Lost Planet 3

Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Flotte, isnende miljøer med lækker farveæstetik
Stemningsfuld underlægningsmusik
Persongalleriet og stemmeskuespillet
Monotont og ensrettet
Langsom fremdrift
Trivielt gameplay
Tekniske fejl og rod med kameraet
Køb Lost Planet 3 hos vore partnere:
 

Capcom er klar med 3. udspil i Lost Planet-serien, og den fortabte planet sætter punktum med en baggrundshistorie. Men trilogien vil nok mest blive husket for sin kolde middelmådighed.

Tilbage i kummefryseren
Det første, der slår mig, er, hvor dedikeret og ambitiøst Lost Planet 3 ser ud. Tydeligvis er spillets designere hos Spark Unlimited inkarnerede fans af den berygtede planet fra Aliens, LV-426, såvel som de tilskårne isgrotter på planeten Hoth. Lyden, musikken, scenografien, miljøerne og skuespillerne oser af nuancerne fra den blå farvepalette og de hårde frostgrader, skarpt afbrudt af det kontrastfulde, varme lys fra orange lamper. Farlige snestorme, sylespidse istapper formet af vejret, monumentale snelandskaber og blændende projektører i den kolde luft. Det har helt sikkert set godt ud på tegnebrættet, for teamet har virkelig haft visuelle visioner med i historien om den fortabte planet.

Det andet, der slår mig, er, hvor forrykt meget Lost Planet 3 bestemmer over mig. Spillet bestemmer, at når hovedpersonen går knælende gennem et grotte, så kan jeg ikke trække pistolen og skyde det forbistrede væsen, som venter ved åbningen. Spillet bestemmer, hvor og hvornår jeg kan hoppe ud af mit mech-fartøj ved at plante en undskyldning på skærmen “Locked for your own safety”. Spillet bestemmer, nøjagtigt hvor jeg kan anvende kabel-kroge for at komme ned på den underliggende afsats. Det er markeret med et lille ikon på kanten - og det skal jeg først finde. I sit dramaturgiske momentum er Lost Planet 3 majestætisk, men det er samtidigt en kølig spændetrøje for spilleren. Lost Planet 3 er hamrende lækkert på mange områder, men fejler på de mest centrale.

Don’t eat the yellow snow
Lad os tage et skridt baglæns - ligesom Lost Planet 3 gør. Tredje del af rum-sagaen er en historie set i bakspejlet centreret om isplaneten E.D.N. III, og hvordan det hele gik galt, da udsendte mennesker - i en meget “Avatarsk” historie - skulle kolonisere planeten og høste dens orangefarvede og værdifulde livsenergi. Du indtager rollen som Jim Peyton, galaksens svar på en truckfører, som må søge sine indtægter fjernt fra sin kone og barn. Jim er lige dele arbejdsmand og kampekspert, hvilket er belejligt, når han sendes ud i kulden på langvarige missioner og møder bastant modstand fra planetens fjendtlige beboere, Akrid.

Sponsoreret PlayStation Plus video:

Historien har tre tråde mellem fingrene: Den varme historie om Jim og hans videosamtaler med konen på Jorden - det er en passiv historie, men giver Lost Planet 3 noget menneskelig motivation. Den praktiske historie om firmaet, NEVEC, der udstikker ordrer fra basen - det ligner indlysende  katalysatoren for den kommende lavine. Og sidst den personcentrerede og aktive historie om Jim og hans opdagelser på isplaneten. Alt i alt en glimrende konstellation, men så begynder kedsomheden at slå revner i murværket.

Toppen af isbjerget
For Lost Planet 3 er i essensen en skabelonskåret “over skulderen” third person shooter, med mulighed for lidt våbenshopping og opgraderinger. Perspektivet kendes til uendelighed, og der er gjort intet spektakulært for at bryde isen. Isgrotterne danner en ensrettet sti med skiftende skyderi og tryk-på-knap-gåder. En kold vind af ensartethed suser gennem grotterne, for som spiller falder du hurtigt tilbage på de samme skyderutiner mod væsenerne og det samme rullefald for at undgå dem. Fjendernes intelligenskvotient er sjældent højere end insekters, så kampene kan oftest vindes med en kontinuerlig dosering af ammunition og gentagende undvigelser.

Og så er der Jims højtelskede mech-fartøj, som han kan springe ind og ud fra. Det er en oplagt installation for at give Lost Planet 3 noget tiltrængt variation og maskinel overlegenhed, men nej. Fartøjet er en tung, langsom maskine at flytte rundt, rustbunken er ret sensitiv og angrebene med mech er mest reduceret til binære knapkombinationer. Et korrekt timet tryk på skulderknapperne fanger fjenden og river armene af væsenet. Fejler timingen, mister du dit angreb, og lider fartøjet for meget skade, spyttes Jim ud i kulden og må afvente en genopladning.

Umiddelbart kunne Lost Planet 3 været snittet for almene spillere, som ikke forventer en taktisk himmelflugt eller intelligente fjender, men de ekstraordinært lange missioner, store afstande mellem save-points og kaotiske boss-kampe kan afholde amatørerne fra at trække i vintertøjet. Ud over det bjergtagende, kolde polarlandskab og cinematiske totem, så rummer Lost Planet 3 ikke flere kalorier end tøsne. Og det er pokkers ærgerligt.

Om Torben Andersen