Saints Row IV

Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Glimrende humor
Fremragende historiemisssioner
Gode varierede evner åbner spillets univers
Masser af fængende action
Grafikken er ikke fantastisk
Især sidemissionerne kan godt blive ensformige
Køb Saints Row IV hos vore partnere:
 

Saints Row har hele vejen været en sær størrelse. Den første titel var en slet skjult kopi af GTA, der alligevel – på forunderlig vis – formåede at stå på egne ben. Det skyldes ikke mindst, at udviklerne tog så meget pis på genren som overhovedet muligt. Det var en testosteronfyldt drengerøvsdrøm af et actionspil, der trods en del fejl og mangler alligevel vandt på sin charme. Siden er der kommet to yderligere udgivelser, hvor især treeren stod frem som en overraskende velpudset oplevelse. Nu er fireren så på gaden. Oprindeligt blot tænkt som et DLC til sidste ombæring, men i sidste omgang designet til at stå på egne ben. Det må man i høj grad også vurdere, at det gør.

Der kan godt drages en smule paralleller til Far Cry 3 overbygningen Blood Dragon her. Man har nemlig taget motoren og den gammelkendte styring og ført det over i noget mere aparte og syrede univers – og hvis du kender Saints Row, så siger det slet ikke så lidt.

Efter en fin lille prolog ender du helt tilfældigt i førersædet i det Hvide Hus og spillets første kapitel er med dig og de andre Saints Row lømler, som ledere af De Forenede Stater. Inden længe går det naturligvis galt og rumvæsner angriber vores stakkels planet. Vores hovedperson og hans venner placeres herefter i et Matrix-lignende virtuelt univers, hvorfra du skal prøve at undslippe og i samme moment redde vores planet fra udryddelse. Værsgo’ at skylle!

Ovenstående åbner naturligvis dørene på vid gab, når det drejer sig om opfindsomhed, og det har udviklerne heldigvis udnyttet til fulde. Der er en løssluppen fortælleglæde, hvor især de historiebærende missioner er ganske fremragende. Det hele er fortalt med et glimt i øjet, hvor den ellers på overfladen utroligt juvenile humor ofte faktisk både er underfundig, intelligent og decideret morsom. Der er naturligvis maveplaskere, men der er bestemt øjeblikke hvor du trækker på smilebåndet eller decideret slipper latteren fri. Det er noget, der ellers sjældent sker for en erfaren rotte som mig, når jeg gamer.

Sponsoreret PlayStation Plus video:

Selve spillet er balanceret ovenpå den maskine udviklerne byggede til Saints Row 3. Men eftersom meget af handlingen sker i en form for Matrix-simulation, har man valgt at flytte sig fra fysikkens love. I Saints Row 4 flirter man i stedet med superheltestyrker, som vi tidligere har set det i spil som Prototype og Crackdown. Det bliver hurtigt muligt at løbe hurtigere end bilerne og hoppe over huse. Så selv om du initialt stjæler biler og muntrer dig med diverse våben, så bliver det hurtigere sjovere at bruge dine evner. Og helt ærligt så er det da også væsentligt sjovere at kaste med biler end det er køre rundt i dem.

Hele formålet med din rumlen rundt i ”simulationen” er, at forstyrre programmet mest muligt – og det sker naturligvis ikke uden bulder og brag. Du drøner rundt i tanks og blæser udstyr til millioner i luften, gennemgår ragdoll sekvenser og destruerer vigtige fjendtlige installationer. I nogle sekvenser skifter du så over til den virkelige verden, hvor din bande drøner rundt i et rumskib. Her er der en slet skjult skæven til Mass Effect universet, hvor du blandt andet skal løse missioner for de enkelte bandemedlemmer, for at vinde deres loyalitet og ikke mindst kan initiere diverse romancer.

Teknisk kan du godt se, at det her en titel, som reelt set har et par år på bagen. Når du sammenligner med de nyeste titler til denne generations konsoller, så ser det hele noget kantet og mudret ud. Der er samtidig problemer med pop up, hvor ting – der også er relativt tæt på – pludseligt dukker op af det blå. Dertil foregår det meste af spillet i mørke, for det er evig nat i simulationen, og det gør ikke det samlede billede bedre, da den grafikken blot føles endnu mere mudret. Lydsiden er derimod glimrende, hvor det brede soundtrack på glimrende måde implementeres i begivenhederne. Det sker eksempelvis ikke sjældent, at hovedpersonerne decideret kommenterer på givent nummer.

Saints Row 4 er en absolut glimrende titel, som formår at tage et ellers allerede lidt aldrende spil og løfte det endnu engang. Det er rimeligt varieret – med masser af missioner. Dertil er de historiebærende missioner virkeligt gode. Humoren er et af de helt store våben, hvor der gemmer sig dybde under den umiddelbart fladpandede facade. Negativt kan det hele godt blive en smule ensformigt efter en periode, så det er et spil, der bedst nydes i tilpassede doser.

Gamesector Anbefaler

Om Peter Rosenholdt