Remember Me

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Bad LanguagePEGI Violence
PositivtNegativt
Uhyre lækkert visuelt udtryk
Spændende og original historie
Fremragende lydside
Generisk kampsystem
Generelt lidt fladt gameplay
Køb Remember Me hos vore partnere:
 

Mange af jer læsere er sikkert enige i, at Paris er en fantastisk by. Men hvad nu, hvis vi skruer tiden 71 år frem, og vi befinder os i en mutantbefængt storby, som nu går under navnet Neo-Paris, og du stort set ikke kan huske noget som helst? Ja, bestemt en lidt anden oplevelse end at lege turist på Louvre, men ikke desto mindre en oplevelse, der har gjort stort indtryk på os, selv om spillet på det gameplay-mæssige område desværre skuffer lidt.

Remember Me foregår i 2084 i Paris, nu kaldet Neo-Paris. Firmaet Memorize har opfundet et nyt hjerneimplantat, som de kalder Sensen (Sensation Engine), hvormed kunder, som får dette implantat indopereret i hjernen, nu har mulighed for at dele minder med andre og sågar fjerne dårlige minder, hvorved de skulle blive lykkeligere. Ja, man kan ikke lade være med at tænke på 1990'er-klassikeren Strange Days med Ralph Fiennes i hovedrollen, omend plottet ikke er helt det samme. Ikke blot tjener Memorize kassen på disse implantater. De har også mulighed for nærmest 100% at kunne kontrollere befolkningen ved at styre deres hukommelse, og dette afføder i sagens natur naturligvis en modstandsgruppe med det opfindsamme navn "The Errorists". Det er her, du kommer ind i billedet.

Du er den veldrejede kvindelige heltinde Nilin Cartier-Wells, du er taget til fange og anbragt i Bastille-fængslet, og du har stort set ingen erindring om, hvem du er, hvor du kommer fra, og hvorfor du befinder dig bag lås og slå. Lederen af Erroristerne, en mand ved navn Edge, hjælper dig til at flygte, og du søger ly hos din gamle ven Tommy, som du ikke kan huske, men som heldigvis godt kan huske dig.

Du får snart at vide, at du er topagent blandt Erroristerne, og dine specielle evner omfatter det at kunne forandre minder, hvilket du får brug for ret hurtigt, da du bliver angrebet af dusørjægeren Olga Sedova, der har brug for dusøren på dig til at betale for en hospitalsregning for sin mand. Men ved at ændre på Olgas minder, vender du begivenhederne 180 grader, og pludselig kæmper Olga med og ikke mod dig. En ganske original ide, som desværre ikke fylder så meget i spillet, som for det meste går ud på at kæmpe mod de mange hjerneskadede mutanter eller de store bosser, som også optræder ganske hyppigt.

Historien får du ikke mere af her, den skal simpelthen opleves, for på det fortællemæssige område er Remember Me både originalt og vellykket, og hele vejen frem mod det endelige opgør mod Memorize sidder du og vil have mere og mere.



Desværre er spillet på det gameplaymæssige område ikke uden skavanker. Foruden en masse platformspil i form af især klatren rundt på vægge og deslige, som egentlig ikke byder på nogen særlig udfordring, går spillet mest af alt ud på at nedlægge dine mange fjender med nærkampe. Du lærer gennem spillet forskellige combo'er, som vi kender det fra både kampspil og fra mange japanske action-spil. Du kan selv være med til at generere dine combo'er, og gør du det rigtigt, kan du opbygge combo'er, som både er effektive mod dine fjender, og som samtidigt giver dig andre fordele, så som fornyet styrke, mens du kæmper. Desværre kræver kampene af og til en meget præcis timing, og det er ofte en show-stopper, når man har prøvet 7-8 gange uden held. Med mindre man altså spiller på spillets laveste sværhedsgrad, men det er der dog ikke meget sjov ved. Det er virkeligt ærgerligt, at denne del af spillet ikke er finpudset og sidder lige i skabet, når nu resten bare er i orden. Det havde eksempelvis været meget bedre, hvis Nilin var ekspert i skydevåben i stedet for nærkamp.

Rent stilistisk har Neo-Paris været udsat for nogle vanvittigt dygtige arkitekter. Hele det visuelle udtryk er virkeligt en lækkerbidsken, og det summer af både forfald, cyberpunk og tristesse. En lidt kedelig kombination kunne man måske tro, men det fungerer bare fremragende. Lys, skygge og farver fungerer nærmest optimalt, og både menuer og undermenuer er af samme høje og effektive standard. Tilsæt en rigtigt velskrevet og veludført dialog, gode lydeffekter og et fremragende soundtrack af Olivier Deriviere, der nok mest af kendt for sit ligeledes aldeles fremragende soundtrack til det middelmådige Alone in The Dark, og vi har en oplevelse, du, trods det generiske gameplay, vil få svært ved at lægge fra dig.

Der er kælet for alle detaljer, historien er virkelig original og pacet er helt i top hele vejen gennem spillet. Så kan du se bort fra et lidt almindeligt gameplay uden de store nyskabelser, så vil du med Remember Me få "en på opleveren" af de helt specielle.

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.