Luftrausers

Score: 7
Playstation Network
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence
PositivtNegativt
Lækker retro-præsentation
Super godt flow
Ingen indlæring – rent intuitivt
Godt til hurtige sessions
Crossbuy på PS3 / Vita
Ingen 2-player
Ikke særligt dybt
Køb Luftrausers hos vore partnere:
 

Zen og sandheden om shooters
Enhver spiludvikler burde overveje: Hvad får os til at spille et videospil? Finder de et godt svar, kan de også lave et godt spil. Er det for at give dig, spilleren, en aktiv rolle i et plot, som du ønsker at opleve fra start til slut? Er det for at opleve gennemførelsens triumf? Dette er i hvert fald katalysatoren i størstedelen af de store mainstream-spil på butiksreolen, men det er også et røgslør kastet ind i videospillets sandhed. I de spæde år var der ingen, som havde ambitioner om at gennemføre Pac Man, Galaxia, 1942, Donkey Kong, Gyruss eller nogen af de andre hovedværker. Et evigt loop af levels eller et uendeligt flow af fjender. Dengang var målet point og overlevelse. Hvor lang tid kan du overleve og hvor mange point kan du opnå, for to kroner?

Nutidens mobile spil har genoplivet nogle de klassiske principper for videospil, særligt udskåret i den nye genre, endless running, som bliver kopieret og genanvendt i uendelighed. Der er ingen slutning og der er intet andet mål end overlevelse. Spilleren bliver stavnsbundet af sin personlige trang til, at nå en lille smule længere end forrige gang, fint eksekveret i spil som Canabalt eller Temple Run. Endless running bruger bentøjet, men hvorfor ikke løfte konceptet fra landjorden og introducere endless flying? Flyv, skyd og overlev - så længe som muligt.

Luftwaffe heraus!!
Luftrausers har sin oprindelse i nettets uoverskuelige udvalg af gratis flash-spil, med et koncept, der viste sig, at være både fængende og med iboende potentialer. Genren har sin oprindelse i den gamle horisontale arcade shooter, såsom Defender eller Choplifter, med et højre / venstre skydeshow, lavt hængende over landjorden. I Luftrausers er duellen flyttet til vandoverfladen, i en pixeleret retrobrun tegneserie-repræsentation af 2. Verdenskrig. Faktisk har hele spillet kun fire farver.

Du er et jagerfly, som bliver skudt ud af hangarskibet, med snuden først i en intens luftkamp mod en uendelig sværm af flyvende og sejlende fjender. Du kan dreje i alle 360 grader og horder af fjender mærker vreden fra din kanon, indtil dit skrog har modtaget tilstrækkeligt mange skudhuller og splittes til atomer. Det er Luftrausers i sin enkelthed. Og så alligevel ikke.



Game over - try again?
Hvorfor bliver jeg ved? Og ved, og ved? Fordi jeg prøver at overgå mig selv. Luftrausers er et short burst spil, hvor en enkelt kamp varer alt mellem sekunder og minutter, men hele oplevelsen består af den kontinuerlige game-over-prøv-igen cyklus, du som spiller fanges i. Spillets sammensætning understøtter det sømløse flow: Her er ingen tutorials, indlæringen er intuitiv, udfordringen er kompakt og når flyet crasher kan du være på vingerne igen på tre sekunder, klar til næste sværm af fjendtlige fly. Dø og prøv igen.

For at undvige det ensformige pilotarbejde, og give spillet mere værdi, er der et par indbyggede features som fodrer spilleren med følelsen af udvikling. Du kan enten spille konservativt og sikkert, gå efter pointene som nemt deles med venner på leaderboard tavlen. Eller du kan opsøge udfordringer, som låser op for opgraderinger til flyveren. Disse opgraderinger har dog altid en fordel og en ulempe, f.eks. 3-vejs skud, som får dig til at dreje langsommere. Der foreligger hele tiden en pirrende opgradering og venter på tegnebrættet, som får dig til at opsøge de risikable udfordringer. Simpelt, men effektivt, og helt frivilligt.

Luftrausers egner sig formentlig ikke til timelange sessions, men på 30 minutter får du kompakt underholdning fra første til sidste sekund. Det er nemt at afbryde Luftrausers, spille noget andet, lægge vasketøj sammen - men cockpittet kalder snart igen. Før du får set dig om, sidder du i samme loop og prøver at knække din egen rekord. Desværre er Luftrausers et spil for soloflyvere. En fed 2player-funktion havde sendt Luftrauser karakteren til endnu højere himmelstrøg, men som det er, må du lege jagerpilot alene, når vennerne er gået hjem.

Rakatvidenskab er det ikke - hverken Luftrausers eller kunsten at lave en vanedannende shooter, så længe de sparsomme komponenter er perfekt anlagt. Det er ikke et spil som bryder lydmuren af originalitet og har ikke mere dybde end et gammelt Game & Watch spil, men Luftrausers genopdager kerneværdierne i en klassisk arcade shooter, parrer det med nutidens retro-remix og når det først er købt, er det dejligt gratis at prøve igen. Og igen. Og igen.

Om Torben Andersen