Insurgency

Score: 7
Steam
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Realistisk kampmodel
Fokus på teamplay
Gode, varierede baner
Forældet teknologi
Meget svært for nye spillere
Kan ikke gemme favoritudstyr

Er du blevet træt af, at spil som Counter-Strike altid ender som en kaotisk samling af ukoordinerede solopræstationer, men endnu ikke blevet så træt, at du ikke har modet til at kaste dig over endnu et taktisk online-skydespil, så kan det være, du skal kigge i retning af Insurgency. Men vær parat til at dø hurtigt og ofte, før du for alvor kan sætte dit præg på kampene.

Insurgency startede oprindeligt som en fanskabt og gratis ”mod” til Half-Life 2/Counter-Strike Source. Men nu prøver udviklerne bag, forståeligt nok, at få lidt penge ud af anstrengelserne ved at udgive spillet til download via Steam. Men hvis du i forvejen har prøvet kræfter med gratisversionen af Insurgency, er der ikke så voldsomt meget nyt under solen i betalingsudgaven.

Et supermarked af ekstraudstyr
Insurgency er et online holdbaseret førstepersons skydespil, som bedst kan betegnes som en mere realistisk og hardcore version af Counter-Strike. Du bliver placeret i en gruppe af 16 spillere i en taktisk skudveksling, hvor de to hold indtager rollerne som enten vestlige tropper eller terrorister/frihedskæmpere. På hvert hold er der plads til et fast antal soldater i hver af de forud definerede roller inden for de velkendte discipliner som snigskytte, sprængningsekspert, support og lignende. Inden for rammerne af din klasse bliver du desuden tildelt et antal forsyningspoints, som du kan bruge på at skræddersy din soldat med fra et omfattende udvalg af forskellige former for ekstra udstyr, sprængstoffer og ammunition. Du bliver ikke holdt i hånden og vejledt i dit valg, og du kan nemt komme til at vælge udstyr, der er komplet ubrugeligt på det kort, du er på vej ind til. Desværre er det ikke muligt at gemme dine favoritopsætninger, hvilket betyder, at du skal igennem den samme indkøbsprocedure, hver gang du går ind til en ny bane.

Spillet hvor projektiler faktisk dræber
Når kampen først går i gang, er du overladt til brutal realisme. Et enkelt skud er oftest dræbende, og hvis du bevæger dig væk fra trygheden i din gruppe, vil den sikre død næsten med sikkerhed vente rundt om det næste hjørne. Først når du kender din plads i gruppen og I arbejder sammen som hold, er der en chance for succes eller blot for overlevelse. Det realistiske system betyder også, at spillet er ekstremt svært for nye spillere eller for spillere, der ikke er vanvittigt rutinerede og effektive inden for genren. Urutinerede soldater vil typisk falde døde om efter få sekunder af en bane og være overladt til at sidde og vente på, at veteranerne spiller færdig. Desuden er der stor risiko for at påkalde sig holdkammeraternes raseri, når man som grøn rekrut ikke har forstået sin rolle eller holdets taktik til fulde og derfor ender med at få hele gruppen dræbt eller tabe banen. På den måde fremstår Insurgency desværre meget som et spil, der er reserveret eliten af online-krigere, og det er bestemt ikke en mundfuld, som lejlighedsspillere eller urutinerede folk bør kaste sig over. For yderligere at bidrage til realismen er alle de sædvanlige grafiske displays på skærmen skrællet væk, og ikke så meget som et sigtekorn har du at støtte dig til, med mindre du stopper op og sigter ned gennem dit våbens indbyggede sigtekorn.

Spillets 12 baner foregår i de brændpunkter, der traditionelt har været forbundet med bekæmpelse af oprør og international terrorisme gennem det sidste årti, Irak, Afghanistan, Somalia og Syrien. Ud over at spillet er historisk forældet ved at henlægge flere baner til et Irak, der stadig er under ledelse af Saddam Hussein, så er spillet også teknisk set forældet ved at bygge på den 10 år gamle teknologi fra Half-Life 2. Men med generelt gode og gennemtænkte banedesigns og et solidt og velfungerende gameplay, så vil du sandsynligvis hurtigt glemme spillets tekniske begrænsninger, når kuglerne først begynder at flyve om ørerne på dig. Specielt de gennemtænkte baner er med til hele tiden at holde dig på tæerne, og du kan være sikker på, at hvis der er en gade eller en dalsænkning, der indbyder til at være dækket af en snigskytte, så er der også indtil flere muligheder for modstanderholdet til at flankere og overrumple en håbefuld snigskytte.

Mest for eliten
Insurgency rammer et publikum midt imellem Counter-Strikes simplificerede kampmodel og det totale multiplayer-kaos, der hersker i Red Orchestra-serien. Hver bane er relativt hurtigt overstået, hvilket gør det nemt at hoppe ind og ud uden at skulle have det meste af en time til rådighed. Samtidigt sørger spillet for at belønne samarbejde og straffe selvbestaltede superhelte, der tror, at krig er en enkeltmandssport. Men spillets sværhedsgrad og holdkammeraternes indbyrdes afhængighed af hinanden betyder til gengæld også, at spillet er meget svært for nye spillere og kræver, at man er relativt rutineret, før man fuldt ud kan nyde spillet.

Om Jesper Søtofte