Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Violence
PositivtNegativt
Føles meget som det gamle Fable Teknisk imponerer HD-opdateringen ikke
Fable kan slet ikke måle sig med nutidens rollespil
Køb Fable Anniversary hos vore partnere:
 

I år er det såmænd 10 år siden, det første Fable udkom til stor glæde for rollespilsfans verden over. Dette fejrer Microsoft med en HD-opdateret version af den gamle klassiker. Men spørgsmålet er nu, om det egentlig har været besværet værd.

Fable Anniversary rider med på bølgen af de populære, såkaldte HD-opdateringer af gamle klassikere, hvor vi tidligere har set bl.a. og Silent Hill, Tony Hawk Pro Skater og Metal Gear Solid udsat for nogenlunde samme behandling. Selve spillet er der grundlæggende ikke pillet ved, så vi starter behørigt med vores 10 år gamle bedømmelse af oplevelsen:



Forventningerne til Fable har været enorme, til dels takket være Peter Molyneux, som proklamerede, at han ville lave det bedste rollespil nogensinde. Det er dog ikke lykkedes, men Fable er stadig et fremragende spil, som vil sætte sit klare aftryk på rollespilsgenren på konsoller.

Udviklingen af Fable startede før Xboxen overhovedet var på markedet og spillet har haft flere navne gennem tiden, bl.a. Project Ego og nu altså Fable. Fable er et action rollespil – faktisk er det ofte tættest på et action-adventure, hvor man på rollespilsmanér udvikler sin karakter og drager på en lang række oplevelser i den smukke verden, Albion. I modsætning til de fleste andre rollespil, starter alle spillere med den samme karakter. Man tager rollen som den 13 årige dreng, som på sin søsters fødselsdag, ser hele sin landsby og familie udslettet af banditter – han står helt alene tilbage i verdenen. Heldigvis bliver han reddet af en mystisk person, som tager ham med til Heroes Guild, som er en slags skole, for at opdrage ham til at blive en kriger. Herfra vil vi ikke afsløre mere af historien – den skal ganske enkelt opleves. Man følger ens karakter fra han er 13 år og til han dør. Man ser ham blive ældre og det er sjovt at se, hvordan hans udseende ændre sig, alt efter hvilken stil han vælger gennem livet og hvordan omgivelserne reagerer på hans livsstil og udseende.

Masser af udfordringer
De første par timer i selskab med spillet, forløber som én stor tutorial, for der er masser at lære når man både skal være en kriger, men også et menneske, som skal kunne fungere i verdenen. Når man bliver sluppet løs i Albion, oplever man for alvor, hvor omfattende et spil Fable er. Man kan stort set gøre hvad man vil. Man kan ikke bygge en måneraket af gamle træstammer og flyve til månen, men kan gøre mange ting, som virker logiske i den verden som Fable foregår i. Man bliver taget i hånden igennem spillet af en historie, men om man vil følge den, er op til spilleren. Der er massevis af sidemissioner og andre ting som lokker, men ønsker man ikke at spille f.eks. sidemissionerne, er det muligt at fortsætte uden at dem, mens hovedmissionerne skal klares, før man kan komme videre i spillet. Enhver der har investeret i Fable bør dog gå på opdagelse i disse sidemissioner, for gør man ikke det, går man glip af de mange ting, som gør Fable til noget specielt. Sidemissionerne føles på ingen måde påklistret spillets historie – for selv om de ikke er med til at bære historien videre, føles de som en fuld integreret del af Fable. Man bliver også ofte lokket væk fra historien af talende døre, mystiske nøgler og mange andre ting. En sjov ting er, at før man tager af sted på en mission, kan man prale overfor andre karakterer om, hvor godt man vil klare sig og hvor chanceløse modstanderne er. Lever man op til sit praleri, er der ekstra belønning og større respekt fra omgivelserne når man kommer tilbage – denne slags små sjove features er der masser af i Fable, også i form af f.eks. forskellige spil man kan deltage i på kroer rundt omkring i Albion.

Næsten som en rigtig verden
Alt efter hvilke beslutninger man tager, udvikler man sin karakter. Overalt bliver man stillet overfor beslutninger, som kan ændre ens fremtid i spillet. Slår man landsbybeboere ihjel, stjæler man fra butikkerne og husene, sparker man til hønsene i landsbyen, udvikler man sig til en ond person, som folk i landsbyen snakker om. Beboerne i en landsby går inden døre når man kommer ind i landsbyen, da de ikke vil have noget med én at gøre. Vælger man derimod at være en god person ved at hjælpe folk i Albion med forskellige opgaver og lignende, vil beboerne i Albion være vilde med én, alle snakker om én og kommer én i møde når man ankommer til deres landsby og på kroen synges der sange om ens bedrifter. Disse ting styres af ikke mindre end 5 AI systemer. Der er en Global AI, som styrer økonomien og befolkningstallet i Albion og den sørger for, at jo mere populær, eller ondskabsfuld man bliver, jo mere spredes rygterne om én omkring i verdenen. Town AI gør i princippet det samme, bare på by-niveau og den sørger for, at byen reagerer på ens status, de ting man gør i byen og på ens udseende. Villager AI er AI’en hos indbyggerne i forskellige byer og den giver indbyggerne hukommelse. Hvis man tidligere har gjort noget godt for en indbygger, vil han eller hun kunne huske én og dermed være mere venlig overfor ens karakter næste gang man mødes. Dernæst er der Hero AI, som styrer udseendet på ens karakter, alt efter om man er god, ond eller en gradient der imellem. Er man god, er der nærmest en glorie omkring ens karakter, men hvis man er ond bliver man bleg, får et ondt udtryk i ansigtet og kolde røde øjne. Endelig er der Monster AI, som er en mere normal AI, der reagerer på ens karakter i kampsituationer, alt efter hvilke våben man har, hvor tæt man er på dem og lignende.

Opgraderinger
Som i stort set alle rollespil, optjener man experience points som kan bruges til at opgradere ens karakter. Man kan opgradere på en række punkter fordelt på Strength Experience, Skill Experience og Will Experience. Vælger man at bruge sine points i Strength Experience, kan man blive en bedre kriger, man bliver stærkere og kan bruge tungere våben og man bliver bedre til at beskytte sig selv. Lægger man sine points i Skill Experience, kan man blive en bedre bueskytte, en adræt ranger eller en bedre tyv. Vælger man at opgradere punkterne i Will Experience, kan man blive bedre til at kontrollere magi – både den gode og den dårlige. Interaktionen mellem spilleren og de andre karakterer i Fable er overvældende. Man kan købe huse hvis man har lyst til det, hvorefter man kan leje dem ud. Man kan blive gift og man kan næsten skabe sig venner vha. det omfattende interaktionssystem som Fable indeholder. Dette har ikke nogen indflydelse på historien eller direkte på, hvordan folk ser på én, men det er nogle sjove og underholdende gimmicks som gør spillet mere levende.

Drømmegrafik
Grafisk er Fable ganske fremragende. Grafikken kan virke en smule grov her og der, men den er så fuld af detaljer (specielt ens karakter er uhyre detaljeret, det samme kan dog ikke siges om spillets mange, ikke spilbare, karakterer) og så veldesignet. Landskaberne er badet i fremragende varme lyseffekter og er så idylliske og drømmeagtige, at Fable ender op med at være et af de flotteste spil til Xbox – og så burde man kunne se igennem fingre med den lidt ustabile framerate der til tider opstår. Lydsiden er om muligt endnu bedre end grafikken. Titelnummeret til Fable er skabt af Danny Elfman, som bl.a. også har lavet musik til film som Spider-Man 2, Chicago, Sleepy Hollow og Men in Black II. Resten af musikken i spillet har ligeledes hans fingeraftryk. Stemmeskuespillet er ligeledes glimrende og faktisk findes der over 20.000 linjer tekst (bestående af over 160.000 ord) i dialogen i Fable, så selv om nogle sætninger gentages nogle gange, er dialogen ganske afvekslende. Dog siger ens egen karakter ikke ret mange ord.

Ingen roser uden torne
Det er dog ikke lutter lagkage det hele. Der er små irriterende elementer – f.eks. er Albion delt ind i mange mindre sektioner og der skal loades tit og loadetiderne er ofte ret lange. Desuden er frameraten lidt ustabil og spillet ikke er så åbent som man skulle tro og havde håbet på. Fable er alt for omfattende til, at vi kan komme ind på alle de små finesser og sjove elementer som det indeholder. Har man troet på al den hype, der har omgivet spillet de sidste par år, bliver man nok skuffet. Spillet er, som nævnt, ikke så åbent som man ofte har hørt Peter Molyneux drømme om og nogle af de ting i spil-verden, f.eks. at man skulle kunne se træer vokse og lignende, er ikke til stede i spillet. Men Fable er et gennemarbejdet action rollespil og bedst af alt; det er meget fængende og det placerer sig blandt de bedste spil i genren til Xbox. Begiver man sig ud på en del af de tilgængelige sidemissioner, udforsker man den store verden og giver man sig tid til at dyrke sin heltestatus (eller udnytter man det modsatte) hos beboerne i Albion, er der mange timers god underholdning gemt i spillet. Fable er et action rollespil, som hverken rollespil- eller adventure fans bør snyde sig selv for – dog vil hardcore rollespilfans nok føle, at det er en smule for action orienteret.



Således var vi temmelig begejstrede for Fable dengang i 2004, og i og for sig er Fable Anniversary også en fornuftig oplevelse og inkluderer endda også Fable: The Lost Chapters, som var den udvidelse, PC-ejere fik med oven i hatten i 2005. Desværre er spillets grafiske HD-opdatering ikke vanvittigt imponerende, og den har desværre heller ikke specielt meget indflydelse på den samlede oplevelse. Spillet hakker af og til med diverse grafiske glitches, og dette giver et indtryk af dårligt håndværk og et spil, der bare skulle ud i en fart. Nåede du aldrig at spille det første Fable og har nydt de senere udgivelser i serien, har du muligheden for at prøve spillet, der startede det hele, men helt ærligt. Det burde være udgivet som en billig download-titel frem for en halvdyr retail-titel, for ret beset var det langt sjovere at spille Fable i 2004.

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.