Score: 5
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Velfungerende co-op
Starter godt
Ensformigt
Grafisk middelmådigt
Kæmpe spildt potentiale
Køb Aliens: Colonial Marines hos vore partnere:
 

Det begynder ellers meget godt. Aliens: Colonial Marines følger op på handlingen fra 1986-filmen Aliens: US. Colonial Marine Corps-rumskibet ”USS Sulaco” hænger i kredsløb om planeten LV-426, der dannede rammen om begivenhederne i Aliens. Nu er den slags skibe naturligvis ikke gratis, og marinekorpset er ikke superglade for at have mistet en hel besætning, så de sender en større styrke til LV-426 for at lede efter overlevende og ikke mindst finde ud af, hvad pokker der er foregået.

Med i denne styrke finder vi dig, i form af en Cpl. Christopher Winther, en Colonial Marine. I starten af spillet sendes du ombord på Sulaco sammen med flere grupper Colonial Marines, og som du måske kan gætte, går tingene snart helt ad helvede til. Skibet viser sig at være overrendt af aliens, og midt i denne malstrøm af kaos vælter det også frem med lejesoldater, der har alt andet end dit velbefindende på dagsordenen.

Historien i Aliens: Colonial Marines bliver desværre aldrig rigtigt spændende, og selvom spillet forsøger at fordybe spilleren i et højspændt og intenst drama, så kommer det aldrig rigtigt til at fungere. Vi følte aldrig noget for de andre Colonial Marines, der døde til højre og venstre omkring os, og deres spæde forsøg på at fremvise noget, der minder om en personlighed, var langt fra nok til, at vi kunne opbygge en interesse i, hvem og hvad de var, ud over simpel alien-fodder. Men okay – we didn´t join the corps to make friends! Så skidt med, at karaktergalleriet er klichefyldt og endimensionelt, det er trods alt en FPS med et militært tema, vi spiller.

Spillet begynder ellers meget godt med en indledning som snydt ud af næsen på filmen. Efter at du vågner op fra cryo-søvn, får en rigtig marine pep-talk (åbenbart er det standard, at alle marines skal være belærte udi Wizard of Oz, komplet med lamme "we're not in Kansas anymore"-klicheer!) og tager en smut i arsenalet, kastes du direkte ud i begivenhederne ombord på Sulaco. Fremrykningen gennem de smalle og dårligt oplyste gange suppleret af bippene fra din motion tracker lover rigtigt godt for resten af spillet. Ja, selv første møde med en alien er rigtigt fedt, og din Pulse Rifle har den helt rigtige lyd, der straks leder tankerne tilbage til scenerne fra Aliens. Men her begynder tingene desværre at gå galt for Aliens: Colonial Marines.

Problemet er et generelt dateret spildesign – det er således ikke kun en enkelt ting, der ødelægger oplevelsen. Som et first person shooter er spillet nemlig særdeles middelmådigt og uden ret megen originalitet. Okay, arsenalet, omgivelserne og nogle af fjenderne er fra Aliens, men alligevel føles spillets action som et hvilket som helst andet generisk kedeligt skydespil fra 2005. Det bliver med andre ord ret kedeligt meget hurtigt.

Jeg kan godt se, hvorfor man har indført lejesoldater som fjender, da det naturligvis giver lidt meget tiltrængt variation, men de resulterer ironisk nok i, at spillets action virker endnu mere generisk. Manglen på et fungerende cover-system giver straks mistanken om, at selve spillets design er gammeldags – en mistanke, der desværre hurtigt bliver bekræftet af trivielt banedesign og en uinspirerende opgraderingsfunktion, hvor du kan købe nye dele til dine våben, hver gang du har tjent erfaring nok til at blive forfremmet. Det hele er set før og gjort før i en eller anden afskygning tusinde gange.



Spillet tramper gennem Aliens-universet som en beruset elefant i et glashus, og efter en halv times spil begynder du at savne variation og eventuelt også en Alien eller to, nu hvor du pludselig befinder dig i lejesoldater helt op til knæene.

Visuelt og teknisk virker Aliens: Colonial Marines også gammeldags. Grafikken er middelmådig, selv når den er bedst, og der er ofte et mystisk grønligt skær omkring rumvæsenerne – det ser mystisk ud. Det samme gør de grafiske fejl, der pryder omgivelserne. På lydsiden finder du en blandet landhandel af ”gamle” Aliens-stjerner som Michael ”Cpl. Hicks” Biehn og Lance ”Bishop” Henriksen og unge ”talenter”. Generelt er stemmeskuespillet af svingende kvalitet, og dialogen er så spækket med testosteronpumpet militærjargon, at den kan gøre selv den mest krigshungrende hjemmeværns-Rambo svimmel. Lydeffekterne er derimod glimrende - præcist som du husker dem fra filmene.

Men der er to ting, der på målstregen redder Aliens: Colonial Marines fra en karakter i den helt kedelige ende af skalaen. Den første er Gearbox tydelige beundring af og respekt for kildematerialet, der tydeligt skinner igennem i mange af spillets tidlige scener og baner – især i starten af spillet, hvor du er på vild flugt fra horden af aliens og ryg mod ryg med andre marines forsøger at holde rumvæsenerne fra livet, leverer spillet den oplevelse, jeg som Aliens-fan havde drømt om. Men der er desværre alt for få af og alt for langt imellem disse øjeblikke.

Den anden og mere betydelige grund til, at Aliens ikke ramler helt ned i bunden af karakterskalaen, er spillets multiplayer. Der er mulighed for både online og lokal co-op, og banker du sværhedsgraden i vejret og spiller sammen med tre venner, så er det svært ikke at blive underholdt af Aliens: Colonial Marines, til trods for spillets fejl. Det virker – i hvert fald i en kort periode. Hele kampagnen kan spilles i co-op med fejlfri mulighed for drop-in/drop-out. Dertil kommer team-baserede deathmatches, der også fungerer ganske godt. Og det redder spillet fra den komplette fiasko – men det betyder samtidigt, at du ikke skal købe spillet, hvis du udelukkende vil spille det i singleplayer.

Aliens: Colonial Marines er et klassisk eksempel på et gigantisk spild af potentiale. Hvor svært kan det helt præcist være at lave et godt spil baseret på Aliens? Ja, det er åbenbart mere kompliceret, end vi havde forventet, selv for drengene hos Gearbox, der har bragt os spil som Borderlands. Hvad der begynder godt, ender som en middelmådig ørkenvandring gennem samtlige FPS-klicheer, du kan komme i tanke om, pakket ind i ensformige og lineære omgivelser. Skal du absolut investere i Aliens: Colonial Marines, så bered dig på at spille det i multiplayer – det er kun der, spillet formår at levere varen.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).