Score: 9
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 16+PEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Uforglemmelig og vanedannende kampagne
Underholdende online-spil for både begyndere og professionelle
Høj kvalitet i de uendeligt mange detaljer
Spillet tigger nærmest om at blive spillet igen og igen
Håbløst usammenhængende historie
Malplacerede og irriterende bosskampe
Lange load-tider
Køb StarCraft II: Heart of the Swarm hos vore partnere:
 

Vi var mange, der var tvivlende over for beslutningen om at dele Starcraft 2 op i tre separate spil for hver af spillets tre racer og oprindeligt spise os af med en kampagne, der kun fortalte en tredjedel af historien. Her næsten tre år senere har vi så endelig fået Zerg-kampagnen Heart of the Swarm, og vi må bøje os i støvet og erkende, at Blizzard har gjort det igen og rystet en udvidelse ud af ærmet, der er næsten umulig at lægge fra sig igen.

The Queen of Blades er tilbage
I over tyve missioner får du nu chancen for at slippe dit indre slimede monster fri og tage kontrollen over hele Zerg-sværmen eller bare en enkelt lille brood. Heart of the Swarm (HotS) tager fart, umiddelbart hvor Wings of Liberty stoppede, og placerer dig i rollen som en genfødt Sarah Kerrigan, der i blindt had og hævntørst til kejser Arcturusk Mengsk forsøger at genrejse og genvinde kontrollen over en slået og spredt Zerg-sværm.

Når masseudryddelse bliver til kunst
Blizzard har endnu en gang bevist, at de er mestre i at skabe en lang række afvekslende og underholdende missioner med varierede og ofte skiftende mål. Ideen til enkelte missioner er tydeligvis lånt fra Wings of Liberty-kampagnen, men langt de fleste missioner føles både nye og kreative, og der er mange mindeværdige øjeblikke undervejs i kampagnen, der simpelthen bare tigger om, at du vender tilbage og prøver igen med et andet set-up, en anden strategi eller en anden indgangsvinkel – om ikke andet så for at jage perfektionisme gennem at opnå flere af de ”achievements”, som HotS er fyldt til bristepunktet med.

En stor del af succesen med kampagnen skyldes, at Blizzard har været fabelagtigt dygtige til at få Zerg-hærens identitet som en levende flodbølge til at slå igennem i spillets missioner. Hvor Wings of Liberty handlede om at lirke fjendens forsvar i stykker med tålmodighed, snedighed og højteknologisk isenkram, så er nøglen til succes som Zerg oftest at slå til på det rigtige tidspunkt og oversvømme fjenden med hele din slimede hær i et uimodståeligt og altødelæggende alt-eller-intet-slag. Her er den nye F2-knap, der vælger hele din hær, uanset hvor på kortet de befinder sig, en stor hjælp, og der er noget næsten perverst tilfredsstillende ved at samle din gigantiske organiske hær foran fjendens base og vide, at intet forsvar har en kinamands chance for at modstå bare 30 sekunder.

Har du talt med din Broodmother i dag?
Den kvalitet, der er i spillets missioner, har desværre ikke smittet af på historien, der binder dem sammen. Men for ikke at ødelægge spændingen for nogen, så lad os nøjes med at konstatere, at historien er den mest tyndbenede, usammenhængende og ufrivilligt komiske, vi er blevet præsenteret for i Starcraft-universet til dato, og så hjælper det kun lidt, at spillets videosekvenser stadig er i samme høje kvalitet som altid. I forhold til Terran-kampagnen, hvor man kunne sætte sig ind i og tro på persongalleriet, så er der ikke ret meget interessant over en samling skovsnegle, kakerlakker og salamandere, der svømmer rund i en slimpøl. Blizzard har forsøgt at skabe nogle centrale Zerg-”personligheder”, som de forsøger at give både stemmer og personlighed, men ud over at det ikke giver den store mening hos en race, der pr. definition består af viljeløse individer styret af en fælles ”Overmind”, så virker de også tåkrummende utroværdige og overspillede. Undtagelsen er Abathur, Zerg-sværmens svar på Dr. Josef Mengele, som uden nogen form for etiske eller moralske skrupler metodisk arbejder med hele tiden at forbedre og udvikle sværmens genetiske arvemateriale, og som egentligt giver den glimrende som en gigantisk frastødende talende sommerfuglelarve.



Gensplejsning for begyndere
I Heart of the Swarm har man valgt at give Kerrigan rollen som en langt mere central helteskikkelse, end vi har været vant til i serien, og med hende som det altoverskyggende fokuspunkt balancerer HotS til tider på grænsen mellem real-time strategi og rollespil. I stort set alle missioner deltager Kerrigan selv i løjerne på slagmarken som en slags superenhed, der næsten udgør en hel lille hær i sig selv. Hun optjener levels, når du gennemfører missioner og bonusopgaver, og for hver 10 levels får du adgang til at vælge mellem nye egenskaber og evner. Nogle af disse er evner, som Kerrigan selv kan bruge på slagmarken, mens andre er passive evner, der gavner hele sværmen. En gang imellem kammer balancen mellem strategi og rollespil desværre over i missionerne, og spillet indeholder et par frustrerende og malplacerede boss-kampe, hvor du med Kerrigan alene skal nedkæmpe en urimeligt stærk modstander. Alle Kerrigans evner kan du frit ændre mellem missionerne, lige som det er muligt at opgive en mission og vende tilbage til ”Leviathan”-moderskibet for at ændre evnerne og herefter forsøge igen. De enkelte typer af Zerg-enheder har også hver især tre forskellige mutationer at vælge mellem og kan ændres, når du har lyst. Det kan for eksempel være valg mellem mere helbred, bedre angrebshastighed eller længere angrebsrækkevidde. Ud over disse fleksible mutationer er der også syv permanente evolutioner, som bliver tilgængelige gennem små evolutionsmissioner (som ikke tæller med i kampagnens 20 missioner), og som mere radikalt ændrer dine enheder. For eksempel kan dine ”Roach”-enheder udvikles til enten at inficere fjenderne, så de spytter to mini-roaches ud, når de dør, eller til at spytte slim på fjenderne, der dramatisk nedsætter deres hastighed og kampevne.

Starcraft 2 er et af de få spil, hvor der ligefrem findes ligaer af fuldtidsprofessionelle spillere. Her er det tydeligt, at Blizzard ikke har villet rokke båden alt for meget ved at give sig selv alt for frie hænder til at genopfinde hjulet, men har måttet nøjes med at give hver race to nye enheder at lege med. Op til udgivelsen af Heart of the Swarm blev der implementeret en række ændringer til brugergrænsefladen og til multiplayer-spiltyperne i en version 2.0.4-opdatering, og selv om disse er tæt forbundet til udgivelsen af HotS, så er de også gældende for spillere, der kun ejer originalen, og er ikke som sådan en del af HotS. De nye enheder ser ikke ud til at have forstyrret spillets balance, og multiplayer fungerer stadig upåklageligt. Især er det svært ikke at blive imponeret over spillets rankingsystem, der parrer modstandere sådan, at praktisk talt alle, der spiller Starcraft 2 multiplayer, vinder og taber nøjagtigt lige mange kampe.

Dronningen er tilbage
Der er mere evolution end revolution i Heart of the Swarm, men hvorfor reparere på noget, der ikke er i stykker? Spillets kampagnedel lever fuldt ud op til de høje forventninger, der har været, og selv om spillets multiplayer-del ikke rykker ret meget i forhold til det, du får, hvis du kun ejer originaltitlen, så er balancen mellem racer og muligheden for at finde jævnbyrdige modstandere på det nærmeste perfekt. Ofte ser vi, at enten single- eller multiplayerdelen af et spil virker påklistret, underprioriteret eller uinteressant i forhold til den anden, men i Starcraft 2 er de to spiltyper blevet udviklet i hver sin retning, og de hører begge absolut til de bedste i klassen. En skuffende historie og et par små svipsere, når spillet bevæger sig for meget over i rollespilsgenren, rykker ikke ved, at dette nok er det bedste, mest velgennemførte og mest vanedannende real-time strategispil på markedet i øjeblikket.

Gamesector Anbefaler

Om Jesper Søtofte