Score: 2
Playstation NetworkXbox Live Arcade
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Spillet crashede ikke
Ensformigt i helt uhørt grad
Grimt og kedeligt
Elendig kontrol
Hele "spillet"!
Køb Pacific Rim: The Video Game hos vore partnere:
 

Burde hedde Pacific Rip Off
Okay, så Pacific Rim er en eller anden drengerøvs testosteron-film om gigantiske monstre, der får lige så gigantiske tæsk af nogle gigantiske robotter. Kan du følge med i det komplicerede plot? Det smager faktisk lidt af Neon Genesis Evangelion, hvilket jo er ganske positivt. Spillet Pacific Rim er som sådan ganske tro mod filmen – i hvert fald handler det om gigantiske ting, der tæver løs på hinanden. Hvis de ellers gider reagere på dine kommandoer.

Men lad os tage det helt fra begyndelsen. Udviklerne af denne spandfuld dampende bæ af et spil er japanske Yuke’s, der er mest kendt for (eller nærmere ”berygtet for”) at udvikle wrestlingspil. De har stået bag de semi-kitchede og meget nicheagtige WWE SmackDown vs. Raw. De udvikler stadig, år efter år, nye WWE spil, som vi indtil for nyligt blev stopfodret med af nu hedengangne THQ.

Nu skulle man jo så tro, at et firma med mange års erfaring i wrestlingspil, kunne flække et rimeligt kampspil sammen på rekordtid. Selvom du kan mene hvad du har lyst til om WWE spillene og wrestling som ”sportsgren”, så har spillene en solid skare af fans. Men her er det vi tog fejl – Yuke’s ved tilsyneladende intet om hvad det er for mekanikker, der får kampspil som Tekken eller Street Fighter til at fungere. Med andre ord, så er der stort set intet i Pacific Rim, der virker.



Pacific Rim er altså et kampspil, med store robotter og monstre. Det er cirka plottet i spillet. Det kunne vi leve med hvis kampene så bare var fede og intense. Men det er de ikke. Langt fra faktisk. Det første og altødelæggende problem er kontrollen. Den er sløv og upræcis og det bevirker, at du aldrig rigtig føler at du har nogen kontrol over kæmpen på skærmen. Kampspil handler jo netop om timing og splitsekunds-reflekser. Det gør Pacific Rim ikke. Her kommer bevægelserne længe efter du har trykket på knappen og resultatet er ligegyldigt knap-trykkeri og en manglende følelse af kontrol.

Dertil kommer at spillet er ensformigt i en helt overvældende ekstrem grad. Folk, der arbejder med at tælle halmstrå i høstakke, har det mere varieret og alsidigt end du får det med Pacific Rim. Det er de samme grimme og kedelige omgivelser gang på gang og selvom der er forskel på hvilken robot og hvilket monster, der går i flæsket på hinanden, så føles det bare ens hver eneste gang. Dels fordi kontrollen forhindrer dig i at gøre noget fedt og smart og dels fordi det bare er ens hver gang!

Der er stort set ingen formildende omstændigheder ved denne tragedie af et spil og derfor er der ingen grund til at spilde mere af min eller din kostbare tid på at skrive mere om spillet. Hvis det overhovedet kan kaldes for et spil. Hold dig væk og lad ikke denne omgang digital betændelse forpeste din konsol.

Gamesector Frarder

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).