Tank! Tank! Tank!

Score: 4
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI Violence
PositivtNegativt
Sjov My Kong multiplayer mode
Alt for ensformigt
Sløset kontrol
Grotesk ensformigt
Uinspirerende grafik
... og fik jeg nævnt det er ensformigt?
Køb Tank! Tank! Tank! hos vore partnere:
 

Hvad der fungerer i en spillehal, og hvad der fungerer på en spillekonsol, er tilsyneladende ikke altid det samme. I spillehallen forventer du hæsblæsende action, papirtynd historie og intensitet fra start til slut – en slutning, der ofte kommer temmeligt hurtigt for at lokke endnu en tier op af din tegnebog. Med bagdelen fast placeret i sofaen og med en stor skål chips på sofabiordet forventer vi typisk noget andet, når vi skal spille hjemme i stuen. Det kan være en af grundene til, at Namco Bandais konvertering af 2009-arkadespillet Tank! Tank! Tank! (en fjern slægtning til arkadeklassikeren ”Tokyo Wars”) til Wii U er lidt af en fiasko.

I spillet smides du ind i rollen som kampvognskommandør, der skal bekæmpe den ene angrebsbølge af mekaniske bæster efter den anden. Der er ingen forhistorie, intet plot og hele spillets koncept kan opsummeres med ”Mekaniske X angriber byen – stop dem”. Erstat selv X med edderkopper, drager, gorillaer eller noget helt fjerde.

Gennem spillet har du mulighed for at tjene medaljer, der kan veksles til nye kampvogne, som spillet tilbyder en mindre syndflod af. Kampvognene er ikke voldsomt forskellige, så det handler mest om, hvor megen skade de kan tåle, og hvor meget skade de kan diske ud. Hver kampvogn kan desuden samle to power-ups op på missionerne, der giver dem begrænsede, men kraftige, skud. Disse er særdeles effektive, ikke kun mod de almindelige horder af fjender, men også mod de større boss-robotter, der kan være næsten immune over for dine almindelige granater.

Hver ”mission” er designet til ikke at tage ret mange minutter, og din mission er altid simpel: Dræb fjenderne inden tidsgrænsen. Kampene foregår i nogle relativt ensformige og kedelige bymiljøer, hvis eneste lyspunkt er, at du kan skyde bygninger og andet staffage i stykker, dog uden at de efterlader ruiner eller vragdele, så slagmarken har det med at blive ret åben og tom meget hurtigt.

Kampvognen er ret hurtig at suse rundt i, og da den selv retter sit sigte ind, bare du peger den i den rigtige retning, er din opgave ret overskuelig. Ensformigheden melder således sin ankomst på rekordtid, og den komplette mangel på historie, variation og de meget begrænsede muligheder for at udvikle din kampvogn dræber lynhurtigt lysten til at spille.



Jagten på de føromtalte medaljer, som du skal bruge for at låse op for nye kampvogne eller nye missioner, bliver hurtigt et mareridt. Du er tvunget til at spille flere af missionerne igen og igen for at tjene medaljer nok, og det er ikke just, hvad du har behov for i et spil, hvis gameplay i forvejen er synonymt med ”dræbende ensformigt”.

Tank! Tank! Tank! er tydeligvis tænkt som et multiplayer-spil, og det er da også multiplayer-delen, der er mest underholdende. Den centrale ”kampagne” (hvis man overhovedet kan bruge det ord om singleplayer-delen) kan faktisk spilles med en hjælper. Normalt har du en AI-styret kampvogn med som makker, men denne kan overtages af en spiller med en almindelig Wiimote. Spilleren med den nye Wii U GamePad styrer så sin kampvogn udelukkende på den lille skærm, mens spiller to får lov til at boltre sig på hele fjernsynet.

Der er også mulighed for at spille fire forskellige multiplayer modes (desværre kun lokalt). Der er de klassiske deathmatch og team deathmatch, der ikke er voldsomt interessante, og så er der en co-op-mulighed for fire spillere, hvilket kan være underholdende i små doser. Den mest interessante multiplayer mode er helt klart My Kong, der involverer fire spillere med Wiimotes, der skal samarbejde om at nedlægge den sidste spiller, der styrer et monster på Wii U-konsollens GamePad. Som en ekstra gimmick kan spilleren, der styrer det store monster, få sit ansigt fotograferet og placeret på monstret. En sjov gimmick – men så heller ikke mere.

Teknisk vader Tank! Tank! Tank! rundt i det forrige årti. Det er i hvert fald ikke et spil, der demonstrerer de kræfter, der efter sigende skulle gemme sig i Wii U-konsollen. Grafikken er, til trods for at den er særdeles farverig, banal, kedelig og ensformig. Dertil kommer, at spillets kontrol er en kende kluntet – generelt er den nye GamePads mange sjove funktioner stort set kun i brug i enkelte multiplayer modes. I realiteten kunne spillet lige så godt anvende en almindelig Wiimote med tilhørende Nunchuck, og det rejser jo spørgsmålet om, hvorfor spillet overhovedet er lavet til Wii U.

Med en bedre humor og mere variation havde Tank! Tank! Tank! potentialet til at blive et multiplayer kult-hit. Men det alt for ensformige gameplay, den ikke eksisterende historie og en kluntet kontrol betyder, at spillet mister fokus og kører helt af sporet. I det mindste virker ideen sjov, og du kan med garanti slet ikke undgå at se potentialet… eller i hvert fald se pletten, som den store spandfuld spildt potentiale har efterladt midt på stuegulvet.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).