Dead Rising 3

Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Mange zombier i bevægelse samtidig
Sjovt at smadre zombier
Utroligt mange gode våbenmuligheder
Dårlig grafik
Elendig styring
Ensformigt
Ærgerlige bosskampe
Køb Dead Rising 3 hos vore partnere:
 

De døde har det stadig fint
Det første Dead Rising, tilbage fra 2006, var en ganske charmerende størrelse. Det kom relativt tidligt i Xbox 360s levetid, og selv om det måske ikke var en større teknisk bedrift, formåede det alligevel at tiltrække sin egen skare af beundrere. Tydeligt inspireret af sekvensen i varehuset fra Dawn of the Dead filmen, havde udviklerne valgt samme beliggenhed som omdrejningspunkt her. Med stramme tidsbegrænsninger, uendelige rækker af zombier og opfindsomme våben, blev turene rundt i storcenterets korridorer en ganske overdådig blodstænket rejse.

Med frigivelsen af den tredje Xbox får vi også tredje kapitel i Dead Rising serien fra Capcom. Siden 2006 har titler som The Last of Us samt The Walking Dead været med til at give zombiegenren lidt perspektiv og personlighed, men det er tydeligt at Capcom slet ikke har bevæget sig i samme retning. I stedet får vi endnu en gang zombieslagtning, hvor det eneste, der indikerer næste generation af konsoller, er antallet af hjernedøde zombier vi kan nedkæmpe.

Vi rejser et smut til Californien, hvor den imaginære by Los Perdidos (tungt inspireret af Los Angeles) lægger areal til din ulige kamp. Nick Ramos er navnet på vores hovedperson. En lettere grå handyman, som aldrig rigtigt træder i karakter som omdrejningspunkt. Du får hovedrollen i en digital B-film, hvor du sammen med en gruppe af overlevende skal forsøge at finde noget så ophidsende som andre overlevende. Modsat tidligere er rammerne denne gang markant bredere, og i stedet for at være indespærret i et trangt storcenter er du sluppet fri i en åben verden.

Tidsaspektet var tidligere en vigtig faktor i Dead Rising. Konstant tikkede sekunderne væk, og lukkede forskellige muligheder, da det var krævet at du skulle være på særlige steder på givne tidspunkter for at åbne nye sekvenser. Capcom har sikkert realiseret at tidsbegrænsninger relaterer sig dårligt til en væsentligt større og mere åben verden, derfor er konceptet denne gang stort set droppet. Vel er der en overordnet tidsramme: Du har en lille uge til at slippe ud af Los Perdidos inden militæret bomber stedet tilbage til stenalderen, og visse sekvenser er på tid. Herudover er du fri til at skabe sit eget eventyr og definere sin færden. På den ene side fjerner det noget af den konstante panik du tidligere følte, men på den anden side er det rart at have tid til at fokusere på det der er sjovt.



Dead Rising 3 har nemlig sine momenter. Efter en ellers umådelig undervældende start, hvor du netop går i trange korridorer og samtidig får tid til at betragte grafikken sidder du tilbage med en dårlig fornemmelse: Detaljegraden er virkeligt ringe og styringen er umådeligt klodset. Herefter åbner spillet sig op, og selv om de nævnte problemer stadig gemmer sig under overfladen bliver de mindre udfordrende. Fokus ligger fuldstændigt på to ting: Byg hjemmelavede våben og dræb zombier. Der er en konstant veksling, og heldigvis er begge områder god underholdning.

Maskinens ekstra hestekræfter er nemlig benyttet til at befolke omgivelserne med endnu flere fjender. Du vil blive ganske overvældet første gang du ser myriaderne af stavrende lig som vælter frem mod dig. Pludselig glemmer du, at grafikken ligner noget din Xbox 360 sagtens kunne klare. I stedet lader du dig indhylle i en blodtåge, imens du uddeler dummebøder til alle der kommer tæt nok på. Køretøjer er der også tilgængelige, og som du nok kan tænke dig øger de blot myrderierne. Mest sjovt er det dog at kombinere alle de forskellige ting du finder til nye mordvåben. Denne gang kan du også kombinere ting der allerede er kombineret en gang til endnu mere absurde slutprodukter.

Fra tid til anden kommer du til en bosskamp, og jeg ved ikke om det bare er mig, men de overstadige kampe fra tidligere virker denne gang bare tåbelige. Modstanderne er så fortærskede klichefulde stereotyper, som oven i købet bare er pubertært anstødelige i deres fremfærd. Det er under bæltestedet på en juvenil ærgerlig facon, som bare virker upassende og på ingen måde er leveret med et glimt i øjet. Samtidig så bliver du her igen opmærksom på at styringen vitterligt er dårlig – utroligt at Capcom ikke har formået at komme videre her, når resten af survival horror genren har formået det. Det gør blot disse opgør endnu mere ærgerlige og frustrerende, hvilket trækker ned i tempo og underholdning.

Dead Rising 3 er en titel der på mange måder hviler i fortiden. Styringen er klodset, grafikken er knudret og historien barnlig. Når du kigger på spil som GTA V og The Last of Us fra sidste generation, kan du virkelig se hvordan henholdsvis zombiespil og åbent univers kan og bør leveres. Det faktum bliver ikke understreget mindre, når du tænker på at du har proppet skiven i et markant stærkere stykke hardware. Med det sagt, er det stadig god skyldig underholdning at kreeere våben og smadre zombier. Så længe du accepterer præmissen når du sætter sig med controlleren kan du sagtens få nogle fine timers underholdning.

Om Peter Rosenholdt