Score: 6
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence
PositivtNegativt
Omfattende karaktermodel
Nostalgieffekt
Utidssvarende gameplay
Meget høj sværhedsgrad
Ingen historie til at holde dig fanget
Køb Might & Magic X: Legacy hos vore partnere:
 

Når nostalgi betyder gammelt
Might & Magic går tilbage til rødderne med Might & Magic X: Legacy, der udkommer hele 12 år efter Might & Magic IX. Helt bevidst har UbiSoft skabt et spil, der skal fungere som en hyldest til rollespil som de så ud tilbage i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne. Men præcis som det også er med kæresten fra sjette klasse, den første Ford Cortina og lyden af Kim Schumacher i radioen, så ser alting langt bedre ud gennem nostalgiens lyserøde briller og MMXL er et glimrende eksempel på hvordan og hvorfor rollespil gudskelov har udviklet sig gennem de sidste 25 år. MMXL ligger milevidt og mange år fra The Elder Scrolls V: Skyrim og hvis du ikke ligefrem er en gammel nostalgisk romantiker, så er det svært helt at se hvor dinosaurussen MMXL egentlig passer ind i 2014.

MMXL trækker på alt hvad der definerede rollespil tilbage i 90’erne. Du bevæger dig med dine fire eventyrere rundt i spillets verden, som om de var en sammenklistret skakbrik på et skakbræt. Spillet ses i første person perspektiv, men foregår turbaseret med et felt frem eller tilbage af gangen hvor din bevægelsesfrihed er begrænset til at foretage 90 graders vendinger. Spillets kampe mod monstre eller hele hære af monstre foregår på samme turbaserede måde mod fjender, der ikke blot er uretfærdigt stærke, men som også bruger beskidte tricks som pludselige forstærkninger, der dumper ned bag dig og uventede superangreb, som kan slå dine helte ihjel med et enkelt slag. Hardcore nostalgikere vil sikkert påstå at sådan var og bør sværhedsgraden i et rollespil være og at det er nutidens spillere, der ikke er dygtige eller tålmodige nok. Men frustrationen over at fejle efter at have forsøge at indtage et fyrtårn fra en bande nagaer i det meste af en time er til at få øje på.

Fra dengang da dine beslutninger betød noget
Ud over nostalgi-effekten, så er MMXLs største styrke de omfattende muligheder du har for at sammensætte dit fire personer store ”eventyr hold”. Som udgangspunkt kan du vælge mellem fire racer og tre forskellige klasser pr. race, men undervejs er der næsten ubegrænsede muligheder for at specialisere dine karakterer med udstyr og evner, der fundamentalt kan ændre deres oprindelige set-up af styrker of svagheder. Desværre giver friheden til at sætte holdet også mulighed for at du, som en mindre erfaren spillere, dummer dig og sammensætter et hold, der er ude af stand til at slå buler i et spejlæg. For at du ikke skal fortvivle helt, er det muligt at vælge et forud defineret ”cookie cutter” hold der er vel balanceret og fint i stand til at klare spillets udfordringer. Men en stor del af charmen ved spillet ligger netop i den møjsommelige proces med at skabe dine karakterer og spørgsmålet er om du har lyst til at komme tilbage efter en runde mere, hvis du først har gennemført spillet med dit standardhold.



De oprindelige Might & Magic spil havde en blanding af middelalderlig Tolkien-eventyr og science fiction. I MMXL er det erstattet af et rendyrket eventyrunivers, Ashan, som er hentet fra søsterserien Heroes of Might & Magic. Men historien i spillet er ellers nærmest ikke eksisterende og forvent ikke noget større en trasketur i gåsegang rundt gennem Ashan for at tjene penge som monsterjæger og for at skabe et navn for dig selv. Det er kampene i sig selv og de belønninger du finder der er spillets berettigelse i sig selv. Men besynderligt nok er byttet fra at rydde en dungeon latterligt uinteressant, mens skattekister, der tilfældigt ligger ubeskyttet spredt rundt omkring i spillets verden, indeholder langt bedre gevinster.

Hvor parkerede jeg min DeLorean?
En stor del af M&M seriens oprindelige succes og MMXLs manglende evne til at imponere os i dag bør nok findes i det stadig stigende udbud af computerspil på hylderne. Tilbage i 1990 fik den almindelige spiller ikke adgang til 12 nye spil om ugen via download på Steam og spil blev produceret i papkasser på størrelse med en mindre kuffert. Manualer brugte man dage på at tygge sig igennem som godnatlæsning og umulige passager i spillene betød blot en velkommen chance til at prøve forskellige strategier af.

På godt og ondt har tingene ændret sig. Udbuddet er langt større og spil er noget der fordøjes i mindre doser i samme udstrækning som film og serier i fjernsynet og ikke som affærer, der kan tage halve år som en analytisk gennemlæsning af Tolstojs Krig og Fred. MMXL viser os tydeligt at det ikke blot er teknologien der har overhalet konceptet indenom, men også hele vores mentale tilgang til computerspil, der har ændret sig. Det betyder ikke at MMXL er et dårligt spil. Det er et spil der fungerer perfekt på sine egne antikke præmisser og som helt sikkert vil skille vandene mellem dem, der synes det virker latterligt primitivt at se på og alt for kompliceret at komme i gang med og dem, der vil mene at spillet viser at det ikke er fancy 3D grafik og hurtige reaktionsevner der skaber ægte spiloplevelser. Vi lander et sted midt imellem. Hun var nu meget sød hende fra sjette, og Kim Schumacher ville måske også holde i dag, men Cortinaen er for længst skrottet og Might & Magic i retro-udgaven når ikke for alvor højere end til at blive til et gevaldigt skud velproduceret og gennemtænkt nostalgi.

Om Jesper Søtofte