Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI Drugs
PositivtNegativt
Medrivende historie
Flot grafik
Solidt persongalleri
Er hvad fans vil have
Bliver let ensformigt
For meget grind

"Atelier”-serien er til trods for sin omfattende størrelse overraskende nok ikke så kendt på disse breddegrader. Vi har godt nok tidligere fornøjet os med nogle enkelte spil i serien, f.eks. Atelier Rorona: Alchemist of Arland, men vi indrømmer gerne, at denne serie af japanske rollespil er lidt som at spise stegt lever - det er en ”acquired taste”. Med andre ord er det spil, du skal vænne dig til, og de er bestemt ikke for alle.

I Atelier Ayesha hedder hovedpersonen sjovt nok Ayesha. Hun er en køn ung pige, der bor sammen med sin bedstefar og til dagligt driver en lille urtebutik sammen med sin lillesøster Nio. Men da Ayeshas bedstefar dør og Nio stort set samtidigt forsvinder sporløst, mens hun er ude at samle urter, bliver der vendt op og ned på Ayeshas tilværelse.

Atelier Ayesha er et spil, hvis overordnede temaer handler om tab og sorg – ikke helt utraditionelle emner i et japansk rollespil, men det giver spillet en til tider meget dyster og sober stemning – til trods for den flotte og varme grafik, der ellers godt kunne indikere et spil med en lettere tilgang til tilværelsen.

Ayesha er helt overbevist om, at hun kan bringe sin søster Nio tilbage fra de døde, og det starter hendes karriere som alkymist – en karriere, der samtidigt er en lang rejse ud i det ukendte i konstant søgen efter de magiske ingredienser, som Ayesha skal bruge i sine magiske drikke og miksturer. Denne del af spillet er præcist, som du måske husker den fra de mange foregående Atelier-spil, og jagten på ingredienser kan da også let tage lidt overhånd og skubbe den rørende historie om en ung kvindes forsøg på at genoplive sin døde lillesøster lidt ud på et sidespor.

På sine rejser får Ayesha følgeskab af en række karakterer, som hun også kan trække på, når det kommer til kamp med den brede vifte af fjender, hun støder på. Kampsystemet er samme trækbaserede system, som serien altid har anvendt, og det bør være et særdeles velkendt system for enhver fan af japanske rollespil. Det er dog stadig varieret og dybt nok til at præsentere dig for en række taktiske overvejelser og muligheder i kampene, og selvom fjenderne ofte er alt for ensformige, så bliver kampene heldigvis aldrig langtrukne eller kedelige.

Som i de foregående Atelier-spil er der rig mulighed for at eksperimentere med at producere udstyr og ikke mindst for at lave forskellige magiske drikke og andre godter, du kan bruge senere eller anvende til at opfylde nogle af de mange missioner, som Ayesha får. Ud over dine muligheder med alkymi har du også enkelte muligheder for at påvirke dine karakterers udvikling, når de stiger i level, men systemet bliver aldrig helt interessant nok til at fungere som andet end en hurtigt overstået gimmick. Her er de japanske rollespil langt efter de vestlige, der har meget detaljerede muligheder for at udbygge sin karakter, når man stiger i levels.

Desværre er det ofte nødvendigt at grinde en hel del levels til Ayesha og følge, hvis ikke du vil have besvær med spillets bosskampe. De er helt anderledes svære end de normale fjender, hvilket sådan set er fint nok, men de er næsten umulige, hvis du ikke har tjent levels nok, og det betyder, at du ofte må rende rundt og dræbe de samme fjender om og om igen for at gøre klar til en bosskamp. Det bliver lidt trættende i længden.

Historien og den farverige grafik er Atelier Ayeshas to helt store styrker. Både spillets plot og det relativt begrænsede persongalleri er velskrevet og flot designet. Personerne, især Ayesha, er lette at relatere sig til, og historien er anderledes trist og bedrøvende end dem, du normalt oplever i rollespil. Grafisk er spillet som sagt nydeligt, med flotte omgivelser og ganske nydelige mellemsekvenser.

Atelier Ayesha er samlet set et spil, der leverer præcist, hvad fans af japanske rollespil og ikke mindst tilhængere af Atelier-serien forventer – en næsten endeløs jagt på magiske ingredienser og en sød historie med en hovedperson, som du kan relatere dig til. Men er du ikke fan af denne type rollespil, vil du næppe holde til ret mange timer med spillet, da det i høj grad er en nicheproduktion... og hvis du stadig er et sekund i tvivl, så lad mig da lige slå det helt fast, at dette spil har kvinder som sin primære målgruppe. Så er det vist på plads.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).