Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Du får den velkendte Call of Duty-multiplayer af høj kvalitet
Flot grafik
Zombier
Reelt set samme multiplayer, du har spillet fire gange før
Kampagnen er præcis så svag, som den plejer
Køb Call of Duty Black Ops II hos vore partnere:
 

En ny julesæson, et nyt FIFA, har det lydt i mange år. En ny julesæson, et nyt Call of Duty, hedder det vel også efterhånden. Activision spytter i hvert fald med knivskarp præcision år efter år en ny opdatering af serien ud lige i tide til, at den kan ligge under træerne i snart hele den vestlige verden. Alligevel har serien hidtil kunnet holde relativt høj status og gode anmeldelser. Kan det blive ved?

Svaret er både ja og nej. Call of Duty Black Ops II er stadig en omfattende spilpakke med både cinematisk kampagne, zombier – og så selvfølgelig den store multiplayer, der er spillets hoveddel. Omvendt så indeholder spilpakken stort set også kun gaver, du har fået før. Og ikke kun én gang før...

Kampagne
Jeg ved, at det er en smagssag, og at nogle elsker de stramt pacede, filmiske CoD-kampagner uden så meget som en tøddel frihed til at vælge spillestil, men jeg må sige, at som sædvanligt er kampagnen Black Ops II’s svageste punkt. Plottet er ambitiøst nok sat op og spænder fra den kolde krig op til 2025. Når man spiller flashbacks har man klassisk udstyr, mens man i 2025 har mere avanceret udstyr – eksempelvis active camo i bedste ”elite fra Halo”-stil. Der refereres en del til det første Black Ops, så det er en fordel at have gennemspillet det – selvom jeg må erkende, at det første spil ikke havde gjort stort nok indtryk på mig til, at jeg fangede alle referencerne.

Brutaliteten i mellemsekvenserne er høj, der dør uskyldige på grusomme måder mv. Kampagnen er meget råt fortalt. Alt sådan noget, som nogle måske ville rose spillet for og sige at ”spillet viser virkelig hvor grim krig er, det er bare super”. Måske har de ret, men jeg er typen, der først og fremmest skal fanges af gameplay, og her har Black Ops II ikke noget videre at byde ind med. Til gengæld har det masser af variation. Det ene øjeblik er det en normal shooter, hvor man styrer en soldat, som man kender det. Det næste øjeblik rider man på hesteryg i Afghanistan med et raketstyr over skulderen og skyder russiske helikoptere ned. Så er der en Rambo-bane, hvor man bevæbnet med haglgevær styrter gennem dusinvis af fjender og æder flere skud end Master Chief plejer at absorbere med sin spartan-rustning i løbet af en times hektiske træfninger.

En anden ting, der bringer variation er mere strategiprægede baner, hvor man kan springe rundt mellem forskellige soldater og kampmaskiner og skal beskytte udvalgte punkter. Og faktisk får nogle af ens valg indflydelse på noget af historien og slutningen. Man kan derfor sagtens spille kampagnen igennem flere gange, hvis man kan lide den, og i anden omgang kan man også have nyt udstyr med. Ensformig er kampagnen med andre ord ikke, men specielt interessant er den heller ikke. Det er et oplagt sted at ændre fundamentalt på den scriptede stil, hvis Activision og Treyarch ønsker at tage serien videre i stedet for blot at udsende en opdateret version med jævne mellemrum.

Multiplayer
Helt anden kvalitet er der (som sædvanligt) naturligvis i multiplayeren. Der er ikke sket så meget, i forhold til de seneste spil i serien, men det er også farligt at ændre på så succesfuld en opskrift, som Activision har her. Man opbygger stille og roligt sin karakter ved at låse op for mere og mere varieret udstyr efterhånden som man spiller kampe. Denne form for levelprogression er helt grundlæggende fængende. Alligevel er det lidt svært ikke at sidde med en fornemmelse af deja-vu, mens man spiller. Jeg har råspillet multiplayeren i både det forrige Black Ops og alle Modern Warfare. Og SÅ meget nyt er der altså ikke under solen, selvom der selvfølgelig er justeret killstreaks, våben mv.

Jeg har også talt med nogle af de hårde turneringsspillere om Black Ops II, og her er skuffelse over, at smg’er er assault rifles helt overlegne. Balancen er simpelthen ikke i orden. Så selvom spillet er godt, så er der faktisk tale om et lille tilbageskridt i serien. Det var også den mavefornemmelse, jeg selv havde.

Et nyt velkomment tiltag er dog muligheden for at lave et hold og spille liga. Her er alt udstyr låst op fra starten, og man bliver matchet mod spillere på ens eget niveau. Fokus er med andre ord flyttet fra xp og unlocks til et mere konkurrencepræget miljø. Man kan spille med flere hold, og hvert hold bliver matchet efter gruppens styrke.

Zombier
Når det bliver for meget at spille mod de andre spillere verden over, kan man i stedet spille co-op (eller for den sags skyld alene) mod zombier. Områderne er større end tidligere, og selvom der er masser af udfordring, er det alligevel rekreativt sammenlignet med multiplayer. Zombierne er ikke længere en lille påklistret parentes, men en værdig del af den samlede pakke.

Kan vi få lidt nytænkning næste gang, kthxbye
Call of Duty-serien er ved at være nået dertil, hvor det er ren metervare: Man ved, hvad man får. Det er svært at blive overrasket – både positivt og negativt. Og hvis endnu en mini-justering af Call of Duty er, hvad du vil have, så får du det her: Cinematisk, scripted kampagne, zombier at slappe af med – og selvfølgelig den multiplayer, der har gjort serien til, hvad den er. Personligt er jeg klar til, at der sker noget mere nyt i næste ombæring. Det begynder at føles en lille smule slidt, selvom kvaliteten stadig er høj.

Gamesector Anbefaler

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.