du bare med angrebsknappen igen bagefter. Spillets bosser kræver normalt lidt mere, men de bliver også tit frustrerende, for spillet kontrol er så upræcis, og kameraet peger alt for tit i en dum retning. Når du svinger dig rundt i New York, har udviklerne gået efter en realistisk og troværdig styring, så du kan ikke svinge dig i spindelvæv, hvis der ikke er en bygning over dig, du kan skyde dig fast på. Det kan bare godt være svært at bedømme, hvornår spillet mener, du kan skyde dig fast på noget. Spillet byder på individuel kontrol over Spider-Mans arme, så du kan skyde med venstre hånd ved at trykke på L2, mens R2 skyder med højre hånd. Når det går allerbedst, går det okay, men det meste af tiden kan det være ligegyldigt, hvilken hånd du bruger, og hvis du støder ind i en bygning, bliver din hastighed øjeblikkeligt sat til 0. Spider-Man er også meget klodset, så hvis du prøver at gøre noget som helst, der kræver præcision, så skal du enten være meget heldig eller meget tålmodig. Specielt skal du være forberedt på at blive frustreret, når du prøver at redde folk ud af de brændende bygninger.

Flere steder i spillet skal du have en dialog med andre aktører i spillets historie. Her får du forskellige muligheder i samtalen, men det er bare en illusion. Valgene fører aldrig til noget. Du får bare de forskellige oplysninger i en anden rækkefølge. Der er så mange ting i spillet, der kunne have været rigtig godt, hvis bare der var blevet brugt lidt mere tid på det, og man kan da håbe på, at den uundgåelige 3'er kan rette op på det. Som det er nu, bør alle andre end de største Spider-fans holde sig langt væk.

Om Søren Vestergaard