Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+
PositivtNegativt
Fantastisk god stemning
Charmerende
Flot grafik og godt lydspor
Rodede puzzles
En skam at nogle af rollespilselementerne er væk
Køb Paper Mario: Sticker Star hos vore partnere:
 

Siden det originale Paper Mario-rollespil udkom til Nintendo 64 i 2001, har Paper Mario-serien været lidt af en outsider i Nintendos farverige og begyndervenlige univers. De foregående tre spil i serien (der inkluderer Super Paper Mario og Paper Mario: The Thousand-Year Door) har været en mystisk, men populær blanding af 2D-grafik, japanske rollespilselementer og Nintendos Mario-univers. Mario er godt nok ikke nogen nybegynder udi rollespilsgenren på håndholdte konsoller, for han har i en længere periode også deltaget i spil som Mario & Luigi: Bowser’s Inside Story, Mario & Luigi – Partners in Time og Mario & Luigi Superstar Saga.

Det fjerde spil i Paper Mario-serien, der har fået undertitlen Sticker Star, er dog det første Paper Mario til en håndholdt konsol og det er samtidigt også et spil, der på mange måder bryder med nogle af de grundlæggende elementer i serien.

Ved første øjekast følger det nye Paper Mario dog den velkendte formel fra de tre tidligere spil – de særprægede papirtynde 2D karaktermodeller og de trækbaserede kampe er tilbage, og det samme gælder for en varm og farverig verden, der skal udforskes. Men der er alligevel nogle elementer ved Sticker Star, der får det til at føles en smule anderledes end sine tre forgængere.

Det første element, der er væsentligt anderledes end i forgængerne, er kampsystemet. Det er godt nok, som nævnt, stadig en afart af det klassiske trækbaserede system, som de fleste JRPG-fans sikkert kender fra japanske rollespil, som f.eks. Final Fantasy. Dog har systemet fået et lille twist – for hver eneste handling, som Mario skal udføre i kamp, koster nemlig et klistermærke. Vil du f.eks. lave et simpelt hopangreb, helbrede skade eller anvende et kraftigt skildpaddeskjold, så kræver det, at du bruger et klistermærke af den tilsvarende type. Mangler du klistermærket, så kan du ikke udføre angrebet eller bevægelsen – det eneste du i sidse ende kan gøre, hvis du løber helt tør for mærker, er at flygte.

I starten af spillet virker systemet en smule restriktivt og besværligt, men da spillet holder dig velforsynet med alle typer af klistermærker, åbner systemet sig hurtigt op. Der er dog en del arbejde forbundet med at administrere de bunker af klistermærker, som du får indsamlet undervejs, da der er begrænset plads i Marios inventory, og selv om ideen virker meget sjov, så bliver det hurtigt en lidt ensformig gimmick.



Desværre afløser indsamlingen af klistermærker helt de foregående spils klassiske rollespilselementer såsom erfaringspoints. Nu bliver du i stedet belønnet med klistermærker af gradvist bedre karakter, i stedet for at skulle udvikle din karakter med experience points. Det vil med sikkerhed skuffe rollespilsfolket. Det skuffede i hvert fald mig.

Klistermærker fylder også en stor del af spillets plot og puzzles. Bowser har for Gud ved hvilken gang været på spil. Denne gang har han hugget ”The Sticker Star”, og med dens magiske kræfter har han hærget The Mushroom Kingdom. For at gøre en relativt enkel og kort historie lidt kortere, så er det naturligvis din og Marios opgave, med hjælp fra en Sticker-Fe, at tilvejebringe delene af The Sticker Star og redde verden, dagen, prinsessen og det halve kongerige. Eller noget i den retning.

Plottet er måske ikke voldsomt inspirerende, men det er klassisk Mario, og det gælder også de verdener, som du skal udforske for at finde de eftertragtede dele af The Sticker Star. Spillet er fyldt med opgaver og puzzles, som du skal løse for at komme videre gennem verdenerne, og som i de foregående spil kræver opgaverne som regel, at du manipulerer dine omgivelser.

Selvom karaktererne i spillets verden præsenteres som papirtynde 2D papirudklip, præsenteres omgivelserne stadig i 3D. Du kan dog gøre hele verdenen ”flad” ved at ”paperize” den. Når dine omgivelserne er i denne ”paperized” form, kan Mario placere klistermærker på ting for at opnå specielle effekter og dermed løse puzzles.

De fleste puzzles løses ved at finde en genstand og forvandle den til en ”thing sticker”, der er et klistermærke med genstandens effekt – for eksempel et støvsugerklistermærke eller et sakseklistermærke. Udfordringen er at finde de rigtige thing stickers og anvende dem det korrekte sted. Da der er et hav af klistermærker at samle, kan det være svært at gennemskue, hvad der skal bruges hvor, og hvad værre er – hvis du anvender et klistermærke forkert, skal du enten ud at finde det igen eller ligefrem købe for mønter. Den form for klodset trial-and-error puzzles virker rodet og besværlige.



Disse puzzles bliver desværre en smule ensformige, og da spillet stort set aldrig fortæller dig, hvor du skal gå hen, og hvad du skal gøre for at løse opgaverne, kommer du med sikkerhed til at bruge lang tid på at lede efter det helt rigtige sted at sætte et klistermærke eller det helt rigtige klistermærke at bruge. Heldigvis er der da også mere almindelige Mario-agtige opgaver som simple hoppeudfordringer, der giver spillet lidt variation.

På den tekniske side er Paper Mario: Sticker Star en lille grafisk perle. Spillets grafik er nydelig, varieret og varm og indbydende på den velkendte og trygge Nintendo-agtige måde. Den specielle ”papirudklip”-stil, som Paper Mario anvender, er nydelig og giver spillet sin helt egen unikke stil. Musikken og lydeffekterne er ligeledes helt i top og samlet set må Paper Mario siges at være et af de teknisk bedst udførte og mest stemningsfulde Nintendo 3DS-spil fra 2012.

Selv om Paper Mario: Sticker Star på mange måder forsøger at følge tæt i fodsporet på sine tre roste forgængere, så er det fjerde spil i serien alligevel ikke helt så veldesignet som sine ældre søskende. De lidt uklare klistermærke-puzzles og de manglende rollespilselementer skuffer, men samtidigt imponerer den flotte grafik og det gode lydspor.

Marios tid som rollespilsfigur er måske ikke helt slut endnu, men Sticker Star er i hvert fald ikke et skridt i den rigtige retning, hvis den lille blikkenslager skal blive ved med at have et så bredt genremæssigt repertoire, som han har.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).