Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 12+PEGI Bad LanguagePEGI Online
PositivtNegativt
Betagende lydside
God blanding af strategi, action og rollespil
Enorm verden
Meget let
Uinspireret visuel stil
Ensformigt
Køb New Little King’s Story hos vore partnere:
 

Da Little King's Story udkom til Wii i 2009, var vi meget begejstrede for spillet, så forventningerne var høje, da vi modtog New Little King's Story til Playstation Vita. En skarpere, mere poleret udgave af den lille konges historie kan kun være en god ting, men passer beskrivelsen på det endelige produkt?

New Little King's Story følger op på Little King's Story, men forbindelsen er lidt løs. Der er tale om en udgivelse, der til dels er en efterfølger og til dels er et remake, så fans af det første spil vil få en fornemmelse af at have set store dele af spillet før. Nytilkomne vil få en ny historie om kongen Corobo, der er smidt ud af sit slot af en ond djævlekonge. Denne historie er ikke helt så charmerende som i første omgang – faktisk er der masser af klichéer og plothuller – men som undskyldning for at få kongen i gang med at genopbygge kan den lige gå an. Der er prinsesser, der skal reddes, og en stor ondskab, der skal overvindes. Forventer man ret meget mere end det, så bliver man skuffet.

Spillets største charme findes derfor ikke i historien, men i gameplayet. Som vi også bemærkede i det første spil, så låner den lille konge lidt fra Nintendo-klassikeren Pikmin. Man styrer den lille konge Corobo direkte, men fordi han er konge og dermed vigtigere end undersåtterne, får han lov at hundse rundt med en lille flok. Man starter med tre, men efterhånden som man kommer længere i spillet, bliver flokken større. Undersåtterne kan have forskellige job, der giver dem forskellige evner. Krigere kan slås, landmænd kan grave, tømrere kan bygge broer eller trapper og så videre og så videre. Alle adlyder Corobos ordrer blindt, uanset hvor dumme de måtte virke. Som Corobo skal man med sit følge udforske verden, finde skatte, opkræve skatter, dræbe monstre, opbygge et nyt rige og redde prinsesserne.

Der er masser af rådgivere og andre sekundære figurer, der står klar til at hjælpe Corobo med at opbygge sit nye rige, og selv efter man er blevet præsenteret for spillets grundlæggende facetter, bliver man holdt i hånden, hvis man altså ønsker det. Spillet følger i grove træk følgende cyklus: Man står op, går rundt i byen og samler et hold af undersåtter, går ud i verden for at udforske/slå en boss ihjel/smadre buske for at tjene penge, og når man er blevet træt af det/har vundet over bossen/har tjent nok penge, går man tilbage til byen og healer, bruger sine penge på at bygge nye bygninger/tilbehør til sine undersåtter og går i seng for at gentage det hele dagen efter. Et af vores største kritikpunkter ved det første spil er på den måde til stede igen i denne omgang – der er alt for meget gentagelse. Denne gang har sværhedsgraden fået et lille skub nedad, så man kun meget sjældent møder nogen reel modstand.

Spillet udnytter lidt, at det kører på Playstation Vita – for det meste kan man nøjes med at bruge knapperne, når man giver ordrer til undersåtterne, men man kan også vælge at tappe med fingeren på berøringsskærmen, hvilket giver lidt mere præcision. Grafikken starter med at køre hæderligt, men efterhånden som kongens følge vokser sig større og større, bliver det mere og mere pinligt at se på spillet, der virkeligt kommer til at hakke. Til tider tænker man, at det faktisk kørte bedre på Wii. Den grafiske stil er generisk tegneserieagtig. Til gengæld er lydsiden ret fed. Klassiske numre som Prince Igor (fra operaen af samme navn) lægger til grunde for spillets lydtapet, og det er både stemningsfuldt og velfungerende.

Alt i alt er New Little King's Story bare ikke helt så overvældende, som forgængeren var det. Der mangler lidt af charmen, det tekniske er ikke helt så imponerende i denne omgang, sværhedsgraden er lidt mere vattet, og så ville spillet være bedre, hvis det enten var en rigtig efterfølger eller et rigtigt remake. Det ændrer dog ikke ved, at spillet byder på både dybde og sjov i moderate mængder.

Om Søren Vestergaard