Score: 8
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Helt frisk setting
Omfangsrigt
Virkelig flot
Ekstraordinært sløv opstart
Vil lidt for meget
Styringen driller i ny og næ
Køb Assassin’s Creed III hos vore partnere:
 

Fra 2009-2011 overdængede Ubisoft os med Assassin’s Creed 2-spil i høj, høj kvalitet. At udsende den oprindelige toer efterfulgt af Brotherhood og Revelations inden for omtrent to år lyder som ren metervareproduktion, men alle tre spil var fængende, flotte og forrygende. Igen er der kun gået et år, og nu er treeren klar til at ligge under juletræet verden over. Kan kvaliteten holdes højt endnu en gang, eller er det dømt til at gå galt?

Svaret på det spørgsmål er nok: Lidt galt. Forstået på den måde, at selv om Assassin’s Creed III er rigtig godt, så er det ikke helt så godt som forgængerne, bl.a. fordi det er en meget mere ujævn oplevelse. Men mere om det senere.

Denne gang udspilles majoriteten af spillet i 1700-tallets koloniale Amerika. Hændelser i spillets start leder op til den Amerikanske Uafhængighedskrig, og spillet er fyldt med fine historiske referencer og personer hele vejen igennem. Bunker Hill, Concord & Lexington, Boston Tea Party, Benjamin Franklin, George Washington, Samuel Adams osv, osv. Noget er flettet mere elegant ind i historien end andet, men i store træk virker det, og det historiske islæt er et af seriens kendetegn. Ikke uventet så udspilles et kapitel i den ældgamle kamp mellem tempelordenen og assassins netop her under den amerikanske revolution, og du kommer til at spille en vigtig rolle.

Hvis man har fulgt lidt med i spillet op til udgivelsen, forbinder man nok ACIII med halvblodsindianeren Connor, der sprinter rundt i trætoppe og bygninger med samme elegance som Ezio gjorde det i Rom. Det er dog briten Haytham Kenway, man først får kontrol over. I løbet af hans tur fra London til Amerika og de første spæde skridt i Boston lærer man spillet at kende. Man kan sige, at Haytham fungerer som en slags tutorial, mens man venter på for alvor at komme i gang med spillet. Det tager over fem timer. Og det kræver altså noget tålmodighed. Da man endelig, langt om længe, begynder at spille Connor, så kommer der lige et par timer med en del tutorial igen. Og SÅ begynder spillet at blive interessant og tage fart.

Det er altså en lang opstart, man skal igennem, før spillet begynder at belønne en. Men det er også et langt spil, der vil virkeligt meget. Måske endda for meget. Det vil fortælle en episk historie. Det vil flette forskellige historier sammen og lade spilleren tage aktivt del i dem: Connor og Kenway, men også nutiden, hvor man spiller Desmond Miles, som hopper ud og ind af animus’en, er med (og klart mest uinteressant). Connor skal ikke bare udforske vildmarken i Nordøstamerika. Byer spiller også en stor rolle, og det samme gør skibsfart og søslag. Samtidigt kan man bygge sit hjemsted op og lege Sim City, for slet ikke at glemme mulighederne for jagt i de dyrerige skove.

Svaghederne til trods, så må man sige, at når ACIII er bedst, så er det virkeligt godt. Det er typisk, når man styrer Connor gennem de flotte landskaber og føler sig hensat til den fornemmelse, pionererne må have haft, da de tog de første spadestik til USAs spæde begyndelse. Årstiderne skifter, skovene er vildt flotte, fyldt med liv og missioner og ting at finde. I den del af spillet tænker jeg endnu mere på Red Dead Redemption end på forgængerne i serien.

Selv om gameplayet ikke er unikt – det er taget fra forgængerne på godt og ondt – så er settingen helt frisk og original, hvilket man kan nyde gennem hele spillet. Boston er måske ikke helt så levende som Rom, og nogle gange kunne man godt tænke sig, at flere af indbyggerne kunne interageres med, men i store træk, så er det lækkert at spille et nyt sted. Jeg mindes slet ikke andre titler, der foregår i anden halvdel af 1700-tallet i Amerika.

Selv om meget af spillet foregår i skove, krat og vildnis, er det efterhånden klassiske ”Assassin’s Creed parkour gameplay” allestedsnærværende. Man kan løbe i træerne fra gren til gren og klatre i klipper. Træerne er lidt mere tricky at manøvrere rundt i sammenlignet med bygningerne i byerne, men det går bedre, efterhånden som man kommer i gang med det. Connor er en charmerende hovedperson, mere indianer end hvid, og man sympatiserer med hans (håbløse) kamp mod den hvide mands indtrængen.

Assassin’s Creed III er meget langt fra at være et perfekt spil. Til trods for den originale setting og Ubisofts store erfaring med serien, er det et lille tilbageskridt i forhold til den fremragende 2’er-trilogi om Ezio. Ikke desto mindre bliver man langsomt (meget langsomt!) grebet af spillet, og til sidst bliver det svært at slippe. Levetiden er enorm, og man kan sågar spille multiplayer, hvis man lyster. Så tag ikke fejl: Assassin’s Creed III er klart anbefalelsesværdigt. Man skal bare være klar over, at man kommer til at skulle igennem en endog meget lang opstart samt se igennem fingre med lidt skønhedsfejl. Hvis man gør det, så venter der et stort, flot episk spil.

Gamesector Anbefaler

Om Lasse Winther Wehner

Lasse Winther Wehner har været anmelder på Gamesector.dk siden 2003 og indholdsredaktør fra 2005. Han anmelder fortrinsvis spil til Xbox 360 og Xbox One - især shooter-genren og vestlige rollespil. Da Lasse har været gamer siden Game & Watch/bipbip-spillene gjorde deres indtog i firserne, ynder han at smide en historisk anekdote ind i sine anmeldelser, når han kan komme af sted med det.