Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI FearPEGI Violence
PositivtNegativt
Billigt
Megen variation trods længden
Egentlig bare en stor demo
Uvished om del 2. Hvornår? Hvor godt?
Køb Jacob Jones and the Bigfoot Mystery (episode 1) hos vore partnere:
 

Professor Layton er navnet på en ældre herre, der er hovedperson i en række spil til Nintendos maskiner. Hans spil byder på udforskning, karismatiske figurer, en medrivende historie og ikke mindst puzzles i spandevis. Denne opskrift har Lucid også valgt at følge og resultatet er faktisk blevet næsten lige så godt som inspirationskilden.

Jacob Jones er en dreng, der er mere interesseret i udendørslivet end i at få venner. Så forældrene sender ham til Camp Eagle Feather, i håb om at de på sommerlejren kan få lært ham et eller andet. På lejren møder Jacob hurtigt en håndfuld mennesker, der er nogenlunde lige så usædvanlige som ham selv. Selvom Jacob ikke har lyst til at være i lejren, så bliver det hurtigt til et spændende eventyr, da han møder den sagnomspundne Bigfoot. Spillet bliver udgivet i kapitler, og denne anmeldelse er skrevet på baggrund af det første kapitel, der koster i omegnen af 15 kroner og som med lidt god vilje byder på tre-fire timers spiltid.

Historien fortælles i et fornuftigt tempo, mens du som spiller hjælper Jacob med at finde rundt i og omkring Camp Eagle Feather. Hele spillet styres med touchscreen, men du kan også bruge de bevægelsesfølsomme dele af Vitaen. Tipper du maskinen, ændrer du samtidig kameravinklen en smule, så du på den måde kan finde gemte ting.



Når du ikke udforsker, bliver du konfronteret med hjernevridere. Det kan være alt fra at skulle binde en knude op til at skære en pizza ud, så alle er tilfredse. Hjernevriderne har en god variation og flere af dem er ret gode. De er samtidig også ret svære, men hvis du har fundet nok skjulte dåser rundt omkring, kan du købe hjælp til dem. Et mindre problem i spillet er, at de forskellige puzzles er de samme hver gang. Når du har gennemskuet løsningen, kan det godt være kedeligt at spille igen. Spillets persongalleri er varieret og fornøjeligt og alle nyder godt af både godt design og godt stemmeskuespil, både de skumle voksne og Jacob og de andre børn.

Grafikken er tegneserieagtig og farvestrålende og generelt lægges der op til et stort og dybt eventyr, som dette første kapitel kun når at antyde, men som vi håber, vil holde niveauet fra dette spil. 20 puzzles er det blevet til, og hvis du gerne vil have trophies, kan du bruge lidt ekstra tid på finde skjulte dåser og at klare alle opgaverne fejlfrit.

Det er ærgerligt, at spillet slutter, lige som det begynder at blive spændende, specielt når nu Episode 2 ikke er færdig. Kan du leve med spændingen er der dog god underholdning at hente, specielt til prisen.

Om Søren Vestergaard