Resident Evil 6

Score: 7
Udkommer til:
Anmeldelsen dækker:

Udvikler(e):
Udgiver(e):
PEGI 18+PEGI Bad LanguagePEGI ViolencePEGI Online
PositivtNegativt
Glimrende co-op
Masser af spilletid
Til tider virkelig underholdende
Ufokuseret
Flagrende gameplay
For mange Quick-time sekvenser
Køb Resident Evil 6 hos vore partnere:
 

Siden første udgivelse på den oprindelige Playstation har Resident Evil-serien været meget igennem. Starten var med til at grundlægge hele Survival Horror-genren. Hele konceptet, hvor man sneg sig frem mod en vældig overmagt – det i en verden, hvor man ikke selv var et supermenneske, men derimod en skrøbelig skabning – var befriende. Samtidigt var spillet spækket med regulære gys, som har fået mange til at spille med lyset tændt. At styringen så var overmåde klodset og ville få folk til korse sig i dag er siden trådt lidt i baggrunden.

En del fortsættelser er kommet i slipstrømmen, hvor vi ud over de officielle nye kapitler har haft en del sidespring i andre serieforløb. Dybest set skulle man mene, at verden efterhånden har fået sin dosis af zombieudbrud leveret fra Capcoms hænder. Den vurdering deles så åbenlyst ikke i det japanske, og vi skal derfor endnu engang i kamp. Et faktum som oven i købet kækt bemærkes af en af spillets mange hovedpersoner (Leon S. Kennedy), som referer til, at begivenhederne er lige som det, der hændte ham i Raccoon City.

Men med det sagt, så minder Resident Evil 6 reelt set ikke meget om den titel, der startede det hele. Undervejs i forløbet har man fået vredet sig ud af den spændetrøje, som den klodsede styring udgjorde. Fokus er samtidig mere lagt over på blockbusterpræsentation samt action med masser af skududvekslinger. Sidste ombæring fortsætter ubestrideligt denne tendens og leverer et spil med væsentligt mere skud og tempo end omtanke og gys.

Efter en meget lineær intro, hvor man holdes i hånden gennem en noget eksplosiv begivenhed, får man sine første reelle valgmuligheder. Her afsløres det, at Resident Evil 6 – om ikke andet – så i hvert fald flyder over i kvantitet. Sørme om man ikke har fri adgang til hele tre forskellige kampagner. Disse byder hver især på et sted mellem seks til otte timers effektiv spilletid. Noget der enkeltvist fint modsvarer hovedkampagnen i mange andre store titler. Som om det ikke skulle være nok, så åbner man med gennemførelsen af de tre kampagner også for en hemmelig fjerde kampagne, som fungerer som slutspil for begivenhederne. Et ganske imponerende udvalg.



Fælles for kampagnerne er, at det primært er action, der er i fokus. Dette bakkes op af et simpelt (og ikke videre effektivt) coversystem, et mylder af fjender, forskellige våben kombineret med nærkamp, køretøjer og ikke mindst et utal af Quick Time-sekvenser. Vægten er lagt lidt forskelligt inden for de enkle kampagner, hvor den første på listen – med Leon S. Kennedy som hovedperson – nok står stærkest. Her er fin afveksling og masser af gang i den, mens man først manøvrerer sig væk fra en smittet præsident og senere tager turen gennem kirkegård og katakomber på klassisk gysermaner.

Kvantitet er dog ikke nødvendigvis det samme som kvalitet, og på nogle områder knirker produktionen lidt i Resident Evil 6. Så mange timer må jo dække over et eller andet, og her er det en gedigen gang genbrug. Fjender dukker op over flere omgange flere forskellige steder, og i boss-kampene skal man ondulere de gigantiske bæster flere gange. Det vel at mærke uden ændring i mønster eller omgivelser. Det kan ikke undgås, at stemning og intensivitet siver lidt ud af begivenhederne som følge heraf.

At udviklerne har skudt med spredehagl er lidt en generel fornemmelse, man sidder med. Historien er virkeligt flagrende, og man har tydeligvis ikke kunne finde ud af, om man ville fokusere helhjertet på hverken action eller gys. Med det sagt, så er det alligevel en underholdende pakke, hvor det især hjælper, hvis man har en makker med i splitscreen co-op. Teknisk er det fint afpudset, og når klaveret spiller, kan det være virkeligt medrivende. Det ville dog være rart, hvis man havde sat sig ned og skåret lidt af alt det overflødige fedt væk.

Om Peter Rosenholdt