Titanfall

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Fede Mechs
God variation mellem de to hovedfigurer
Konstant action
Velbalanceret
God styring
Kunne godt bruge noget mere variation
Lidt skrabet pakke
Køb Titanfall hos vore partnere:
 

Så tramper en af årets helt store titler ind på scenen. Mægtige, mekaniske Titanfall er landet, og du får nu muligheden for at stævne ud i overstadigt store Mechs i intensive kampe mod andre tilsvarende. Det er skinnende og overvældende, men også gammel vin på nye, pansrede flasker.

Udviklerholdet Respawn Entertainment har rejst sig fra de nøglemedarbejdere, der forlod Infinity Ward. Det er altså nogle erfarne rotter inden for FPS-genren, som i de seneste år har haft hænderne fulde med spillet. Titler som Call of Duty samt Modern Warfare er jo om noget med til at definere markedet, og det er tydeligt, at de mekanikker, som hersker her, er blevet løftet med over i en tematisk ny oplevelse. I stedet for bare at fokusere på fodtusser har man nemlig her skubbet begivenhederne ud i fremtiden, og det giver anledning til at introducere en helt ny måde at føre kamp på.

Har man tjekket skærmbilleder, så er det helt sikkert nærbillederne af de vandrende tanks (mechs), der fanger øjet. Titanfall er dog en todelt oplevelse, som veksler mellem to forskellige kampformer. På den ene side har vi disse kraftfulde mechs, der tilbyder pansret sikkerhed. Umiddelbart en maskulint tordnende kraft, hvor kraftfulde våben komplementerer det stærke ydre. Ikke at de på nogen måde er klodsede, faktisk bevæger de sig både hurtigt og sikkert rundt i miljøerne.

Alligevel kan de manøvremæssigt ikke sammenlignes med de piloter, som styrer dem. Du er selv en af disse, og i løbet af kampene vil du både komme til at sidde i en Mech samt bevæge dig til fods. Når du er til fods, så får du lige pludselig en helt ekstrem agilitet. Det her er overstadig parkour, hvor man løber op ad vægge, springer gennem vinduer og skalerer højdeforskelle elegant og flydende. Til yderligere at give fart har man sågar en jetpack på ryggen, som kan give et afgørende boost i pressede situationer. Muligheden for at manøvrere lynhurtigt skaber en super modvægt til det tungere alternativ, og det er selvfølgelig i vekslen herimellem, at Titanfall viser sin taktiske kant.

Banerne er ydermere skabt til at facilitere kampen mellem de på papiret ulige modstandere. For selv om man er nok så hurtig, så vil man stadig blive trampet ned på en åben slagmark. Omgivelserne er relativt snævre, og der er med lind hånd spredt bygninger, hvor man som pilot kan få en niveaumæssig fordel. Her er masser af ”chokepoints”, hvor man fra højderyg kan omringe Mechs, og på den måde omgå den kraftmæssige ulempe, man ellers har. Det skaber en ofte relativ intens gang online-kamp, hvor de to hold på seks mand prøver at eliminere hinanden i krigshærgede omgivelser.



Titanfall er nemlig fuldstændigt et online-spil – så forbered dig på konstant at have online-forbindelsen kørende. Man kunne måske tro, at EA efter deres noget uheldige oplevelser med Sim City måske skyede ilden en smule, men nu er Titanfall selvfølgelig fra starten en multiplayer-oplevelse, så der er nok ikke nogen vej uden om her. Her er ingen mulighed for at spille alene, og der er dermed ikke proppet en historiemæssig kampagne ind. Det tætteste, vi kommer på noget historie, er spillets lettere fejlede forsøg på at skabe en stemning af, at man er en del af en større kamp, hvor spillets to fraktioner står over for hinanden. Illusionen søges skabt over ni baner med mellemsekvenser og baggrundsdialog under kampene, men det føles fjernt, fladt og uden større betydning.

I sidste ende er det altså i Titanfalls fem forskellige spiltyper, at den meste tid bliver brugt. Selv om det måske lyder af meget, så er disse dybest set varíationer over samme tema. Forskellene er de for genren klassiske spændende over ”capture the flag”, ”deathmatch”, ”last man standing” til forsvar af givent område. Kombinationen af Mechs og piloter fungerer generelt rigtigt godt alle steder, og begivenhederne spædes op med modstandere styret af den kunstige intelligens. Sidstnævnte er med til at gøre det hele endnu mere hektisk samtidigt med, at det gør, at også mindre gode spillere kan få lov til at få nedlagt nogle modstandere.

Styringen fungerer generelt rigtigt godt, og med det konstante høje tempo samt afveksling i kampene er der hurtigt dømt et godt adrenalinsus. Det faktum, at man kan efterlade sin Mech og eksempelvis bede den om at forsvare et område, er yderligere med til at give taktik samt variation. Det hele føles flydende, og det er tydeligt, at det er veteraner i genren, som har strikket det hele sammen. Man kan dog med rette godt påstå, at mulighederne er noget skrabede. Kerne-gameplayet fejler som sådan intet, men man har hurtigt været ude i hjørnerne. Ret beset er det her nærmest som at vende tilbage til Counterstrike uden alt det fluff, som genren senere har fyldt på for at gøre sig til.

Teknisk er det ikke en forrygende oplevelse. Den umiddelbare fascination falder lidt, når man i løbet af relativt kort tid har set de forskellige baner og figurer, som spillet har at tilbyde. Indpakningen er lidt metal kombineret med grå og brun, og det er bare ikke appellerende i længere perioder. Med det sagt så er det hele uhyre funktionelt, og hastigheden holdes nærmest konstant i et højt tempo. Der er næsten hele tiden partikler, som flyver forbi på skærmen, og de små kort samt tilføjelsen af AI-styrede enheder gør, at man sjældent har tid til at kigge nærmere på omgivelserne.

Titanfall er en titel, som er blevet lanceret med pomp og pragt, og ret beset har hypen nok været en kende overgjort. Det er i sin essens et godt stykke håndværk, som formår at levere en enkel, gennemarbejdet oplevelse. Kampene er altid hektiske, og man har formået at give fordele til ”dårligere” spillere, så alle har en mulighed for at være med. Med det sagt, så må man håbe, at der løbende kommer nyt materiale til, for som udgangspunkt er det altså en lidt skrabet pakke, hvis man sammenligner med de mange konkurrenter. Sker det ikke, kunne man med rette frygte, at serverne ikke ligefrem bliver overrendte, når den initiale fascination har lagt sig.

Gamesector Anbefaler

Om Peter Rosenholdt