Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI SexPEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Godt kampspil
Lang, men spændende historie
Udfordrende
Spændende, men lang histore
Mest for fans af serien og især fans af kampsportspil
Ikke specielt godt til nybegyndere
Køb Persona 4: Arena hos vore partnere:
 

Endnu en fighter ser dagens lys på den nuværende generation af konsoller, og denne gang er det RPG-universet Persona, der er udgangspunktet. Men trods et sceneskift fungerer Persona 4: Arena rigtigt godt, omend det især er for kendere af genren.

Persona 4: Arena er i bund og grund en traditionel 2D-fighter i stil med eksempelvis Street Fighter-serien. En introduktion til spillet fører dig gennem 46! mindre træningsøvelser, hvor du bliver præsenteret for alle spillets små finesser, så som combos, counters osv. Persona 4: Arena er mest af alt meget traditionelt. Dvs. du har et hav af tastekombinationer, du skal lære udenad, og dertil har du din Persona, dvs. din hjælper, som du kan hidkalde til at assistere dig i kampene. En ganske fornøjelig tilføjelse til en genre, der faktisk har budt på ikke så få spil under den nuværende konsolgeneration.

Spillet føles umiddelbart lettilgængeligt, men for at blive rigtigt god, kræver det virkelig øvelse, og spillet sværhedsgrad er utilgivende, så snart du bevæger dig bare lidt væk fra nybegynderstadiet.

Stilen er typisk japansk og ganske tro mod de - ihvertfald i Japan - aldeles populære Persona-rollespil, hvoraf vi også har anmeldt nogle stykker her på siden. Stilen er traditionel manga, og universet er japansk highscool!

Foruden selve kampdelen, som indeholder alle de traditionelle modes, man kender fra eksempelvis Streetfighter-serien, så byder Persona 4: Arena også på en Story Mode, hvor du får fortalt en vanvittigt lang historie, afbrudt af meget sjældne kampe. Denne del er virkelig KUN for fans af universet, for har du aldrig spillet Persona-spillene tidligere, vil du ikke få meget ud af den. Du kan sidde i over 15 minutter og læse lange tekster med en del indforstået retorik, og når du endelig får en kamp (og klarer den), kan du gøre det samme igen. Historien er i sig selv ganske spændende og velfortalt, men den kræver forhåndskendskab til universet for at kunne nyde den fuldt ud.



Foruden singleplayer-delen, som er ganske omfattende, er der naturligvis også mulighed for at kæmpe online. Finder du en jævnbyrdig modstander, er Persona 4: Arena en fornøjelse at spille, for selve kampene afvikles helt flydende, men mod de stærkere modstandere, bliver det mere frustration end sjov. Spillet er simpelthen vanvittigt svært at mestre og kræver en meget høj præcision af dig som spiller.

Lyden er ganske fornuftig for en japansk manga-titel, og generelt er grafikken også superskarp og med flotte farvevalg. Gameplay-mæssigt er Persona 4: Arena et rigtigt godt fighter-spil med masser af udfordring, men dog knap så mainstream som eks. Streetfighter 4. Er du til kampspil, bør du absolut prøve Persona 4: Arena, og er du fan af RGP-serien vil du muligvis kunne få noget ud af historien. Men er du hverken fan af kampspil eller Persona 4-serien som sådan, kan vi ikke utvetydigt anbefale denne fighter, som grundlæggende fungerer virkeligt godt, men som bestemt ikke vil være for alle.

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.