Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
God stemning
Flere måder at spille på
Utroligt fængende
Glimrende styring og kamera.
Lidt klichefyldt historie
Køb Tom Clancy’s Splinter Cell: Blacklist hos vore partnere:
 

Old Man Fisher
Splinter Cell er en af de spilserier, der bare nægter at dø. Lige siden jeg så det første Splinter Cell på den originale Xbox, har det været en af de serier, der har fascineret mig. De første titler var uhyggeligt svære (Splinter Cell og Pandora Tomorrow) – det på et niveau hvor jeg personligt relativt hurtigt mistede tålmodigheden. Siden har man så blødt op i sværhedsgraden og sidste ombæring (Conviction) var et decideret actionbrag. Det på et niveau, så du godt kunne føle at seriens sjæl efterhånden var udvandet. Med Blacklist er vi dog tilbage på rette spor, for her er både mulighed for at være den listige sniger såvel som actionhelten, men i seriens ånd, er den røde tråd i spillet tiltet mest mod det første.

Historien i Blacklist lader ikke Jack Bauers eventyrligheder i 24 meget tilbage at ønske. En terroristgruppe kaldet ”Ingeniørerne” starter med at angribe en amerikansk militærbase, hvilket får involveret vores helt Sam Fisher, der tilfældigvis befinder sig på stedet, fra starten. Det bliver hurtigt personligt, og sørme om ikke det ikke blot er starten på de onde terroristers angreb på amerikansk ejendom. Kampen bliver hurtigt ført over på amerikansk jord, og en nedtælling starter til en lang række strategiske angreb på amerikanske installationer. Samtidig ulmer en potentiel krig med Iran, så gode råd er naturligvis dyre. 4th Echelon, med Sam Fisher i spidsen, bliver sendt i felten, og inden længe er du i direkte konfrontation med en uhyre professionel fjende.

Fra første mission bliver du suget ind i det actioneventyr, som dette spil vitterligt er. Imens du traver igennem snavsede gader og gyder, åbner spillets muligheder sig op. Meget af Blacklists charme ligger nemlig i de valg du har. Har du lyst til at uskadeliggøre intetanende fjender, dræbe dem lydløst eller gøre alle opmærksom på at du er der, og gå i direkte ildkamp? Alt efter hvilken spillestil du vælger får du tildelt point, og disse kan igen benyttes til nyt udstyr, så du yderligere kan underbygge en given spillestil.

Sponsoreret PlayStation Plus video:

Mellem missionerne befinder du dig i gruppens flyvende hovedkvarter. Dette benyttes på intelligent vis samtidig som spillets menu, hvor du kan forbedre og/eller købe nyt udstyr. I samme moment kan du interagere med resten af gruppen, hvorved du opnår en bedre sammenhæng i spillets underliggende historie. Som om det ikke var nok, har de enkelte personer sågar også egne missioner, som de spørger om din hjælp til. Så hvis du har lyst til et afbræk fra hovedhistorien, så kan du hoppe ud i disse – hvilket kan ske enten alene eller med en ven i co-op. Det er lækkert ekstrafyld, selv om missionerne som sådan ikke er rigtigt designet som samarbejdsbaner er det alligevel rart at have muligheden.

Det som fangede mig ved Blacklist, var den variation som spillet tilbød. Faktisk betød det, at jeg genspillede nogle af missionerne bare for at prøve at tackle udfordringen med andet udstyr. Dertil er banerne utroligt stramt strikket sammen, hvilket er sket via en god sammenhæng mellem scriptede sekvenser samt frie bevægelsesmuligheder. Der sker konstant noget, og du slipper for at skulle gå igennem de områder flere gange. For mig gjorde det næsten spillet til et puzzle, hvor jeg måtte overveje hvordan jeg ville angribe en given sekvens. Samtidig formår spillet også løbende at forny sig, hvor nye fjendetyper er med til at tvinge dig til at tænke anderledes. Det kan være pansrede fjender, droner eller minerede områder.

Selv om den overordnede historie er relativt klichefyldt, så er den leveret på en overbevisende facon. Du har en fin fornemmelse af, at du konstant er under pres. Sammenspillet mellem de enkelte karakterer er samtidig godt – selv om dialogen godt kan blive en kende for sammenbidt til tider. Du udnytter samtidig Splinter Cells bagkatalog til at inddrage nogle personer, som fans af serien vil kunne genkende. Det er en rigtig fin måde at skabe sammenhæng.



Styringen er for det meste virkeligt god. Især i snige- og kampsekvenserne fungerer det glimrende, hvor der er et utroligt godt samspil mellem styring, kamera og visuelle ledetråde. Det eneste område hvor det halter lidt, er når du skal hoppe rundt som en anden Nathan Drake. Når det er i samspil med resten af spillet, og du prøver at placere dig til et lydløst drab er det fint – men når det bare er lidt meningsløst tidsspild midt i det hele irriterer det.

Teknisk er Blacklist et ganske flot spil, hvor alting føles utroligt gennemarbejdet. Enkelte baner har virkeligt flotte effekter, hvor vand eller baggrunde virkeligt fanger øjet. Samtidig ser Sam Fisher virkeligt godt ud, og du vil med garanti beundre detaljegraden. Det betyder også, at nogle af de andre baner samt personer måske blegner lidt i sammenligning. Men overordnet det er spillet velpoleret. Det samme gør sig gældende på lydsiden, hvor du nok vil bemærke at vores hovedperson nu har fået en ny stemme. Han gør det dog ganske udmærket, men dog ikke helt på samme niveau som Michael Ironside, der tidligere lagde stemme til Fisher. Resten af lydbilledet er velkomponeret og stemningsfyldt.

Blacklist er i min optik en af de bedste udspil i en velpoleret serie. Det rammer en utroligt fin balance, hvor de fire sværhedsgrader kombineret med tre måder at tackle spillet giver plads til at alle kan være med. Historien er vedkommende nok og holder et utroligt godt flow, til at du hele tiden gerne lige vil se, hvad næste hjørne mon byder på. Det skyldes ikke mindst at banerne er veldesignet, og holdt på en størrelse, hvor de aldrig bliver for uoverskuelige eller kedelige.

Blacklist får en helhjertet og varm anbefaling herfra.

Gamesector Anbefaler

Om Peter Rosenholdt