Nintendo Land

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 7+PEGI FearPEGI Violence
PositivtNegativt
Glimrende demonstration af konsollen og GamePad mulighederne
Pikmin Adventure
Yoshu's Fruit Cart
Mulighed for op til fem spillere
For mange ensformige spil
Takamaru's Ninja Castle
Relativ kort levetid
Køb Nintendo Land hos vore partnere:
 

Lad os slå det fast med det samme. Nintendo Land følger med i din Wii U Premium-pakke, og det balancerer derfor på en hårfin linje mellem at være et spil og en teknisk demo af alle de smarte ting, dit nye vidunder kan. Som demonstration og blid indførsel i alle de smarte features, som Wii U og ikke mindst den store Wii U GamePad har, er Nintendo Land skam uovertruffen, men som spil kniber det nogle gange med variationen og tempoet. Sagt med andre ord; det er sjovt i relativt kontrollerede doser.

Spillet foregår i en hub-verden, der skal forestille at være et Nintendo tivoliland. Det er helt affolket ved spillets start, men ved at spille 12 forskellige minispil og et ekstra coin-drop mikrospil låser du langsomt op for nye features og ting til din park – disse ting er dog kun til pynt, så selvom du kan invitere andre spillere forbi dit ”Nintendo Land”, så forbliver det en konstant flad oplevelse.

De 12 minispil, som du kan tilgå fra parken på fere forskellige måder og sammensætte i små turneringer, er inspireret af klassiske Nintendo-koryfæer såsom Donkey Kong, F-Zero, Pikmin, Yoshi, Metroid og mange flere, og de fordeler sig i forskellige kategorier alt efter, om de kan spilles alene, i hold eller i en en-mod-fire mode. Minispillene svinger meget i kompleksitet og endnu mere i underholdningsværdi – nogle af dem er små varierede spil i sig selv, mens andre kæmper med at smide prædikatet ”teknisk demonstration”.

Af de 12 minispil har jeg klart to favoritter. Det første er Yoshi´s Fruit Cart, der er et simpelt lille puzzle-spil, hvor du skal tegne en rute på Wii Us GamePad og forsøge at samle frugter op og undgå fælder, som du kun kan se på dit TV (altså ikke på skærmen på din GamePad). Det er et finurligt lille puzzlespil, der anvender GamePadens touchskærm fint, og som relativt hurtigt bliver meget udfordrende.

Den anden af mine favoritter er Pikmin Adventure – et co-op-spil baseret på de populære Pikmin-spil. Spillet fungerer faktisk som et helt lille ekstra Pikmin-spil, hvor en spiller styrer Olimar, mens op til fire andre spillere, udstyret med Wiimotes, styrer hver sin Pikmin. Sammen skal Olimar og flokken af Pikmins navigere en række baner og besejre fjender undervejs. Det er enkelt, men ganske fornøjeligt.

I kategorien for den bløde mellemvare finder vi spil som Mario Chase, hvor de fire spillere med Wiimotes skal jagte Mario, der styres af spilleren med den nye GamePad. Det er relativt sjovt og let hurtig underholdning, men det bliver let lidt ensformigt, og det er ikke voldsomt sjovt, hvis man kun er to.



De to andre spil i samme kategori (fire spillere mod en) er Luigi's Ghost Mansion og Animal Crossing: Sweet Day. Af dem er Luigi's Ghost Mansion nært beslægtet med Mario Chase, da spilleren udstyret med konsollens GamePad styrer et spøgelse, som de andre spillere jager med lommelygter i en labyrint. Animal Crossing er lidt sjovere og kræver, at de fire spillere med Wiimotes samarbejder om at stjæle slik fra spilleren, der sidder med konsollens GamePad og kontrollerer vagterne, der skal stoppe de tyvagtige dyr.

Nintendo Land indeholder også en række spil, der er ganske morsomme, men alt for ensformige til at blive spillet i ret mange minutter af gangen. I denne kategori finder vi Donkey Kong's Crash Course, hvor du skal vippe med GamePaden for at ”rulle” dig igennem en forhindringsbane. Det er djævelsk svært og bliver desværre overraskende hurtigt meget ensformigt. I Balloon Trip Breeze skal du flyve din karakter gennem en række sidescrollende 2D-baner ved at trække streger på GamePadens touchskærm og derved skabe vindstød. Det er en sjov ide, baseret på Nintendos oldgamle klassiker Balloon Fight, men i sig selv bliver den meget hurtig ensformig.

De fem spil, jeg brød mig mindst om, var bl.a. et særdeles enkelt dansespil, Octopus Dance, hvis sværhedsgrad udelukkede undertegnede fra løjerne på rekordfart, og Takamaru's Ninja Castle, et ret simpelt skydespil. Dertil kommer et F-Zero-inspireret racerspil ved navn Captain Falcon's Twister Race og de to holdspil Metroid Blast og The Legend of Zelda: Battle Quest.

Det er naturligvis smag og behag, der definerer, hvad du kan lide, men generelt var disse fem spil de mindst interessante for os, da vi testede spillet – og især Metroid Blast, The Legend of Zelda og Takamaru's Ninja Castle formåede at skille sig negativt ud. Sidstnævnte fordi det er en omgang ensformigt point-and-shoot-hø, hvor du skal “kaste” ninjastjerner ved at føre fingeren hen over GamePadens skærm, alt imens du holder den på højkant (med det resultat at flere af vores spillere kom til at trykke på “HOME”-knappen og slukke for spillet, fordi den er placeret lige der, hvor de holdt på GamePaden når den var vendt).

Zelda- og Metroid-minispillene lider begge under at være alt for ensformige skydespil eller fægtespil alt afhængigt af, hvilken del af Zelda-minispillet du starter. De er ikke helt så opfindsomme som de andre spil, og de benytter sig ikke rigtigt af konsollens mange spændende egenskaber... eller rettere Wii U-konsollens GamePad og dennes mange spændende egenskaber.

Grafisk er Nintendo Land, som du kunne forvente det: Det er varmt og venligt og et visuelt rigtigt børnevenligt Nintendo-spil. Det kan næppe overraske nogen. Minispillene er ganske nydelige med fine referencer til de mange figurer og spil fra Nintendo-universet – men det er også et af de første spil til konsollen, så det er ikke her, der bliver spillet med de grafiske muskler. Spilfigurerne er stadig Mii´s, og det er nu engang begrænset, hvor voldsomt kønne de er at se på.

Som demonstration af, hvad du kan forvente dig af dit nye Nintendo-vidunder, er Nintendo Land en glimrende samling af minispil. Der er noget for enhver smag og muligheden for hurtige og actionfylde (og ganske kaotiske) minispil for op til fem spillere, forudsat at du hare fire Wiimotes, gør også spillet til et festligt indslag, hvis du har huset fyldt med gæster.

Men som et samlet hele er Nintendo Land en blanding af forbiere og fuldtræffere, hvor der efter min mening er lidt for mange skud, der ikke rammer skiven. Men dem, der så sidder i bullseye, de virker til gengæld rigtigy godt.

Om Henrik Schou

Henrik Schou har skrevet om spil siden 1997, hvor han var med til at lave spil-programmet "Hi-Score" for TV-Danmark. Derfra gik det til Jubii's spilsider i 1998. Der fungerede han som skribent ind til år 2000, hvor han startede www.gamesector.dk. Siden da har han fungeret som ivrig skribent - især når der skal skrives om rollespil og strategispil og ikke mindst klassiske point-and-click adventures (hvis død han dagligt begræder).