Storm

Score: 5
Playstation NetworkXbox Live Arcade
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+
PositivtNegativt
Let at sætte sig ind i
Afslappende i starten
Lidt for tilfældigt til tider
Bliver hurtigt kedeligt
Køb Storm hos vore partnere:
 

Storm i et glas vand
Storm er et af de små spil, der egner sig så godt til at blive solgt på en downloadservice til småpenge. Ideen er enkel og sjov i små doser, men det har mere karakter af at være noget, man bruger nogle minutter her og der på, imellem større spiloplevelser.

Der er ingen rigtig handling i spillet, men du styrer en lille lysende kugle, der har adgang til op til tre naturfænomener. Lyn, vind og regn er de første, mest basale værktøjer, du får, og afhængigt af omgivelserne kan de bruges til at lave eksempelvis is eller bobler. Med de tre værktøjer til rådighed skal du styre et frø fra et træ til et egnet stykke jord. Banen slutter, når der er plantet frø i alle egnede stykker jord.



En typisk opgave kan være, at du skal bruge lyn til at opløse et stykke træ, så frøet kan trille eller flyde forbi. En anden opgave kan være at lade vand ophobe sig i en fordybning, så du kan lave bobler, der kan løfte frøet til et højere niveau. Der er fokus på hovedbrud, og fordi spillet er baseret på fysik kan du let være heldig, at du snubler over en løsning, som spillets skabere aldrig havde tænkt på. Det kan til gengæld også være, at du støder på en forhindring, som ikke var tiltænkt.

Spillet er set fra siden, og har i starten en god, afslappende stemning, som både billede og lyd underbygger. Senere bliver spillets baner en anelse utilgivende og det sker cirka på samme tidspunkt, som spillets grafik begynder at virke ensformigt og spillets lyd begynder at være monoton. Der går ikke lang tid før Storm begynder at virke kedeligt og det hjælper ikke meget, at du kan spille de samme baner igen i ”Spirit Mode”, der egentlig bare er en Time Attack, hvor du skal føre frøet over nogle lysende punkter.

Storm indeholder en achievement for at gøre ingenting i et halvt minut. Det er en meget sød idé og det illustrerer ganske fint, at udviklerne har forsøgt at ramme en afslappende og stressfri atmosfære. Det er til dels lykkedes, men det endelige produkt er lidt for uimponerende til at kunne anbefales til andre end de største puzzlefans.

Om Søren Vestergaard