Toy Story Mania!

Score: 6
Better With KinectPlaystation Move
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 3+
PositivtNegativt
Danske menuer og dansk tale
Børnevenligt og nemt at styre
Farvestrålende grafik
Meget lidt varierede minispil
Mange fjollede minispil uden den store udfordring
Køb Toy Story Mania! hos vore partnere:
 

Toy Story Mania! udkom for 3 år siden til Nintendo Wii, og dengang var vi ikke specielt begejstrede. At spillet nu får en renæssance til bevægelseshardware i form af Kinect og Move kan vi undre os lidt over. For når det kommer til stykket, er Toy Story Mania! stadig en samling minispil uden stor variation. Men heldigvis er børn ofte ligeglade!

Toy Story Mania! (ja, med udråbstegn!) er en samling minispil fordelt på fem grafiske temaer inspireret af Disneys forlystelsesparker rundt omkring i verden; Det Vilde Vesten, Rummets Grænser, Ballonhaven, Dyr og Venner samt Soldaterudfordringer, hver med 8 forskellige baner. Minispillene fordeler sig mest af alt på forskellige skydetelte, hvor du blot skal skyde stationære eller bevægelige mål, og derudover er der en Fruit Ninja-klon, et "grib æggene"-spil samt et boldspil, hvor du skal skyde til en bold med en ketsjer. Der er ikke stor variation minispillene imellem, og voksne spillere vil hurtigt komme til at kede sig.



Spillet byder på en story mode (Eventyrtilstand), hvor du får mulighed for at låse op for de af banerne, der er låst ved spillets start. Men der er ingen historie - blot en række minispil efter hinanden. Derudover kan du i Frit Spil selv vælge, hvilke baner, du vil spille på, og i Fest vælger spillet banerne for dig.

Hvad der mangler i variation og udfordring, er der til gengæld rigeligt af i børnevenlighed. Spillet er nemt at gå til, og selv børn i 5-6-års alderen vil hurtigt mestre spillets simple mekanismer. Og Toy Story Mania! bør da også klart opfattes som et spil udelukkende for børn. Kinect og Move er tilføjet denne udgave (Kinect-delen fungerer rimeligt), men det er heldigvis også muligt at spille med en almindelig controller - og også sammen med en ven samtidigt, hvis man har lyst til det.

Grafikken er børnevenlig med tydelige tegninger og farvestrålende og sjov grafik, og musikken er blød og underholdende og passer fint til spillet. Et af spillets lyspunkter er, at såvel dialog som menuer er på dansk hele vejen igennem, hvilket igen bidrager til børnevenligheden.

Toy Story Mania! er ikke for hardcore gamere. Det bør udelukkende betragtes som et børnespil, men på den præmis fungerer det sådan set rigtigt godt. Den manglende variation vil sandsynligvis betyde mindre for børn, og den simple styring og dialogen, der er på dansk, vil sandsynligvis bevirke, at de vil være underholdt noget længere end vi voksne.

Om Thomas Heine Bech

Thomas har været spilanmelder på Gamesector siden 2007 og anmelder for det meste spil til Xbox One. De foretrukne genrer er sport, bilspil, adventure, puzzle, platform, action og RPG (tja, det er vel næsten det hele), men hjertet banker især for de gamle 80'er-klassikere. Favoritspil på Xbox-konsollerne: Rayman Origins, Plants vs. Zombies, Tom Clancy's G.R.A.W., Pure, Game Room, Scramble, Limbo, Braid, Trials HD, Just Cause, Burnout Revenge, Raiden Fighters Aces og Pinball Hall of Fame: The Williams Collection.