Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+
PositivtNegativt
Originalt koncept
Funky stil og japansk look-and-feel
Udfordrende og varierende
Ingen multiplayer-funktion
Kan blive ret frustrerende
Spilles bedst på touch-skærmen

Railshooter redefineret
Det giver ingen mening. Jeg kan ikke forklare, hvorfor spillet hedder som det gør, hvorfor en talende kat giver gode råd, hvorfor jeg angribes af skydegale mutantmus, hvorfor min avatar er spændt fast på skinner eller i hvilket univers, han befinder sig. Selvom spillet er lavet i Wales, så simulerer det japansk popkultur i en nøddeskal, med gakkede karakterer, knald på farvekuløren, elektronisk jazz og ingen logik i plottet. Det er stilen, som tæller - og det rene gameplay.

Scram Kitty and His Buddy on Rails har summen af originalitet, men ligner alligevel fragmenter fra noget set før. En genrehybrid er den nærmeste definition. Der er elementer fra klassiske rumskib-shooters bortset fra, at din avatar ikke er frit flyvende, men sidder fastmonteret på væggen. Der er elementer fra platformspil bortset fra, at tyngekraften gælder alle 360 grader.

Perspektivet er top-down, hvor du som Scram Kittys ”buddy” (hvem det så end er?) ruller, skyder, springer og stresser dig gennem afgrænsede arenaer. Hver arena har en række prædefinerede udfordringer, som hver indtjener et kattetrofæ. Nye baner åbnes med x antal trofæer, så en stor del af tiden forløber med backtracking, hvor du må udforske, træne og tømme en bane for katte, før nye døre åbner sig.

At være baggårdskat…
Sværhedsgraden (og frustrationsniveauet) varierer meget afhængigt af, hvilket kattetrofæ du jagter. Den simpleste, "find arenaens udgang", er oftest tilforladelig, men jager du andre katte, kan sværhedsgraden ramme rygraden. F.eks. "find 100 mønter på en bane inden du når udgangen". Dør du ved 89 mønter, er det helt forfra. Hård straf. Eller du jager en kat rundt i arenaen på svedende begrænset tid, som skifter sted, hver gang du når frem til den, mens du febrilsk prøver at kontrollere de roterende dobbelthop. Det skal indøves igen og igen inden chancen for succes, og det kan være hård tørkost.



De forskellige udfordringer skaber derimod noget frisk divergens, så selve gameplayet føles varierende inden for samme rum. Den ene udfordring kræver fart og indstudering. Den anden kræver tålmodighed og præcision. Så selvom den totale mængde af levels umiddelbart virker smal og kompakt, så er bevægelsesfriheden, målene og variationen med til at fylde kalorier på katten.

Rent teknisk har Scram Kitty dog truffet en underlig beslutning i anvendelsen af Wii U-skærmen. Oftest er billedet synkront mellem tv’et og touch-skærmen, og jeg foretrak at lade blikket hvile på det store billedformat. Men under tiden splittes indholdet. På tv brager Scram Kitty ind som en nyhedsoplæser og giver tutorial-tips, eller kameraet følger en kat, du skal finde og jage rundt i arenaen. Imens hviler touch-skærmen konsekvent blikket på den ”buddy”, du styrer. Det virker forstyrrende, og de fleste vil nok foretrække at spille Scram Kitty kun på touchskærmen.

Scram Kitty er et overskueligt, kompakt og udfordrende spil med indfriende succesoplevelser, kun tilgængeligt som download-titel i Nintendos eShop og kun til Wii U. Det tilhører genren af smalle spil, som tør gradbøje de gense genrekonventioner for at opdage nye hybrider. Men det bliver hurtigt ret svært og kræver lige dele tålmodighed, standhaftighed og indre karma, så du ikke kaster katten ind i væggen.

Om Torben Andersen