Score: 4
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence
PositivtNegativt
Glimrende lyd og grafikeffekter
For tyndbenet til PC
Magen til alle andre spil i genren
Elendig savegame funktionalitet
Køb Defense Technica hos vore partnere:
 

Tårnforsvar for begyndere
Defense Technica er ”Tower Defense” i rummet. Har du spillet den slags spil før, så har du også spillet Defense Technica. Eller - det har du sikkert ikke, men så snart du går i gang, så føler du, at du har spillet det samme 100 gange før. Der er absolut intet som helst nyt under solen. Fjenderne trasker troskyldigt i gåsegang mod din base, mens du placerer det ene tårn efter det andet for at plaffe dem i småstykker inden de når frem.

Men det har vi prøvet så mange gange før
Det er ikke fordi der er noget teknisk i vejen med Defense Technica. Banerne foregår på baselignende metalliske strukturer i rummet og visuelle effekter og lydeffekter er på plads.

Selve spillet forgår præcis som alle andre spil i genren. Fjenderne myldrer frem i større og større antal bane for bane, mens du får flere og flere forskellige skydetårne og opgraderinger til at bekæmpe dem med. Banerne bliver også mere og mere komplicerede og du er tvunget til at blokere nogle af fjendernes veje mod din base og dermed tvinge dem up på omveje, for overhovedet at have en chance for at nå at nedkæmpe dem. For at komplicere det hele for dig, kan du ikke bare placere uanede mængder af tårne, men må nøjes med de ressourcer du får hver gang du nedlægger en fjende. Da spillet lige var udkommet skulle du manuelt samle ressourcerne op fra faldne fjender, men dette har udviklerne klogt nok fjernet igen.



Selv få ord er for mange
Spillets primære problem er, at det er for tyndbenet til en PC platform og det er ikke en type spil, som du har lyst til at sætte dig ned og fordybe dig i. Det egner sig langt bedre til mobile platforme som smartphones eller tablets, hvor næsten identiske spil som Plants vs Zombies 2 allerede har stor succes og oven i købet er gratis. Udviklerne har da heldigvis også lavet en version af spillet til disse platforme.

Defense Technica er ikke noget dårligt spil. Det er bare et komplet ligegyldigt spil i en genre, der ikke egner sig voldsomt godt til en PC. Der er sikkert nogle inkarnere fans af genren, der synes det er en gave til menneskeheden. For os andre, der gerne vil have noget mere substans i vores spil, er der ingen som helst grund til at smide penge ud på PC versionen af Defense Technica eller for den sags skyld spilde flere ord på det.

Om Jesper Søtofte