Total War: Rome II

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Enormt smukt kort
Masser af variation i enheder
Fantastiske Real Time slag
Stadig alt for svag AI
Nogle vil nok finde spillet lidt for afgrænset
Køb Total War: Rome II hos vore partnere:
 

Gigantisk spilserie på slingrekurs
Total War formlen må efterhånden være velkendt stof for de fleste strategispillere. Her på GameSector har vi fornøjet os med serien lige fra starten med Shogun: Total War og vi har da også anmeldt det originale Rome: Total War tilbage i 2004. Men der er løbet meget vand under broen siden da og Total War serien har udviklet sig på godt og ondt. Nogle af de nye elementer virker velfungerende og velovervejede, men det er ikke gået godt på alle områder.

Nu sidder vi så med det nyeste og meget episke spilprojekt fra Creative Assembly. Med Total War: Rome II genopfinder firmaet Rome spillet, hvilket altid har været en af mine personlige favoritter i Total War serien – romere er bare seje og det kan jeg umuligt være den eneste, der mener. Men med det nye spil kommer også masser af nye designvalg og flere af dem kunne vi helt ærlige godt have været foruden, for de føles som et skridt tilbage i stedet for to frem.

Lad os starte med det positive. Rome II er et enormt spil, hvis størrelse kun overgås af det gigantiske Empire: Total War. Det redesignede kort, der omfatter hele Europa, store dele af Nordafrika og en god bid af Anatolien, er både yderst detaljeret og helt fantastisk smukt. På kortet befinder der sig byer, der nu hører sammen i grupper af to til fire, der tilsammen udgør en provins. Kortet er befolket af forskellige nationer, stammer og små samfund, hvoraf de største er tilgængelige som spilbare nationer.

Du har desværre ikke samme mulighed for bare at bygge løs med nye bygningsværker i hver by, som du har haft tidligere. Hver by har ret begrænset plads, så du skal vælge hvad byen skal fokusere på med omhu, da hvert bygningsværk bidrager til provinsens samlede funktionalitet og økonomiske velstand (eller mangel på samme). Bygger du for meget landsbrug eller industri vil befolkningen i provinsen hurtigt gøre oprør, mens for mange templer vil betyde manglende indtægter og manglende fødevarer. Fødevarer er et nyt koncept i Total War serien og en ressource, du nok skal blive træt af at holde øje med. Det nye system betyder, at styringen af de enkelte byer og provinser i dit rige er blevet en smule mere kompleks, end du måske har været vant til i de tidligere Total War spil.

Sponsoreret PlayStation Plus video:

I det hele taget er denne form for restriktivt spildesign gennemgående i det nye Rome II. Du kan således ikke længere bare bygge enheder i dine byer, når du lyster. De forskellige bygningsværker i byen leverer en fast garnison til byen, så de eneste styrker, som du kan have stående og bevæge på kortet, er dem, der er kommanderet af en general (eller en admiral). Antallet af generaler du kan have er relativt lavt. Det defineres af størrelsen på dit imperium, så det giver en del strategiske udfordringer at fordele dine få mobile enheder korrekt, især hvis du er i krig på flere fronter. Om du er fan af det restriktive system med få hære på kortet i stedet for det mere ”klassiske” Total War koncept, hvor enheder i massevis kunne fjolle rundt på egen hånd, er nok en smagssag.

Det nye system i Rome II giver i hvert fald anledning til at overveje hvordan de enkelte hære bedst anvendes. På den anden side begrænser det dine militære udfoldelser i særdeles stor grad. At alle byer automatisk får en relativ stor garnison, der ikke kan flyttes, betyder også, at spillets slag har en tendens til i overvejende grad at foregå i eller omkring byerne.

I forhold til det originale Rome er der også sket en del med fraktionernes opbygning. I flere af Total War spillene, såsom Medieval II: Total War, har du et helt familietræ at følge med i. Det har du ikke i det nye Rome II, hvor du i stedet tilhører en fraktion eller et ”hus” – der er f.eks. tre fraktioner i Rom, der konkurrerer om magten. Hver general, admiral og agent i spillet har en tilknytning til en af din nations fraktioner eller til en af fraktionens mindre adelsfamilier. Det interne magtspil mellem husene er glimrende lavet, med mulighed for at myrde de andre huses mest populære medlemmer eller bestikke dem til at slutte sig til din fraktion. Denne specielle opdeling gør det pludseligt vigtigt, at overveje hvilket hus en general kommer fra – vinder generalen mange sejre og bliver populær, kan han blive en magtfuld og farlig modstander. Dette system gør det også muligt at opleve nogle forvirrende borgerkrige, f.eks. som Rom, når du beslutter dig for at du gerne vil være kejser og forsøger at tage magten fra senatet og de andre fraktioner.

Real Time slagene, der som altid i Total War spillene, er en stor del af oplevelsen, er blevet endnu flottere og mere spektakulære end nogensinde før. Nu er søslagene også mulige at fornøje sig med, hvis du kan lide at se store galejer gå løs på hinanden. Som noget nyt kan du kombinere kampe, med både flåder og hære. Således kan du have flåder og hære i kamp på samme Real Time slagmark. Det giver f.eks. mulighed for landgangsoperationer – et spændende aspekt, der bare p.t. ikke fungerer særlig godt på grund af nogle mystiske AI problemer.

I det hele taget er Rome II plaget af ”mystiske” problemer. AI’en er mildest talt elendig og opfører sig meget mærkeligt i kampene, hvor den ofte glemmer alt om din hær og går direkte efter slagmarkens ”control points”. AI’en er endnu værre, når det kommer til diplomati med andre stammer og nationer. Dertil kommer at det redesignede interface, er langt fra optimalt. Det er muligvis det dårligste spilinterface vi har set i serien til dato. Ikonerne er små og intetsigende og interfacet er som udgangspunkt tungt, kluntet og sat op på en ugennemtænkt måde. Både AI og det lidt kluntede interface er naturligvis ting vi håber udviklerne kan og vil rette op på i kommende patches.

Spillets problemer ændrer dog ikke ved at slagene i Rome II er fantastisk smukke, brutale og medrivende oplevelser. Der er en fantastisk bred vifte af forskellige enheder, hvilket også var styrken i det originale Rome, og det gør krigene og slagene mere interessante – fra horder af stridsvogne over et væld af fodfolk til krigselefanter. Rome II har det hele. Og det er smukt i en hidtil uset grad. Det er i sig selv guf for fans af serien.

Rome II har problemer – det ville være lodret løgn at påstå andet. Men selvom det er problemer, der laver dybe ridser i lakken, her tænkes på det nye restriktive design og AI’en utilregnelighed, så er Rome II stadig et fantastisk storslået og episk spil. Mængden af muligheder er overvældende og underholdningsværdien er både høj og særdeles lang. Men det er et spil, der kræver en indsats at holde af - præcis som nogle af forgængerne i serien. Giv det en chance – og kryds fingre for at Creative Assembly får rettet fejlene!

Gamesector Anbefaler

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).