Fuse

Score: 6
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Gode våben
Fin styring
Tempofyldt
Middelmådigt teknisk
Ikke så sjovt alene
Løfter sig ikke i forhold til konkurrenterne
Køb Fuse hos vore partnere:
 

Fra Ratchet til Fuse
Insomniac Games har været på en noget knudret dannelsesrejse, når det omhandler deres bevægelse ind i shootergenren. Selskabet, der først og fremmest grundfældede deres popularitet med Ratchet & Clank, hoppede på action-vognen med Resistance serien, som nu i tre kapitler ikke fuldstændigt har formået at overbevise om sine egenskaber. Nu er turen så kommet til at et gruppebaseret kampspil, set fra et tredje persons perspektiv. Resultatet er et sammensurium af gode ideer og overfladisk udfærdigelse.

Historien er en let gang science fiction, som tager sit udgangspunkt i en gruppe af fire helte. Vi har de klassiske karikerede personer: to kvinder og to mænd, der hver især indtager deres personstereotyp.

Starten ser dem indtage Hyperion Base, hvor de hurtigt finder ud af at et eksperiment er gået galt. Langsomt afdækkes historiens omdrejningspunkt, der er baseret på et særligt fremmed element kaldet ”Fuse”. Dette element er blevet benyttet til at udvikle nye våben og snart har hver af vores fire helte et våben med en særlig Fuse-egenskab i hånden. Sådanne våben har naturligvis også interesse for andre organisationer. Så meget belejligt ankommer en flok kamphelikoptere, fyldt med herlig kanonføde, umiddelbart herefter.

Vægten i Fuse er umiddelbart lagt på samarbejde, hvor du enten kan spille sammen med en ven via lokal splitscreen eller spille online og hooke dig op med tre andre spillere. Du kan naturligvis også spille alene og forlade dig på den kunstige intelligens – det er dog ikke altid lige optimalt. Heltene er som sagt meget overfladiske og det interpersonelle er mildest talt underspillet. Ret beset går de lidt rundt og joker, imens de blæser hovedet af modstanderne . Det føles for distanceret og du bliver aldrig rigtigt knyttet til dem.



De egentlige helte er derimod våbnene. De fire får hver deres skyder, og disse har samtidig hver sin egenskab. Vi har et som kan omdannes til en mobilt dækning, et som kan pille folk ned på distance (imens det sætter ild til dem), et som kan gå i stealthmode og et som kan fryse fjenderne. Det er selvfølgelig set før, men benyttet i kombination er det nu alligevel ganske underholdende. Effekten bliver nemlig større, hvis du bruger tingene sammen, og det tillader et element af taktik / legeplads, når du spiller sammen med andre.

Spiller du alene, så falder en del af dette til jorden. Jeg synes ikke den kunstige intelligens er så ringe, som jeg har hørt den omtalt andetsteds, men det kan stadig ikke sammenlignes med at have levende individer på slæb. Det hele bliver bare lidt af et virvar, hvor de tre andre lettere hovedløst skyder på alt hvad der bevæger sig. Du kan frit hoppe rundt mellem deltagerne, men det hjælper ikke alverden, når det netop er kombinationen af flere figurer, der giver mest mening. Når spillet ikke falder helt igennem som singleplayer skyldes det, at du aldrig rigtigt tvinges til at skulle kombinere evnerne – hvorfor du godt kan overleve ved blot at holde aftrækkeren i bund.

Scenariemæssigt bevæger vi os rundt til en række klichefyldte områder, som mest af alt føles om kulisser, der skal agere baggrund for skyderierne. Modstanderne er identitetsløse skydeskiver, der konstant myldrer frem og som du aldrig rigtigt får noget forhold til. Heldigvis fungerer selve skyderiet tilfredsstillende, og du kaster dig fra det ene dække til det næste, imens du forsøger at holde den grå masse af angribere tilbage. Tempoet er næsten konstant højt, og du skøjter hen over actionsekvenserne, uden at bekymre dig alt for meget over den manglende dybde.

Udviklingen af Fuse har været undervejs et godt stykke tid, og spillet har blandt andet skiftet navn undervejs. Det er noget du godt kan ane, når du kigger på det samlede teknologiske indtryk. Var det blevet smidt på gaden for nogle år siden, så ville vurderingen nok have været lidt højere. Som det er nu, så føles hele konceptet dog noget slidt i kanterne. Grafikken er tilpas uden på nogen måde at være prangende og lyden er middelmådig. Samtidig fungerer det hele bedst med folk online, hvor konkurrencen for mere dedikerede titler her er overvældende.

Fuse er således ikke et decideret dårligt spil, det er bare overhalet indenom for længe siden.

Om Peter Rosenholdt