Score: 10
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Violence
PositivtNegativt
Omfattende
Storslået
Episk
Tekniske fejl
Tvivlsom AI
Køb The Elder Scrolls V: Skyrim – Dragonborn hos vore partnere:
 

Dragonborn er den udvidelse til Skyrim, som Dawnguard ikke var. I Dragonborn giver Bethesda os endelig et helt nyt område at udforske, hvor vi hidtil har måttet nøjes med nye missioner i eksisterende områder. Turen går til Solstheim, og Skyrim-magien er tilbage. Årets bedste spil fra 2011 får årets bedste udvidelse i 2012.

Skyrim er måske det sikreste tital jeg har uddelt i mine år på Gamesector. Det var en helt magisk spiloplevelse for mig, og da jeg pensionerede første karakter stod tiden til 107 timer over en relativt kort periode. Planen har hele tiden været at anskaffe alt download og så lave en ny karakter og gå all in en gang til. Det er så det, jeg just har gjort.

Fokus ligger naturligt nok på Dragonborn, der udkom d. 4/12 2012. Hearthfire er en lille SIM-udvidelse, og Dawnguard giver en del vampyrrelateret indhold, men Dragonborn er den eneste udvidelse, der tilføjer nye områder.

Helt præcist så er det øen Solstheim, der ligger nordøst for Skyrim og syd for Vvardenfell, man nu kan udforske. Teknisk set er øen en del af Morrowind, og jeg kunne med det samme genkende musikken fra det gamle spil. For at komme til Solstheim første gang, tager man til Windhelm og hyrer en båd. Derefter kan man let fast travel både frem og tilbage.

Min nye figur begav sig straks til Windhelms havn og ankom til Solstheim som level 5. Man kan sagtens udforske den lille hovedby Raven Rock, der domineres af dark elves, og få lidt missioner. Men øen er meget barsk, og bestemt ikke skabt til en begynderkarakter. Jeg fik ikke dræbt én fjende, før jeg tog tilbage til fastlandet og tog lidt missioner.

Når man har besøgt de gråskæggede vismænd på High Hrothgar og lært deres drageråb, åbnes Solstheim mere officielt forstået på den måde, at du begynder at møde folk, der henviser dig til øen og kan gå i gang med den nye hovedhistorie. Det ser ud til, at der er en anden dragonborn på øen, og han betragter dig som falsk. Bevæbnet med denne nye viden og nu level 12 begav jeg mig tilbage til Solstheim. Nu gik det lidt bedre, og jeg kom sådan set godt i gang med et par missioner, men måtte igen på grund af sværhedsgraden opgive. Og vende tilbage til fastlandet. Men med rigtig meget vedholdenhed, kunne man nok være kommet lidt længere.

I hvert fald er jeg helt tilfreds med, at et nyt område byder på en udfordring. Jeg er også vildt imponeret af, hvordan jeg gradvis også fik en helt ny oplevelse på fastlandet ved at vælge andre missioner, end jeg gjorde i første gennemspilning. Skyrims kvalitet blev cementeret.

Her mod slutning af anmeldelsen er jeg level 19 og har spillet det samme antal timer. Solstheim er mere håndterligt nu, men stadig udfordrende. Det er en spændende ø med masser at udforske. Landskabet er anderledes end i selve Skyrim; det er mere askebrændt. Der er nye fjender, nye råstoffer og nyt udstyr. Man kan tæmme drager og ride på dem – mest en gimmick, men alligevel.

Solstheim har ikke de store vidder, man finder i Skyrim, men det skorter ikke på indhold. Det ligger bare tættere end på fastlandet.

Dragonborn giver virkelig fuld valuta for pengene. I tillæg til hovedhistorien er der masser at foretage sig og et sæt nye achievements, der netop lægger op til den udforskning, der er Elder Scrolls-seriens helt store styrke. Øen selvfølgelig slet ikke gigantisk på samme måde som selve Skyrim, men de 1600 microsoftpoints er givet rigtig godt ud. Man bliver simpelthen grebet efter nogle timer. Skyrim er stadig magisk, storslået og fantastisk. Årets bedste spil fra 2011 får årets bedste udvidelse i 2012.

Gamesector Anbefaler

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.